Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hemmingsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hemmmgsen
Vestfalen udbredte sig videre, og Medlemmernes
Antal steg, var bet utnutigt at forebygge Misbrug,
og de hemmelige Retter blev ba ofte et Redflab
for berfontigt Fiendskab. Der reiste sig derfor
gjentagne Klager tnob dem, og i LMet af bet
6be Aarh. forfvandt de lidt efter lidt uden egent
lig at opheves.
Hemmingsen, Niels, danst Theolog, f. 1513,
d. 1600, var f^rft bestemt til Smed, men fik senere
Anledning til at ftlge sin TilbMlighed for lcrrde
Studier. 1537 gik han til Wittenberg, hvor han
studerede under Melanchthon, blev efter sin Hjem»
komft 1543 Professor i Grast, 1544 i Dialektik
og Hebraisk, 1547 Prest for Helliggeists Menighed,
1553 Professor i Theologi og 1557 Summus theo
logus. Han havde stor Indflydelse paa den stude
rende Ungdom og fik Navn af ..Danmarks almin
delige Lcrrer". Som Theolog vandt han ogsaa i
Üblandet stor Anerkjendelse, navnlig ved fit Hoved
verk ,B^ntagiua iustitutionuiu Oliristillnaruiu"
(1574), hvori han imidlertid i Opfatningen af
Nadverden ncrrmede fig til Calvin. Dette be
virkede, at han paa be orthodoxe lutherste Theo»
l«gers Anftiftelse af Kurfyrst August af Sachsen
gjentagne Gange anklagedes hos Fredrik den anden
for Kryptocalvinisme og tilsidst uden Lov og Dom
affattes 1579. Til Erstatning fik han et Kanoni
lat i Roskilde.
Hemnaes, Prestegjeld i Nordlands Amt, bestaar
af Sognene Hemnces og Korgen.
Hems, se Emesa.
Hemsedal, et 5 Mil langt Dalfsre i Bufle
rubB Amt, Sidedal til Hallingdal. Den gjennem
ftrMmes af Hemsedalselven, en Fortsettelse af
Mrked^la.
Hemfterhuis (udt. —^t«), Tiberius, berømt
hollandst Filolog, f. 1685, d. 1766, blev allerede
1704 Professor i SWat^nnattf og Filosofi i Amster
dam og 1740 i Gresk og Historie i Leiden. Han
blev af stor Betydning for det grcrfle Sprogs
Studium og grundede en egen filologisk Skole,
hvis mest fremragende Representanter foruden ham
selv er Ruhnken og Valckenaer. Han udgav bl. a.
Pollux’s s,onomaBti<:an", udvalgte Dialoger af
Lukian og Aristofanes’s Plutus". — Hans SM.
Franz Hemsterhuis, f. 1722, d. 1790, er
hvervede sig et anset Navn som Kunstkjender og
Filosof.
Hendiadys elt. Hendiadyoin, gr., et (Be
greb udtrykt) ved to", en Talefigur, som ved to
ftbeorbnebe Substantiver uotrykker det samme Be
areb, som ellers betegnes ved et Substantiv med
Adjektiv.
Hengift og Horsa, efter de angelsachsifie Be
retninger og brttif!e@agn to SSrøbre, under hvis An»
førsel Anglerne og Sachserne fatte ftg fast i England.
Beretningerne om dem, ifplge hvuke Horsa faldt
455 i et ©lag mod ben britiske Konge Vortigerns’s
SMner, medens Hengist levede til 488, er neppe
helt paalidelige, og selv deres Tilvcerelse har man
betvivlet.
Hengstenberg, Ernst Wilhelm, tyst Theolog,
f. 1802, d. 1869, ftuderede i Bonn Filosofi og
orientalske Sprog og gik 1823 til Basel, hvor han
tra! ftg tttbage fra bet rationalistifl-kberale Parti
og sluttede ftg til de strengt Orthodore. 1824’
blev han Docent og 1826 Professor t geologi i
Berlin, hvilket «Srabebe han beklcrdte til sin D^d.
Henotheismus
Han var det orthodoxe Partis F^rer i Preussen
oa. udgav fra 1827 som dets Organ ..Evangelische
Kirchenzeitung". I sine Skrifter hcrvdede han
navnlig skarpt de bibelske Skrifters guddommelige
Inspiration.
Henke, Adolf Christian Heinrich, tyst Lcege,
f. 1775. d. 1843, siden 1816 Professor i Erlangen,
gjorde sig iscrr fortjent af Retsmedicinen.
Henle, Friedrich Gustav Jakob, tyst Fysiolog
og Anatom, f. 1809, blev 1834 Prosektor ved
Universitetet i Berlin, 1837 Privatdocent samme
steds, 1840 Professor i Ziirich, 1844 i Heidelberg
og 1852 i Gottingen. Han hylder paa Patholo
giens Omraade den saakaldte fysiologifle eller ra
tionelle Retning og har udgivet mange fortjenst
fulde Verker, iscrr over Anatomi.
Hennegau, se Hainaut.
Hennings, Betty Mathilde, f. Schnell, danst
Skuespillerinde, f. 1850, blev allerede som Barn
Elev af det kongelige Theaters Dansestole og op
traadte snart i Barneroller saavel i Skuespillet
som i Balletten. 1866 optraadte hun som Astrid
i Balletten Valdemar" og gjorde megen Lykke,
hvorefter hun i fire Aar udfMe Hovedrollerne i
Repertoirets fleste Balletter. Paa Grund af, at
hun ikke taalte de med en Balletdanferindes Virk
somhed forbundne Anstrengelser gik hun over til
Skuespillet og debuterede 1870 som Rose i Fruen«
timmerstolen". Senere har hun navnlig i en
Rakke Ingenuroller vundet levende Bifald; 1879
gjorde hun megen Lykke ved sin fortrinlige Udft
relse af Nora i Et Dukkehjem".
Henningsvlrr, Lofotens betydeligste Fiflevcrr,
bestaar af en Samling Smaa^er og Holmer
udenfor VstvllllgFens sydvestlige Spidse.
Henoch ell. Enoch, efter Bibelens Berewing
(Iste Moseb. 5, 18—21) Methusalems Fader, levede
365 Aar og blev paa Grund af sin Fromhed
levende optagen til Himmelen. — I et jødisk apo
kalyptisk Skrift, sandsynligvis skrevet ca. 110 f.
Kr., som nu kun er opbevaret i athiopifi
Oversettelse, fremstilles han som modtagende en
Rakke guddommelige Aabenbaringer, sigtende til
at forklare ham alle Begivenheder i Verden,
indtil Opfyldelsen af Guds Forjettelser til
Inderne.
Hennum, Johan, norsk Musiker, f. i Kristiania
1836, uddannede sig som Violoncellift og fik An»
scettelse i Kristiania Theaters Orkester. Senere
studerede han i Bryssel under Servais og md»
traadte efter sin Tilbagekomst igjen i sin Stilling
ved Theatret. 1865 blev han Theatrets Kapel
mefter, hvilken Stilling han senere har indehavt.
Som en ferdeles dygtig Violoncellift har han
oftere optraadt paa Koncerter i flere norske Byer
«g vundet meget Bifald.
Henotheismns kaldes den Religionsfarm, som
beftaar deri, at et Folk, der kjender og tilbeder
flere Guder, dyrker hver enkelt af dem som den
hveste og mcrgtigste Gud. Den fandtes hos
Mgypterne og de vedifte Inder. Ordet kommer
af el?, t^oc og flåar i Modsetning paa den ene
Side til Monotheismen, d. e. Dyrkelsen af en
eneste Gud, og paa den anden Side til Poly
theismen, d. e. Dyrkelsen af flere Guder, der er
ordnede i en Gndekreds, i hvis Spidse en Gud
ftaar fom den Meste og øverste.
770
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
