Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hesperider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hesseu-Homtmrg
Hessen-Homburg. tidligere tyst Landgrev
stab, 5 Kv.mil stort, med 27,500 Indb., var op
rindelig en Del af Hessen-Darmstadt og kom
1596 til Fredrik den fyrste (d. 1638), en
yngre SM af Georg den ftrste. 1806 blev Land
greofkabet mediatiseret og indlemmet i Hessen-
Darmstadt, men gjenoprettedes 1815 som egen
Htat og indtraadte 1817 i det tyste Forbund.
Efterat Fyrstehuset 1866 var uddch, faldt Landet
til Hessen-Darmstadt, som imidlertid s. A. maatte
afstaa det til Preussen; nu udgjFr det en Del af
Provinsen Hessen-Nassau.
Hessen-Kassel (Kurh essen), tidligere tyst
KurfyrftendMme i det vestlige Tystlaud. 172 Kv.mil
stort, med 7^,000 Indb., blev 1567 et eget Land
grevstab under Filip den hpimodiges SM Vilhelm
den f^ ’e, den vise (d. 1592). Dennes SM
Moriy (d. 1632) gik over til den reformerte Kirke og
nedlagde 1627 Regjeringen; hans SM Vilhelm
den femte (d. 1637) indfsrte Primogenituret,
understMede de Svenste i Trediveaarskrigen og
d^de i Rigets Akt. Vilhelm den sjette (d.
1663) fik ved den vestfalfie Fred det meste af Grev
fiabet Schaumburg og AbbedietHerzfeld. Hans SM
Vilhelm den syvende d^de ’mindreaarig 167(1
og efterfulgtes af sin Broder Karl (d.1730), som
regjerede lcrnge og dygtig. Hans SM Fredrik
den fyrste (d. 1751) blev 1720 ved sit Gifter
maal med den svenste Dronning Ulrike Eleonore
Konge i Sverige; da han 1720 arvede Hessen<
Kassel, lod han dette bestyre af sin Broder Vil
helm, der 1751 efterfulgte ham som Vilhelm
den otten d e (d. 1760) ; han deltog som Preussens
og Englands Forbundsfelle i Syvaarskrigen. Hans
SM Fredrik den anden (d. 1785) gik over til
Katholicismen og tjente store Summer paa at ud
leie sine Soldater til Englenderne i den nordame
rikanske Krig. Vilhelm den niende (d.1821)
gik ved den franske Revolutions Udbrud over fra
at hylde liberale Anskuelser til den yderste Kon
servatisme. 1803 blev han Kurfyrste og kaldte
sig nu Vilhelm den fprste; 1806 blev hans
Land indlemmet i Kongeriget Bestfalen, men blev
1815 igjen selvstendigt, og han regjerede nu paa
den mest egenmcrgtige Maade uden at tåge Hensyn
til Landdagen, som han fra 1816 ikke engang
indkaldte. Vilhelm den anden (d. 1847) fort
satte Faderens vilkaarlige Regjering og negtede
at give en Forfatning. Dette i Forbindelse med
haus forargelige Privatliv ftrte 1830 til Urolig
heder, som nFdte ham til delvis at give efter for
Folkets Krav; 1831 udstedtes en frisindet Forfat
ning; Kurfyrstens SM Fredrik Vilhelm blev
Medregent og snart Landets egentlige Styrer,
van kom i Strid med Landdagen og fik ved Has
senpflugs Hjelp Forfatningen indskrenket til et
tomt Skin; da han ved Faderens Dch blev Kur
fyrfte, ftgte han forgjeves at faa Forfawingen
omstyrtet og maatte 1848 give Pressefrihet» og
indvilge i ftere Reformer. 1850 kom imidlertid
Hassenpflug igjen til Roret, Landdagen oplMes,
og Kurfyrften paakaldte Forbundsdagens Under
støttelse. Vsterrigste, baierste og preussiste Trop
per rykkede ind i Landet, en streng Reaktion ind>
traadte, og 1852 udstedtes en ny Forfatning. Efter
mangehaande indre Stridigheder n^dtes Kurfyrsten
1862 ved Preussens Indflydelse til at gjenoprette
Forfatningen af 1831; da han imidlertid afslog
Heste
videre Reformer og var fiendtlig stemt mod Preus
sen, blev Forholdet mellem ham og Landdagen
ikke synderlig bedre. 1866 sluttede han sig til
Bsterrige mod Preussen, og Felgen deraf var, at
Landet s. A. besattes af preussifle Tropper og
indlemmedes i Preussen. Siden 1868 udgjM
det en Del af Provinsen Hessen-Nassau.
Hessen-Nassau, ftreussist Provins, oprettet
1868, bestaar af Hessen-Kassel, Hessen-Homburg,
det forhenværende Hertugd^mme Nasfau, Frankfurt
am Main og nogle Strekninger, som tidligere har
tilhort Baiern og Storhertugdømmet Hessen-
Darmstadt. Størrelsen er 284 Kv.mil og Ind
byggerantallet henved IV2 Million.
Hessisk Flue (Cecidomyia clegtruotar), en
Art Galmyg, hvis Larve angriber de ungeHvede
straa og ofte kan anrette betydelige ødeleggelser.
Den er udbredt over hele Mellemeuropa.
Hefte (N<iui6w), eneste Familie af de Enhove
des Orden. Hesten adfliller sig fra alle andre Hou
pattedyr derved, at der paa hver Fod kun fiudes
en udviklet Taa, som er omfluttet af en stcrrk
Hov. Kindtenderne er stilte fra Fortcrnderne ved
et aabent Mellemrum, da enten HjK-netenderne
mangler (hos Hopperne), eller er meget smaa (hos
Hingsterne). Hovedet er langstrakt og Vrene lei
bevegelige, Halsen forsynet med en Manke (Man)
og Halen langhaaret. Farven saavelsom Stør
relsen er meget afveflende. Neringen bestaar
udelukkende af Plantefpde. Foruden LEstet, Zebraen,
Kvaggaen og Dsjigataien lMer til Heftesam ilien
den almindelige Hest (L<iuuB oaballu^), som er et
af de nyttigste Husdyr. I Historien omtales
Hesten ftrft i Wgypten. Det cmtages, at mel
lemllsilltifle Folkestag f^rst har befattet sig med
Tcrmning af Hefte. De Folk, der fra Asien drog
ind i Europa, fMe Hesten med sig som Ridedyr.
Da man lod dem grcrsse i Frihed og i Flokke,
tog mange Flugten og forvildede sig. Til Amerika
er Hesten indfM af Europeerne., Med Undtagelse
af Polarlandene findes den nu tam over hele Jorden
og er et af Menneflets vigtigste Husdyr, idet den
anvendes som Trcrk« og Lastdyr. Ogsaa paa an
den Maade er den af stor Nytte, idet Huden an
vendes til Lcrder, Hale- og Mankehaarene til Violiu
buer, til KrKhaar osv., Hovene og Knoklerne benyttes
af Dreierne, Kjedet er tjenligt til Fodemiddel.
Af Hesteracer kan ncrvnes: Den arabiske, der
ansees som den fmukkeste og mest voerdifulde;
Hingste, indftrte til Europa er blevne betalte med
flere tusender af Pund Sterling. — Den en
gelske Bcrddel^bshest (Fuldblodshest) er
fremkommen ved Parring mellem den arabiske
og engelske Hest. — Den tartariske Hest, i
Tartariet og Ungarn, er liden med lang Manke.
— Den norske (Fjordhest) og den islandske
Hest er smaa, stcrrke Dyr, der udmcrrker sig ved
sin HaardfMhed. — Paa Mellemasiens Stepper
lever den vilde Hest eller Tarpanen, der
adstiller fig fra den tamme ved sit tykke Hoved
med sterkt tilvagebMt Pande, sine spidse, noget
hengende Bren og sin korte, lrusede Manke. —
Hestefod, en Misdannelse af Foden hos Men<
neflet, ved hvilken Fodsaalen vender bagtil og
opad. — Hes te gang, Gangspil, indrettet for
at benytte Hestekraft til at fette Maskiner i Be
vegelse, kan enten vere af Tre, og er da oftest
787
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
