Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrit
love aldrig at scrtte ham i Ban. Da Henrik
var vendt tilbage til Tyskland, tilbagekaldte imid
lertid Paven sit Ljsfte, idet han vaastod, at For
liget var ham aftvunget, og tillod, at hans Legat,
Erkebiskop Guido af Vienue, satte Keiseren i Ban.
Samtidig var der udbrudt Uroligheder i Tyskland,
idet de sachsisse Fyrster havde gjort Opstand; de
rhinfie og veftfalste Fyrster stuttede sig til, og
Keiseren led 1115 et Nederlag ved Welfesholze,
hvorefter Erkebisp erne af Koln og Mainz endnu
engang lyste ham i Ban. 1116 drog han til Ita
lien for at tåge Arven ester Markgrevinde Ma
thilde i Besiddelse; han fordrev ved samme Leilighed
Pave Paschalis og indsatte i hans Sted Gregor
den ottende. Paschalis flygtede til Frankrige, efterat
Keiseren paany varbleven banlyst. Krigen i Tysk»
land vedblev imidlertid, indtil Henrik 1119 slut
tede Forlig med de tyste Fyrster, hvilket 1121 blev
fornyet efter en ny Ufred. Fyrfterne forenede sig
nu med ham mod den nye Pave, Calixtus den
anden, som endelig 1122 maatte finde sig i den
Bestemmelse, at Keiseren skulde forlene de af
Domkapitlerne valgte og af Paven stadfcrstede
Biskoper med deres verdslige Godser og Her
ligheder. FM sin Djsd maatte Henrik imidler»
tid endnu bekjempe flere Uroligheder i Tyskland.
Med ham uddpde den salifie Keiserstegt. —
Henrik den sjette, af Hohenstaufernes Hus,
SM af Fredrik den fyrste (Barbarossa), f. 1165,
d. 1197, kronedes allerede 1169 til tyst Konge.
Han levede i sin Ungdom for det meste i Italien
og blev 1188, da Faderen gjorde sit Korstog, Rigs
forftander i Tyskland, i hvilken Cgenfiab han
maatte begynde Kampen med Henrik LMe. 1191
vendte han sig til Italien, hvor han havde Krav
paa den netop ledige sicilianske Trone, som de
sicilianske Stender imidlertid havde givet til Grev
Tantred af Lecce. Efter at have ladet sig krone
i Rom indtog Henrik Apulien og Neapel med
Undtagelse as Hovedstaden, men nMes af en Pest,
som udbrzsd i hans Hcrr, til at vende tilbage. I
Tyskland fortsatte han Kampen med Henrik LMe,
indtil denne unoerkastede sig, hvorefter han, under
ftMet ved de store Løsepenge, han tvang Richard
LMehjerte til at belale, atter drog til Italien,
hvor Tankreds SM Vilhelm var bleven Konge
af Sicilien. Henrik indtog Neapel og Sicilien og
holdt sit Indtog i Palermo, hvorefter Vilhelm ned
lagde Kronen. Paa en barbarisk Maade rasede
nu Henrik mod det normanniske Kongehus og dets
Tilhengere; Paven satte ham i Ban, men Fryg
ten for hans Grusomhet» sikrede hans Herredømme.
I Tyskland optraadte han nu med den Plan at
gjFre Kronen arvelig i sin Slcegt. Dette stMte
paa bestemt Modstand hos Fyrsterne, og han op
naaede kun, at hane unge SM Fredrik blev valgt
til Konge. Under Foregivende af at ville gjMe
er Korstog samlede han en Hcrr, med hvilken han
dcrmpede nogle nye Uroligheder paa Sicilien og
tvang den gresse Keiser Alerius til at betale Tri
but. Hans pludselige DM i Messina har tildels
vceret tilskrevet Forgiftning. — Henrik den sy
vende, SM af Grev Henrik den anden af Luxem
burg, f. 1262, d. 1313, valgtes efter Albrecht den
fprstes Dj^d til Konge og besteg 1308 Tronen
efter et Interregnum paa 7 Maaneder. Paa Grund
af VMmernes Utilfredshed med Henrik af Kiirn
then afsatte han denne og overdrog 1309 Bøhmen
Henrik
til sin SM Johan. Efter derpaa at have erkle
ret sin Forgjengers Mordere samt Grev Eberhard
af Wiirtemberg i Rigets Acht, gik han til Italien,
hvor han s^gte at gjenoprette Freden mellem Guel
ferne og Ghibellinerne uden egentlig at slutte sig
til noget af disfe Partier. Paa Grund af de Af
giiter, han krcrvede til sin Hcrrs Underhold, reiste
der sigi de lombardifie Byer etOprM, som han kun
med MM fik dampet. 1312 lod han sig i Rom
krone som Keiser, men formaaede ikke at bemcrg
tige sig hele Rom, da Kong Robert af Neapel
holdt en Del af Byen besat. Henrik forbandt sig
nu med Ghibellinerne, erklerede Robert i Rigets
Acht og forberedte sig til at angribe Neapel, da
Foretagendet afbrFdes ved hans pludselige D^d.
Henrik (Henri), Navn paa 4 Konger af
Frankrige. — Henrik den fyrste regjerede
1031—60; under ham indfMes den saakaldte
Gudsfred (s. d.) forat raade Bod paa den Usikker
hed og de Ulemper, de indre Feider i Landet fMte
med sig. — Henrik den anden, SM af Frans
den ftrste, f. 1518, d. 1559, besteg Tronen ester
sin Fader 1547. SkjMt i HMste Grad crrgjerrig
var han af en fvag Karakter og ikke Forholdene
voren; han overlod Styrelsen for det meste til
Guiferne, kaldte den forviste Connetable af Mont
morency tilbage og lod sig lede af sin Faoers
gamle Elfierinde, Diana af Poitiers, meoens
hans Dronning, den herstesyge Katharina af
Medici, endnu havde liden Indftydelse. Henrik fort
satte Faderens Politik ligeoverfor Protestanterne,
idet han forfulgte dem i Frankrige og under
stKtede dem i Tyskland. I Anledning af Be
givenhederne i Skotland kom han i Krig med
England og opnaaede, at Frankrige 1550 fikßou
logne igjen. 1552 stuttede han med Moritz af
Sachsen og dennes protestantiske Forbundsfeller
et Forbund mod Keiseren, erobrede, medens Moritz
trengte frem i Tyskland, Metz, Toul og Verdun
og vendte sig derfra til Nedreelfas; 1554 vandt
Henriks Armeer flere Fordele over Keiserens. Fra
1552 fprte Henrik ogsaaKrig i Italien, hvor hans
Hcrr var heldig i Piemont, hvorimod et Angreb
paa Neapel mislykkedes. 1556 stuttedes Vaaben
stilftand, som dog paa Pave Paul den fjerdes Til
skyndelse blev brudt det ncrfte Aar, men heller
ikke da lykkedes et Angreb paa Neapel. Paa den
nederlandste Grcrndse ljcrmpede Franstmendene
uheldig mod Filip den andens Krigsmagt, og
Montmorency toges tilfange ved St. Quentin
1557, hvorimod Frans af Guife 1558 erobrede
Calais og Thionville. Efterat Franstmcrndene
havde lidt et Nederlag ved Gravelmes, stuttedes
Freden i Cateau Cambrests 1559; samtidig gif
tede Henrik sin Datter med Filip den anden.
Under de med Brylluppet forbundne Turneringer
blev Kongen ved et Ulykkestilfelde bibragt et Såar,
som havde D^den til Wlge. — Henrik den
tredie, foregaaendes SM, f. 1551, d. 1589, var
sin Moders (Katharina af Medicis) Yndling og
fordcrrvedes gjennem hendes forkjerte Opdragelfe.
Efter Connetablen af Monrmorencys Dch fit han
Overbefalingen over den kongelige Hcrr under
Borgerkrigen og feirede 1569 ved larnac og Mon
contour. 1573 blev han ved Moderens Intriger
Polens fprste Valgkonge, men forlod allerede snart
efter sin Kroning 1574 sit nye Kongerige for at
bestige den franske Trone efter sin afdFde Broder
774
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
