Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
Henrik
ved Bosworth Richard, som faldt i Slaget, og
lod sig s. A. krone til Englands Konge. Han viste
sig idetheletaget ugunstig stemt mod Huset York
og dets Tilhcrngere, hvilket gav Anledning til, at
der fremstod flere falske Kronprcrtendenter, som
foranledigede Opstande mod ham. Saaledes frem»
Mede en Prest i Oxford en BagersM, Lambert
Simnel, som Edvard den fjerdes BrodersM, hvem
Henrik holdt fangen i Tower; han vandt iscrr Til
hcengere i Irland, hvor Simnel endog blev kro
net, men 1487 ved Stoke flagen og fangen og
gjort til Kokkedreng ved Hoffet. Senere fremstod
en anden Eventyrer, Perkin Warbeck, forn den
myrdede Hertug Richard af Iork; han anerkjendtes
af sin foregivne Tante, Hertuginde Margrete af
Burgund, og vandt Understøttelse af Kong Jakob
den fjerde af Skotland, men blev fangen, inde
sperret i Tower og drcrbt 1499. Henriks Re
gjering var i det hele taget klog og kraftig; han
begunftigede Borgerne mod Adelen, ophjalp Ncr
ringsveiene,forbedrede Lovene og Retspleien og hcev
dede Kongemagtens Anseelse. Hans vcrrste Feil
var en altfor vidtdreven Pengebegjcrrlighed, forn
han tilfredsftillede ved Konfifkationer og B^der,
der idMttes af den vilkaarlige Domstol.stjerne
kammeret". — Henrik den ottende, fore
gaaendes Spn, f. 1491, d. 1547, var af Naturen
overordentlig begavet og havde faaet en fortrinlig
Opdragelse; de gode Forventninger, man gjorde
fig om ham, fkuffedes heller ikke i Begyndelsen,
da han i sin endnu unge Alder forstod at omgive
sig med dygtige Ministre; men snart udviklede hans
Karalterftyrke sig til Stivsind, og han blev en
fuldftcrndig Tyran. Han deltog i den hellige Ligue
mod Ludvig den tolvte og seirede 1513 ved Guine
gate; s. A. overvandt han ved Flodden Jakob den
fjerde af Skotland, som faldt i dette Slag. Efterat
Henrik 1514 havde sluttet Fred og Forbund med
Ludvig den tolvte, lod han sig af sin Kansler, Kar
dinal Wolsey, og Keiser Karl den femte overtale til
1522 igjen at begynde en Krig med Frankrige,
som vårede til 1525. Da Luther begyndte sin
Refonnation, havde Henrik skrevet mod ham og
forsvaret Laren om de syv Sakramenter, hvorfor
Paven gav ham Titelen ,,Troens Forsvarer"; men
da Paven af Hensyn til Karl den femte satte fig
mod hans Skilsmisse fra sin Dronning, Katha
rina af Aragonien, som var Karls Tante, flog
han om og besluttede at gj^re sig og sit Land
uafhcrngige af Paveftolen. Ogsaa Udsigten til at
tunne inddrage Geistlighedens Godser spillede sin
Rolle ved denne Beslutning. Efterat han 1532
havde cegtet Anna Boleyn (s. d.) lod han en
Ret af Geistlige udtale Skilsmissedommen mellem
ham og hans fyrste Dronning, hvorhos Parla
mentet bestemte, at kun hans BM med Anna
skulde verre successionsverettigede. 1534 erklcrrede
Parlamentet Pavemagten for affkaffet i England,
og 1536 ophcrvede Henrik flere Klostre og lod
Bibelen overscrtte paa Engelsk. Ester Anna
Boleyns Henrettelse 1536 oegtede han Johanne
Seymour, og Felgen deraf var, at en ny Suc
cesstonsakt udftedtes. S. A. forelagde han Par
lamentet en Troesbekjendelfe, som vedtoges og
trcrvedes antagen af alle Rigets Indbyggere.
1538 inddroges Resten af Klostrene og de geist
lige Stiftelser, hvilket fremkaldte en Bantmlle
mod Kongen, som denne dog ikke tog mindfte
Henril
Hensyn til. 1539 forfattede Henrik 6 nyeTroes
artikler, der ligeledes blev vedtagne som Dogmer
for den engelske Kirke; i det hele taget havde
Parlamentet intet at sige og vedtog uden videre
alle Kongens Forslag. Ester Johanne Seymours
DFd giftede Henrik sig 1540 med Anna as Kleve,
fra hvem han stilte sig strax ester for at crgte
Katharina Howard. Ved hendes Indflydelse kom
Hertugen as Norfolk og Gardiner til Roret og
satte grusomme ReligionsforfFlgelser i Scene.
Imidlertid lod Kongen Katharina, som anklagedes
for at have ftrt og at fs^re et uscrdeligt Levnet,
henrette 1542 og crgtede Aaret ester Katharina Parr,
som fik stor Indflydelse Paa ham. Da han for
gjeves hadde s^gt at faa Jakob den femte af
Skotland til at foranstalte en lignende Kirke
reformation i Skotland som hans egen i Eng
land, begyndte han Krig, i hvilken Englcmderne
1542 siog Skotterne ved Solway; 1543 forbandt
han sig med Keiseren mod Frans den fyrste og
begyndte 1544 en Krig, som fra Keiserens Side
snart sluttede, men som Henrik fortsatte til 1546.
Af Frygt for, at Hertugen af Norfolk og dennes
SM, Greven nf Surrey, skulde gj^re hans
9aarige SM Tronen stridig, gav han paa sit
Dpdsleie Befaling til begges Henrettelse; Surrey
blev ogsaa halshuggen, men Faderen slåp den
ham tiltcrnkte Skjebne ved Tyrannens Dp!d. —
Henriks kraftige, men grusomme Regjering havoe
for England iscrr Betydning derved, at den for
Alvor kncrkkede Adelens Magt og forberedte det
konftitutionelle Kongedpmme.
Henrik (Heinrich), Navn paa en tyst Konge
og 6 tyske Keisere. — Henrik den fyrste,
Fuglefangeren ( Der Finkler"), f. 876, var
SM af Hertug Otto af Sachsen, hvem han efter
fulgte som Hertug 912. Som saadan ftrte han
en heldig Krig med Kong Konrad den fyrste om
Thiiringen og blev siden af Konrad selv anbefalet
til hans Merfølger. 919 ualgtes han af Fran
kerne og Sachserne til Konge, og med ham kom det
fachsiske Fyrftehus paa den tyske Trone. Han fik
Schwaberne og Vairerne til godvillig at underkaste
sig og afftod 921 Lothringen til Frankrige, men fik
den igjen, efterat Karl den tredie 923 var tågen til
Fange af sine Vasaller. 924 herjede Ungarerne
Sachsen, og Henrik maatte gaa md paa at betale
dem Tribut for at opnaa en 9aarig Vaabenstilstand ;
denne benyttede han fMst til at befoeste Grcendferne
og flaffe sig et Met Rytteri; derpaa bekrigede han
Slaverne og indtog927 Brandenburg. 933 neg
tede han at betale Tribut til Ungarerne, og da
disse derfor rytkede mod ham, slog han dem totalt.
— Henrik den anden, den hellige, f. 973,
d. 1024, foregaaendes SMnesMssM, arvede 995
HertugdMmet Baiern og ledsagede 1001 Keiser Otto
den tredie til Rom. Da Otto dche paa dette Tog,
bemcegtigede Henrik sig Rigsklenodierne og drev det
med Erkebiskopen af Mainz’s Hjelp til at blive aner
kjendt forn Konge og kronet. Hans Broder Bruno
og Markgrev Henrik af Schweinfurt gjorde nu
med vcrbnet Magt Krav paa Baiern og under
stMtedes af Boleslav den ftrfte af Polen, men
Henrik beseirede dem og overdrog Baiern til Henrik
af Luxemburg. Imidlertid havde Italienerne valgt
Markgrev Harduin af Ivrea til Konge; Henrik
ilede til Italien, flog Harduin og lod sig i Pavia
krone med lernkronen. Ved hans Hjemkomst
772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
