Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hebbe, Signe. — Vendela Hebbe, f. Åstrand - Hebbel, Friedrich - Hebe - Hebel, Johan Peter - Hébert, Antoine Auguste Erneste - Hébert, Jaques René. — Hebertisterne - Hebra, Ferdinand von - Hebraisk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hebbe
Hebbe, Signe, fremragende svensk
Operasangerinde, f. i Småland 1839, fik sin musikalske
Uddannelse først i Berlin og senere ved Konserva
toriet i Paris under Masset, hvorhos hun tog
Undervisning i Plaftik hos Ellie og Levasseur.
Efter at have vundet Konservatoriets Prismedalje
engageredeS hun ved Théâtre lyrique og høstede
samtidig stort Bifald paa Koncerter. Senere har
hun indftuderet siere Operapartier af Gounod,
Felicien David og Ambr. Thomas under Kom
ponifternes egen Veiledning samt udviklet sin dra
matiste Aktion under Signora Ristori og Ernesto
Rosfi. 1864 ovtraadte hun for fyrste Gang i
Stockholm og har senere bespgt de fleste af Euro
pas Hovedsteder, hvor hun overalt har gjort megen
Lykke. 1875—76 gav hun Gjesteroller ved Operaen
i Kristiania, hvilken By hun baade ftr og senere
gjentagne Gange har beftgt, saaledes Vinteren
1889, da hun med stort Bifald optraadte i flere
Operascener paa Kristiania Theater. Hun er i
Besiddelse af en ikke meget stark, men særdeles
fmuk, sympathisk og og vel uddannet Mezzosopran
og ftaar ogsaa hvad Spillet angaar meget h^it.
Af hendeK ca. 50 større Operaroller tan her nav
nes Margarethe i „Faust“, Valentine i
„Hugenotterne“, Elsa i „Lohengrin“, Pamine i
„Tryllefløiten“, Selika i „Afrikanerinden“, Alice i [[** sic, innl. anf.tegn mgl **]]
Robert af Normandie“, Titelrollerne i „Fidelio“,
„Lucrezia Borgia“, [[** sic innled. anf.tegn mgl **]] Lallah Rookh“, „Mignon“ og
„Violetta“. Paa Koncerter har hun islrr heftet
Bifald for sit mesterlige Foredrag af svenske
Folkeviser. — Hendes Moder Vendela Hebbe,
f. Astrand, f. 1808, har i en Rcrkke af Aar varet
en virksom og talentfuld Medarbeiderste i den
liberale svenske Presse. Hun har ogsaa udgivet
flere Fortællinger, som er blevne modtagne med
Bifald.
Hebbel, Friedrich, tysk Digter, f. 1813, d. 1863,
fik : sin Ungdom kun tarvelig Undervisning og
kom ftrst 1835 til Hamburg for at forberedes til
Universitetsftudierne. Derpaa lagde han sig i
Heidelberg og München efter Filosofi, Literatur
og Historie. Efter i 1841 at have udgivet
Tragedien „Judith“ gik han til Kjøbenhavn, hvor han
ftiftede Bekjendtskab med Thorvaldsen og
Oehlenschläger og sik et Reiseftipendium af Kongen. Han
opholdt sig nu en Tid i Paris og Italien, kom
1846 til Wien, hvor han giftede sig, og opholdt
sig siden stadig der. Han var betydeligst som
Dramatiker („Genoveva“, „Maria Magdalena“, „Herodes
og Marianne“, „Julia“, „Michel Angelo“, „Die
Nibelungen“ o. fl.), men leverede ogsaa udmærkede
lyriske Sager. Han mindede om Grabbe i sin
Forkjarlighed for selsomme og bizarre Emner og
ved et vist storslagent Trak i Kompositionen, som
imidlertid er mindre harmonisk og kunstnerisk ud«
arbeidet.
Hebe, hos de gamle Grækere Gudinde for
ungdommelig SkjMhed og Gratie, havde det Hverv
at fljanke Nektar for Guderne, indtil dette
overdroges til Ganymedes. Hun blev gift med He
rakles, da denne optoges blandt de Udødelige. —
Hebe er ogsaa Navn paa en af Planetoiderne.
Hebel, Johan Peter, tyst Digter, f. 1760,
d. 1826, var i langere Tid Larer ved forskjellige
Skoler, blev 1808 Direktør for Lycéet i KarlSruhe
og 1819 Pralat. Han vandt isar Berammelse og
en stor Lasekreds ved sine „Allemanniske Digte“
i schwabisk Dialekt, som et Mønstre ftaa idylliste
Malerier af Hverdagslivet; paa Prosa skrev han
„Den Rhinlandske Husven“ (1808—11) og
„Bibelske Historier“.
Hébert (udt. Ebær), Antoine Auguste Erneste,
fransk Maler, f. 1817, studerede under Paul De»
laroche og opb,otbt sig berpaa i tangere Tid i
Italien, hvor han malede „La Malaria“, som
staffede ham et ansét Navn blandt de yngre franske
Kunstnere. Fra 3talien har han fenere hentet
Motiverne til be fleste as fine Billeder; ftben 1866
er han Direktør for det franske Akademi i Rom.
Hébert, Jaques René, fransk Revolutions
mand, f. 1755, levede et eventyrligt Liv i Paris,
optraadte ved Revolutionens Übbrub som ©rodjure*
forfatter og Folketaler og vidste paa denne Maade
at lomme i Gunst hos lakobinerne. Paa
Foranledning af disse grundede han Bladet „Père
Duchesne“, hvis Navn overførtes paa ham selv,
og hvori han aabent pradikede det S3eftaaenbeB
Omstyrtelse. I Septembermyrderierne 1792
spillede han en vigtig Rolle. I Mai 1793 fængsledes
han med nogle andre paa Foranstaltning af en
Komité, som var nebsat for at undersøge
Girandinernes Sag, men pøbelen opnaaede snart ved
heftige Demonstrationer hans Frigivelse. Derpaa
blev han med sine Tilhængere (Hebertisterne)
Sjelen i den nye Fornuftkultus; ba imidlertid
hans Parti opnaaebe en Magt, som begyndte at
blive farlig for Rosbespierre, [[** sic -sb- **]] lod denne dem alle
tilligemed Hebert [[** sic ingen aksent **]] selv arrestere og henrette 1794.
Hebra, Ferdinand von, fremragende tysk Læge,
f. 1816, d. 1880, blev 1841 anfat ved bet
almindelige Hospital i Wien, lagde sig efter Studiet af
de tit den Tid naften upaaagtede Hudsygdomme
og blev 1842 Docent i denne Disciplin, i hvilkm
han 1849 udnavntes tit Professor. Af hans viden
skabeligt Berker kan isar navnes „Atlas over
Hudsygdommene“ (1876).
Hebraisk Sprog og Literatur. Det
hebraiske Sprog hører tit ben femtttffe Sprogstamme
og er nar beslagtet med dennes øvrige Mnnd»
arter. Det tatte« inbtil ca. 100 Aar f. Kr. af He«
braerne erne)) ; af disses Nabofolk véd man,
at Moabiterne og sandsynligvis ogfaa Nmmoni«
terne og Edomiterne tatte Hebraisk, om end med
Dialektforskjelligheder. Sproget er opbevaret i det
Gamle Testamentts Skrifter, af hvilke de ældstes
Affattelsestid fatber omtr. 1500, medens be Yngste
ffrtber sig fra ca. 400 f. Kr. At der i Mellem
tiden har sundet en Udvikling Sted i Sproget,
er utvivlfomt; men de Forskjelligheder, som der
ved er opstaaede, er saaledes udjevnebe under
Overleveringen, at de kun enkeltvis lader sig paa«
btfe. Efter det babylonisse Fangenstabs Tid be*
gyndte Sproget mere og mere at blandes med og
fortranges °f Aramaist. hooraf der forresten ogsaa
meget tidligere findes Spor. — Hebraisk ftaar i
Velklang, Rigdom og Bf<ielighed under Arabist,
men over de aramaifke Dialekter. Som nasten
alle be semitiste Sprog låses det fra Wire mod
venstre, hvorved man i trykte B^ger begynder
flverst paa bet sidfte Blad og Bogstaverne er ligesom
i alle de navnte Sprog kun Konsonanter; bog be*
nb,ttebe« allerede fra fprst af de svage Konsonanter
v (ו) og j (י) for at betegne Vokalerne u og i.
En nøiagtig Betegning af samtlige Vokaler opkom
først, da Sproget ophørte at tales; de jødiske Lærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
