Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hegel, Georg Wilhelm Friedrich - Hegemoni - Hegesias - Hegewisch, Dietrich Hermann - Hegyallja - Heiberg, Christen. — Hjalmar Heiberg. — Johan Fritzner Heiberg. — Jakob Munch Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke han saa foretog det samme Experiment.
Resultatet af denne gjentagne Forening af
Modsætninger bliver da den „absolute Idé“, som i
sig indeholder alle de foregaaende Modsætninger.
Denne Methode fører ved den stadig gjentagne
tredobbelte Virksomhed, idet Begreberne sættes,
negeres og forenes med sin Modsætning, til det i
Hegels System gjennemgaaende Trehedsprincip.
Hele hans Filosofi falder først i tre Hoveddele, som
derpaa stadig deler sig i tre og tre Underafdelinger,
Den første Hoveddel er Logiken, Videnskaben
om Idéen i og for sig; den deler sig i Læren om
den umiddelbare og forudsetningsløse Væren, om
Væsenet som Idéens Reflexion og Formidling
med sig selv, og om Begrebet eller den i sig selv
tilbagevendende Idé. Denne Idé sætter sig nu
ifølge Loven om Modsætningerne som sin egen
Modsætning, som det Udvortes, Naturen. I
Systemets anden Del, Naturfilosofien, vises,
hvorledes denne Udvorteshed ophæves af Idéen
i de trinsvis paa hinanden følgende Proceesser, [[** sic -ee-, trykkfeil **]]
den mekaniske, den fysiske og den organiske. Den
saaledes frigjorte Idé realiserer sig nu som Aand,
og om denne Aandsudviklings Stadier handler
den tredie Del af Hegels System,
Aandsfilosofien; den viser, hvorledes Aanden fra subjektiv
gjennem at være objektiv udvikler sig til absolut.
— I Hegels Ethik forekommer en lignende
Trehed, som repræsenteres af Begreberne Ret,
Moralitét og Sædelighed. Hegel holdt fast ved de
gjennem den historiske Udvikling nedarvede Former
for Politik og Religion og søgte at give dem en
filosofisk Begrundelse. Hans System med sin
encyklopædiske Omfatten af al Viden og Videnskab
er fortræffelig bygget og konsekvent gjennemført;
og navnlig er hans Logik, skjønt vanskelig at
forstaa tilbunds, endog af Modstandere erkjendt for
den mest epokegjørende efter Aristoteles; men
senere, fornemmelig realistiske Skoler finde i
Almindelighed, at hans Dialektik leder [[** sic **]] af en abstrakt
Formalisme, der tilsidst taber Fodfæste i
Virkeligheden. — Hegels Skole kan opvise mange
fremragende Navne paa Filosofiens forskjellige Felter,
saaledes Psykologen og Æsthetikeren Rosenkranz,
Juristen og Retsfilosofen Gans, Moralfilosofen
Michelet, Æsthetikerne Hotho, Vischer, Ruge,
Schasler samt inden Filosofiens Historie
Feuerbach, Erdmann, Zeller og Kuno Fischer. Strax
efter Hegels Død spaltede hans Tilhængere sig i
tre Fraktioner, nærmest i Anledning af deres
forskjellige Forhold til Kristendommen; de tre
Grupper fik Navn af Venstre, Centrum og Høire. —
I Frankrige blev Opmærksomheden paa Hegels
vakt af Cousin, som dog kun løselig havde berørt
og senere ganske forlod hans System; i
Skandinavien har den især havt Talsmænd i
Nordmanden M. J. Monrad, Danskerne J. L. Heiberg
og Martensen samt Svenskerne Snellmoe og
Borelius. I den senere Tid har den ogsaa
begyndt at tælle ikke faa Tilhængere i Italien.
Hegemoni, gr., øverste Ledelse, den politiske
Forrang, som en enkelt af de græske Stater til sine
Tider besad. Saaledes havde Sparta i Begyndelsen
af Perserkrigene Hegemoniet i Grækenland; efterat
Athen havde skaffet sig Magten tilsjøs og seiret
ved Salamis, kom Hegemoniet til denne Stat.
Ved den for Athen uheldige peloponnesiske Krig
fik Sparta igjen Overvegten. Senere søgte Theben
at hævde Hegemoniet, indtil dette efter Slaget ved
Khæroneia gik over til Makedonerne.
Hegesias, græsk Filosof af den kyrenæiske Skole,
ansaa Frihed for Smerte som det høieste Gode.
Han skildrede Livets Elendighed paa en saa
overbevisende Maade, at han skal have forledet mange
til Selvmord.
Hegewisch, Dietrich Hermann, tysk Historiker,
f. 1740, d. 1812, var en Tid dansk
Legationssekretær i Hamburg og blev 1782 Professor i Kiel.
Han skrev flere fortjenstfulde Verker om det
frankiske Riges og Tysklands Historie samt „Geografiske
og historiske Efterretninger om Grækernes
Kolonier.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Hegyallja, Strækning af Vinbjerge i det
nordlige Ungarn, frembringer den berømte Tokayervin.
Heiberg, Christen, norsk Læge, f. i Bergen
1799, d. 1872, blev Student 1817 og medicinsk
Kandidat 1822. Efter en kort Tid at have
praktiseret i Bergen reiste han til Danmark og
Tyskland, hvor han navnlig studerede Kirurgi og
Øiensygdomme. Under sin Fraværelse blev han udnævnt
til Korpslæge, fungerede derpaa 1825—26 som
adjungeret Stadsfysikus i Bergen og var tillige en
Tid Læge ved Bergens civile Sygehus. 1826
ansattes han som Reservelæge ved Rikshospitalets
Hovedafdeling, blev 1828 Lektor, 1830 Doctor
medicinae og 1836 Professor samt Overkirurg
ved Rigshospitalet, hvilke Stillinger han beklædte
til sin Død. Han foretog med offentlig
Understøttelse Udenlandsreiser og var Medlem af
talrige videnskabelige Selskaber. I norske og
udenlandske Tidsskrifter har han skrevet flere
videnskabelige Afhandlinger. — Hans Søn Hjalmar
Heiberg, f. i Kristiania 1837, blev Student
1855 og medicinsk Kandidat 1862. Efter en
Tids Ansættelse ved Rikshospitalet opholdt han
sig 1863—64 i Udlandet og studerede Mikroskopi
og Øiensygdomme. 1866 vandt han Professor
Schjelderups Guldmedalje for Besvarelsen af en
medicinsk Prisopgave, var 1866—69 Assistent hos
Rigshospitalets Prosektor, studerede derpaa i Wien
pathologisk Anatomi og blev 1870 Professor ved
Universitetet i Kristiania. Han har leveret flere
videnskabelige Afhandlinger til norske, danske og
tyske medicinske Tidsskrifter og har ydet væsentlige
Bidrag til Læren om Sop som Sygdomsaarsag. —
Johan Fritzner Heiberg, Broder af Professor
Chr. Heiberg, f [[** sjk kilde for mulig usynlig punktum **]] i Bergen 1805, blev 1825 Student
og 1832 medicinsk Kandidat. 1829 blev han
Prosektor ved Universitetet, i hvilken Egenskab han
fungerede til 1853; samtidig blev han 1837
Kompagnikirurg og 1841 Brigadelæge; 1853 udnævntes han
til Generalkirurg for den norske Armé. Han udgav
1842—45 „Ugeskrift for Medicin og Farmaci“, hvori
han selv skrev en Række Afhandlinger; flere saadanne
har han dels udgivet særskilt, dels leveret i norske
Tidsskrifter. — Hans Søn Jakob Munch
Heiberg, f. i Kristiania 1843, blev Student 1860 og tog
medicinsk Examen 1867. 1870 gik han for at studere
Kirurgi og Øiensygdomme til Berlin, hvor han
under den fransk-tyske Krig tog Ansættelse som
Lazaretlæge; s. A. deltog han i to Expeditioner til
Frankrige, for at hente tyske Saarede derfra. 1871
blev han Assistent ved den kirurgiske
Universitetsklinik i Rostock og modtog s. A. en lignende
Ansættelse i Königsberg. Siden 1873 har han været
Universitetsstipendiat og Øienlæge i Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
