Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hebræer eller Ebræer. — Se forresten Art. Jøder - Hebræerbrevet - Hecker, Friedrich Karl Franz - Heckscher, Johann Gustav Moritz - Hecuba (Gudinde), se Hekabe. — Hecuba (Planetoide) - Hedalen - Hedberg, Frans Theodor - Hedborn, Samuel Johan - Hede, tysk Haide - Hedemarkens Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Riger Ægypten og Syrien under det sidste.
Antiokhus Epifanes’s Haardhed æggede Jøderne
til Opstand under Presten Mattathias’s Anførsel
(167—66), og hansSMner, Makkabæerne, fik
tilsidst Jødernes Uafhængighed gjenoprettet. En
af Makkabæerne, Aristobulos, tog Kongenavn
og udvidede Riget; men denne Opblussen af den
gamle Nationalaand blev ikke af lang Varighet).
64 indtog Pompeius Jerusalem, og den
makkabæiske Herskerslægt blev senere af Romerne
fortrængt til Fordel for en idumæisk, af hvis
Medlemmer Herodes den store blev Judæas Konge.
Efter hans Død deltes Riget mellem hans tre
Sønner, af hvilke den ene, Arkhelaos, imidlertid
snart afsattes, hvorefter hans Lande (Idumæa,
Judæa og Samaria) styredes af romerske
Landshøvdinger. Af disse er navnlig Pontius Pilatus
bekjendt. Under Herodes Agrippa den første, en
Sønnesøn af Herodes den store, forenedes igjen for
en kort Tid det meste af dennes Rige, men efter
hans Død (44) blev Judæa romersk Provins og
styredes af Landshøvdinger. Disse udøvede ofte et
strengt Herredømme, som æggede Jøderne til
Oprør; efter en fireaarig Kamp endte denne
Reisning med Jerusalems Indtagelse og Ødelæggelse
af Titus (70 e. Kr.) — Se forresten Art. Jøder.
Hebræerbrevet, et af det Nye Testamentes
mærkeligste Skrifter, er skrevet af en Forfatter,
som ikke har navngivet sig. Brevets Indhold er
paulinsk, og lige fra Kirkens ældste Tider har
mange holdt Paulus for dets Forfatter. Men det
er dog mindre rimeligt, at Paulus, „Hedningernes
Apostel“, der havde sat sig fore som en Æressag
at prædike der, hvor Kristus ei var nævnt (Rom.
15, 20), har skrevet til Jødekristne, som han ei
selv havde omvendt. Brevet er nemlig skrevet til
Jødekristne i Palæstina, som stod i Fare for at
falde tilbage til Jødedommen. Af Kap. 2, 2 maa
man slutte, at Forfatteren er Discipel af en Apostel,
og, da Indholdet er paulinsk, efter al Rimelighed
af Paulus. Man har gjettet paa Barnabas,
Paulus’s Ledsager, paa Klemens Romanus, Roms tredie
Biskop, paa Lukas, Evangelisten, og paa Apollos,
en veltalende og skriftlærd Jøde fra Alexandria.
Sandsynlighed taler mest for, at Lukas har skrevet
Brevet under Pauli Veiledning mellem Aarene
63 og 67.
Hecker, Friedrich Karl Franz, tysk Politiker,
f. 1811, nedsatte sig 1838 som Overretssagfører i
Manheim og indvalgtes 1842 i det badenske
Andetkammer, hvor han gjorde sig bekjendt som et af
Oppositionens ivrigste Medlemmer. 1848 deltog
han i Forparlamentet og optraadte der aabent som
Republikaner og Socialist; han blev ogsaa valgt
til Nationalforsamlingen i Frankfurt, men afvist,
da han i Mellemtiden sammen med Struve havde
opfordret til Opstand, som ogsaa virkelig var
begyndt, men snart dæmpet. S. A. reiste han til
Nordamerika, hvorfra han 1849 under den nye
Revolution i Baden kaldtes hjem af den
provisoriske Regjering; førend han naaede frem, var
imidlertid Opstanden tilende, og han vendte nu
tilbage og blev Farmer i Illinois, hvor han
senere optraadte som Agitator for det republikanske
Parti. 1860 dannede han ved Borgerkrigens
Udbrud et Regiment under Fremont, blev Oberst,
men nedlagde 1864 sin Kommando. Senere har
han levet som Farmer og populær Forelæser.
Heckscher, Johann Gustav Moritz, tysk
Statsmand, f. 1797, d. 1865, blev Advokat i Hamburg
og 1840 Medredaktør af „Hamburger Nachrichten“,
var 1848 Medlem af Forparlamentet og
Nationalforsamlingen i Frankfurt og blev s. A.
Udenrigsminister i det første tyske Rigsministerium.
Senere var han tysk Gesandt i Turin og Neapel,
optog 1849 igjen sin Advokatvirksomhed og blev
1853 Hamburgs Gesandt i Wien.
Hecuba, se Hekaber [[** trykkfeil for Hekabe **]]; — en af Planetoiderne.
Hedalen, 1) en Sidedal til Gudbrandsdalen,
i Vaage Prestegjeld, Kristians Amt. Den
gjennemstrømmes af den 4 Mil lange Sjoa- eller
Hedalselv, som kommer fra Sjodalsvandet og falder i
Lougen. 2) Dalstrøg i Søndre Aurdals
Prestegjeld i Valders, Kristians Amt.
Hedberg, Frans Theodor, svensk Forfatter,
f. 1828, var i sin Ungdom efter hinanden
Handelsbetjent, Parykmager og Skuespiller, skrev 1852 et
Drama, og dyrkede fra den Tid udelukkende
Literaturen. 1862 blev han ansat som Literator ved
kungl. stora theatern i Stockholm. Af hans
talrige originale og bearbeidede Theaterstykker er
det historiste Drama „Brölloppet på Ulfåsa“ det,
som har gjort mest Lykke; desuden kan nævnes
„Dagen gryr“ og „Kung Märta“. Uden synderlig
rige poetiske Anlæg har han forstaaet at udnytte
sin sunde Sands og sit nøie Kjendskab til Scenen
saaledes, at hans Arbeider indtager en fremragende
Plads inden Sveriges dramatiske Literatur. Han
har ogsaa udgivet Digte og Smaanoveller („Svart
på hvitt“ o. fl.)
Hedborn, Samuel Johan, svensk Digter, f. 1783,
d. 1849 som Sogneprest i Askeryd, offentliggjorde
som Student i Upsala flere Salmer i
„Phosphorus“ og „Poetisk Kalender“; enkelte af dem
er senere gaaede over i den svenske Salmebog.
Under Titelen „Minne och Poesi“ udgav han
1838 en Samling af sine Digte.
Hede, tysk Haide, kaldes i Danmark og
Tyskland større flade, sandede eller myrlændte
Landstrækninger, som oftest bevoxede med Lyng (se jydske
Hede og Lüneburger Haide).
Hedemarkens Amt, et af Norges største og
frugtbareste Amter, omgives i Nord af Søndre
Trondhjems Amt, i Øst af de svenske Landskaber
Herjedalen, Dalerne og Vermland, i Syd af
Akershus Amt og i Vest af Mjøsen og Kristians Amt.
Størrelsen er ca. 470 (204 norske) Kv.mil, og
Folkemængden 121,000. Det deles i Østerdalen,
det egentlige Hedemarken samt Solør og Odalen.
I Amtets nordlige Del, Østerdalen med dens
Sidedale, findes adskillige Fjeldhøider, hvorimod
dets midterste og sydlige Del for det meste er
Sletteland. Af Naturen er Hedemarkens Amt
maaske Norges bedst udstyrede Landsdel; medens
Østerdalen og Solør er Landets rigeste
Skovdistrikt, er Hedemarken en af dels bedste
Kornegne. Amtet gjennemstryges i sin hele Længde
fra Nord mod Syd af Glommen, der i sit
Løb optager flere betydelige Bielve. Af
Indsjøer kan nævnes: Mjøsen, som dog kun
for en Del hører til Amtet, Storsjøen i
Odalen, Storsjøen i Rendalen, Røgdensjø,
Osensjø, Fæmundsjø, Isteren,
Engersjøen og Sevalen. Amtet deles i 5
Fogderier (Vinger og Odalens, Solørs, Hedemarkens,
Søndre Østerdalens og Nordre Østerdalens), 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
