Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hanno. — Hanno den store - Hanno den hellige, Erkebiskop av Köln, se Anno - von Hanno, Andreas Friedrich Wilhelm - Hannover (Provins)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hanno
Oversattelse af den Beretning om sin Reise, som
han lod ophcrnge i et Tempel i Karthago, er
opbevaret til Nutiden. 2) Hanno den store
var ved Slutningen af den første puniste Krig
Statholder i det karthagiske Libyen og var saa
uheldig i sin Kamp med de oprørske Leietropper,
at han nødtes til at overgive Overbefalingen til
Hamilkar Barkas, sin politiske Modstander, hvis
personlige Fiende han nu ogsaa blev. Senere
var han en as Hannibals ivrigste Modftandere
og stod i Spidsen for det oligarkifie Parti, som
holdt paa Fred med Rom. Efter Slaget ved
Zama var han Formand for det Gesandtskab, som
underhandlede om Fred med Scipio.
Hanno den hellige, Erkebiskop af Köln, se Anno.
von Hanno, Andreas Friedrich Wilhelm,
Arkitekt og Maler, f. i Hamburg 1826, fik sin
kunstneriske Uddannelse i sin Fødeby under Vei
ledning af Arkitekt de Chateauneuf og
Arkitekturmaler Martin Gensler. Praktisk uddannede han
sig som Murer og Stenhugger for gotisk
Ornamentik i Hamburg og i Köln under
Dombygmester Zwirner; i Billedhuggerkunsten
veilededes han af Prof. Mohr i Köln, ligesom han
Vinteren 1849—50 besøgte Kunstskolen i samme By.
1850 kom han til Kristiania, hvor hans forhen
varende Larer de Chateauneuf havde faaet det Hverv
at opftre den nye Trefoldighedskirke;
Chateauneuf havde imidlertid paa Grund af Sygdom ikke
udarbeidet de nødvendige Detailtegninger, hvis Ud
førelse tilligemed Kirkens Bygning nu overdrages
von Hanno. Denne var ved sin alsidige
Uddannelse istand til egenhendig at udføre alle de
ornamentale Forsiringer til Kirkens indre Kapitæler
og Konsoler, ligesom han ogsaa egenhcrndig over
hvelvede dens søndre Sakristi. Efter 1854 sam
men med H. Schirmer sen. at have opført Hoved
banestationen i Kristiania indgik han 1855
Kompagni med Schirmer, og begge udførte indtil
Firmaets Opløsning 1862 i Fallesskab et stort
Antal offentlige og private Bygningsarbeider,
hvoraf kan navnes Reftllurationen af Akers
gamle Kirke, Opførelsen af Arsenal,
Gymnastiklokale m. m. paa Akershus Faftning, fiere Kirker
og Diftriktsfamgsler udenfor Kristiania,
Kreditbanken, Hoppes og P. Petersens Gaarde med
flere Privatbygninger i Kristiania, Børsen og
Realskolen i Trondhjem og Reknæs Hospital ved
Molde. Efter Opløsningen af Kompagniskabet
med Schirmer har von Hanno alene bl. a. opført
Grønlands Kirke, Almueskole og Politi- og Brand
vagtstation, Gjertsens Skole, Kristiania Handels
stands og det militare Samfunds Bygninger, den
geografiske Opmaalings og det statistiske
Centralbureaus Gaard samt Kjøbmand Kopps nye Gaard
ved Kristiania Stortorv. Han har ogsaa leveret
Forslag til Bebyggelsen af Terrainet „Algier og
Tunis“ i Kristiania. Af offentlige Monumenter
skyldes Meridianstøtten paa Hammerfest samt
Professorerne Schjelderups og Conradis, A. B.
Stabells og Falsens Mindesmarker von Hanno. Fra
sit nu nedlagte Stenhuggeri leverede han en
Rakke Arbeider i Sandsten, isar Døbefonter,
hvoraf en, som 1862 var udftillet i London, hører
til de fmukkeste Arbeider i sit Slags. Von Hanno
har ogsaa varet meget virksom som Tegnelarer,
har grundet en Tegneskole og uddannet sig en egen
Undervisningsmetode, som særlig gaar ud paa
Hannover
hos Eleverne at udvikle Anskuelsesevnen og Biets
Dømmekraft, og som har vundet stor Udbredelse
i Skolerne; som Veiledning har han udgivet en
„ABC i elementær Frihaandstegning for Folke
og Borgerskolen“ med Plancher. Som Maler
har von Hanno især leveret Arkitekturbilleder,
særlig Gadeprospekter med Figurstaffage; hans
Arbeider i denne Genre, baade i Akvarel og Olie,
har vundet ikke liden Anerkjendelse. Som en af
vore dygtigste Tegnere har han jevnlig leveret
Billeder til illuftrerede Blade, navnlig Prospekter
fra „det gamle og det nye Kristiania“. Til
Kristiania Handelsstands Forening har han tegnet
og foræret 15 store Kartoner udførte Graat i
Graat. — Af Udmarkelsestegn har von Hanno er
holdt flere Medaljer og Diplomer ved forskjellige
Udstillinger.
Hannover, tidligere selvstændigt Kongerige i
Tystland, nu Preussens nordvestligste Provins, er
699 Kv.mil stor og har 2,019,000 Indb. Pro
vinsen hører for det meste til den nordtyske Slette,
idet kun ⅐ er Bjergland (Harzen). Af Vasdrag er de
fornemste Elben, Weser og Ems med deres Bifloder.
HovednaringSveiene er Agerbrug og Fædrift, men
ogsaa Industrien og i den sydlige Del as Landet
Skov- og Bergverksdrift er af væsentlig Betydning.
Indbyggerne er for en Del af frisisk Herkomst;
de fleste af dem taler Plattysk og bekjender sig
til den protestantiske Tro. Hannover deles i
6 Landdrostier: Stade, Lüneburg, Hildesheim,
Hannover, Osnabrück og Aurich. — Hovedstad
Hannover, ved Floden Leine, med 107,000
Indb., en polyteknisk Skole, Bomuldsspinderier,
Jernstøberier og Maskinfabriker. — I Middel
alderen hørte Hannover til Hertugdømmet Sachsen;
efterat det i lang Tid havde tilhørt det welfiske
Hus, mistede Henrik Løve det 1180, men fik 1194
Lüneburg og Brunsvig med Størstedelen af
Hannover tilbage. Fra Henrik Løves Søn,
Vilhelm den tykke, nedstammede de senere Regenter
i Brunsvig og Hannover. Den kongelige
hannoveranske Linie grundedes af Vilhelm den
yngre (f. 1535, d. 1592), Søn af Ernst
Bekjenderen. Han delte 1569 Slægtens Arvelande med
sin Broder Henrik, hvorved han fik Lüneburg og
Celle, og residerede i den sidstnævnte By. Efter
ham regjerede fire af hans Sønner efter
hverandre; en femte efterlod sig 4 Sønner, af hvilke
de to 1648 grundede Linierne Celle og
Hannover (Kalenberg); begge Liniers Lande samledes
1705 under den yngste, Ernst Augusts Søn,
Georg Ludvig, som 1714 besteg Englands
Trone under Navn af Georg den fyrste (s. d.).
Under ham (1714—27), Georg den anden
(1727—60), Georg den tredie (1760—1820),
Georg den fjerde (1820—30) og Vilhelm
den fjerde (1830—37) var Hannover ved en
Personalunion forenet med England. 1801 og
1806 var det en kort Tid besat af Preusserne
og 1803—05 af Franskmændene. 1807 blev en
Del og 1810 det hele Land lagt under Kongeriget
Vestfalen, men blev 1813 igjen selvstandigt og
fik 1814 Navn af Kongerige. 1833 udstedtes en
ny Grundlov; efter Vilhelm den fjerdes Død
1837 ophævedes Personalunionen med England,
og Ernst August (1837—61) besteg Tronen.
Under ham begyndte Forfatningsstriden, som
1814 fremkaldte en Grundlov i liberal Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
