Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudsdomme - Gudsfred - Guelfer, se Welfer - Guercino, egentl. Giovanni Francesco Barbieri da Cento - Guericke, Heinrich Ernst Ferdinand - Guericke, Otto von - Guerilla - Guérin, Pierre Narcisse - Guérin-Méneville, Felix Edouard - Guernsey - Guéroult, Adolphe - Guerrazzi, Francesco Domenico - Guerrero (Provins). — Ciudad Guerrero ell. Tixtlan (Hovedstad) - Guesclin, Bertrand du, se Duguesclin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudsfred
ansaaes han for uskyldig. — I Middelalderen
foregik enhver Gudsdom under Opsigt af Presterne,
som paa mange Maader havde det i sin Magt at
give Prøven det Udfald, de selv vilde, hvorfor
denne Skik gav Anledning til grove Misbrug.
Den verdslige Magt søgte gjentagne Gange
forgjeves at gjøre en Ende paa Uvæsenet; særlig
blev det forbudt af Keiser Ludvig den fromme;
men først efterat ogsaa Paven havde udstedt et
Forbud mod, at de Geistlige befattede sig med
Gudsdommene. og efterat en bedre Retsordning
var indført, blev de i Løbet af det 14de Aarh.
mere sjeldne og kom i det 15de ganske af Brug.
Gudsfred, Treuga dei (rettest oversat Guds
Vaabenstilstand), i Middelalderen en af Kirken
paabudt Indskrænkning i den Tid, da Feider
var tilladte. Oprindelig beftemtes, at ingen
Feide maatte finde Sted fra Onsdag Aften til
Mandag Morgen; senere forbødes det ogsaa i
Tiden fra første Adventssøndag til
Helligtrekongersdag, fra Søndag før Askeonsdag til
Slutningen af Paaskeugen, fra Søndag før Kristi
Himmelfartsdag til Slutningen af Pintseugen samt paa
Høitidsdagene og deres Vigilier. Kirker, Klostre,
Hospitaler, Kirkegaarde, Geistlige og
Markarbeidere maatte ikke forulempes under Feiderne.
Straffen for Overtrædelse var Banlysning. —
Gudsfreden blev først paabudt af Biskoperne i Aqvitanien
1034 og senere paa flere Kirkemøder; efter den
almindelige Landfreds Indførelse gik den lidt efter
lidt af Brug.
Guelfer, se Welfer.
Guercino (udt. Guertsjino), egentl. Giovanni
Francesco Barbieri da Cento, italiensk Maler,
f. 1590, d. 1666, tilhørte samme Retning som
Caraccierne og aabnede 1616 et Akademi, som besøgtes af
et stort Antal Elever fra de fleste Lande i Europa.
Han er en af de betydeligste af den bolognesiske Skoles
Malere, naturalistisk og kraftig i Fremstillingen, og
en særdeles fremragende Kolorist. Blandt dem, som
Mede en heldig Indflydelse paa hans Kunst, kan
især nævnes Caravaggio. Hans bedste Arbeider
findes dels i hans Fødeby, Cento ved Bologna,
dels i Pinakotheket i Bologna.
Guericke, Heinrich Ernst Ferdinand, tysk
Theolog, f. 1803, d. 1878, blev 1829 Professor i
Halle, hvor han snart kom i Strid med den der
herskende Retning inden Theologien. Da han
1833 sluttede sig til de schlesiske
Gammellutheranere og arbeidede mod Unionens Indførelse, blev
han 1835 afskediget fra sit Embede, hvorefter han
i tre Aar virkede som Prest ved den
gammellutherske Menighed i Halle, indtil ogsaa denne
Virksomhed blev ham forbudt. 1840 fik han
imidlertid sit Professorat tilbage. Han har udgivet
flere bibelkritiske og kirkehistoriske Skrifter.
Guericke, Otto von, tysk Fysiker, f. 1602,
d. 1686, studerede først Retsvidenskaben, derpaa
Mathematik og Mekanik, var en Tid Overingeniør
i Erfurt og blev 1627 Raadsherre og 1646
Borgermester i Magdeburg. Han er især bekjendt som
Opfinder af Luftpumpen (s. d.).
Guerilla (udt. Guerilja), i Spanien Navn
paa mindre, væbnede Skarer, som i Krig streifer
omkring og leverer Træfninger paa egen Haand.
Guérin (udt. Geræng), Pierre Narcisse, fransk
Maler af den klassisie Skole, f. 1774, d. 1833, var
Elev af Regnault og vakte 1800 Opsigt ved sit Billede
„Marcus Sextus“. 1822 blev han Direktør for det
franske Kunstakademi i Rom. Af hans Arbeider, som
alle er i den theatralske akademiske Smag, kan endnu
nævnes „Fædra og Hippolyt“, „Dido og Æneas“
og „Klytæmnestra og Ægisth“.
Guérin-Méneville (udt. Geræng-Mænvill),
Felix Edouard, fransk Naturforsker, f. 1799, har
isar ftuberet Krebsdyrene og Insekterne og har
gjort sig fortjent af Silkeavlen i Frankrige ved
at indføre nye Silkeorme-Arter.
Guernsey (udt. Gørnsi), Ø i den britiske Kanal
udenfor den normanniske Kyst, ca. 1⅕ Kv.mil
stor, med 30,600 Indb. og betydelig Kvægavl,
tilhører England. — Hovedstad St. Pierre.
Guéroult (udt. Geru), Adolphe, fransk
Publicist, f. 1810, b. 1872, sluttede sig i sin Ungdom
varmt til Saint-Simonismen, gik senere til
Spanien, hvorfra han skrev interessante Reisebreve til
„Journal des débats“ og derpaa til Italien, hvorfra
han i 6 Aar fortsatte sine Korrespondancer. 1842—47
var han fransk Konsul i Mazatlan i Mexiko og
udnævntes sidstnævnte Aar til Konsul i Jassy.
Afskediget af den provisoriske Regjering under
Februarrevolutionen vendte han tilbage til Paris
og blev Medarbeider i „Crédit“ og „Republique“;
efter Statskupet skrev han industrielle Arttkler,
især i „L’Industrie“. 1857 blev han Hovedredaktør
af „Presse“ og grundlagde 1859 „L’opinion
nationale“, som snart blev et af de mere ansete
Presseorganer. 1863—69 var han Medlem af den
lovgivende Forsamling, hvor han hørte til venstre
Centrum. Hans vigtigste Bladartikler er samlede
under Titelen „Studier over Politik og
Religionsfilosofi.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Guerrazzi, Francesco Domenico, italiensk
Forfatter og Politiker, f. 1805, d. 1873, begyndte sin
Løbebane som Advokat i Livorno og skrev 1828
den historiske Roman „La battaglia di Benevento“.
1830 deltog han i „det unge Italiens"
Konspirationer og sad som Følge deraf fængslet til 1838; i
denne Tid strev han Romanerne „Florens’s
Beleiring“ og „Isabella Orsini“. Efter sin
Frigivelse deltog han atter i hemmelige politiske
Selskaber og praktiserede som Advokat; 1848 blev han
paany fængslet som mistænkt for at have udstedt
en revolutionær Proklamation, men kom allerede
samme Aar fri og udnævntes af Storhertug
Leopotb den anden af Toskana til Ministerpræsident og
Indenrigsminister. Efter Storhertugens Flugt 1849
blev han sammen med Montanelli og Mazzoni
Triumvir og s. A. Diktator, i hvilken Stilling
han hindrede Toskanas Forening med Mazzinis
romerske Republik. Da den storhertugelige
Regjering kort efter gjenoprettedes, dømtes han trods
sit glimrende Forsvarsskrift til livsvarig
Landsforvisning, hvorefter han til 1859 boede i Bastia
og Genua. Sidstnævnte Aar fik han Tilladelse
til at vende tilbage til Toskana og blev 1860
Medlem af Deputeretkammeret, hvor han hørte
til den radikale Opposition. Foruden de før
nævnte Romaner har han endnu skrevet „Beatrice
Cenci“, „Andrea Dorias Liv“ m. fl. Verker.
Guerrero, Provins i Republiken Mexiko, ved det
Stille Hav, 1,150 Kv.mil stor, med 320,000 Indb.
for det meste Indianere, og rige Guldgruber. —
Hovedstad Ciudad Guerrero ell. Tixtlan, med
7,000 Indb.
Guesclin, Bertrand du, se Duguesclin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
