Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hexemel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hexemel
danne Processer. Naar nogen var mistankt for
Hexeri, ftgte man i Regelen ved Pinsler at faa
Vedkommende til at beljende; Straffen var gjerne
at blive levende brcrndt. Hereforf^lgelserne gik i
sin Tid over hele Europa som en Epidemi og
kravede talløse Ofre; ogsaa i de nordiske Lande
var Henrettelser af Herer ikke sjeldne. Saaledes
brcrndtes 1670 i det Trondhjemste en Kone, Lisbet
Nypen, som Her. Allerede i det 16de Aarh. ha
vede sig enkelte Stemmer mod dette a f Overtro
fremgaaede Barbari, men sit DFdsDd fik Hexe
forftlgelserne f^rst gjennem Balthasar Bekkers og
Thomasius’s Skrifter i Slutningen af det 17de
og Begyndelsen af det 18de Aarh. 1782 blev i
Glarus i Schweiz den sidste Hex henrettet. Troen
paa Hexeri har imidlertid i Forbindelse med anden
Overtro holdt sig paa enkelte Steder lige til vore
Dage.
Hexemel, se Kraakefod.
Heyden, Jan van der, hollandsk Maler, f. 1637,
d. 1712, uddannede sig mest paa egen Haand. Han
malede helst Byer, Landsbyer og enkelte Bygnmger,
som han fremstillede med en M Grad af Finhed
og Naturtrostab. Til flere af hans Billeder har
Adrian van der Velde malet Staffage.
Heydt. August von der, prenssist Statsmand,
f. 1801, d. 1874, nddannede sig som KjMmand
og overtog senere sammen med sine Brpdre Fa
derens Bankierforretning i Elberfeld. 1847 blev
han Medlem af den forenede Landdag og indtraadte
1848 som Handelsminister i det Brandenburg-
Manteuffelste Kabinet. 1851 blev han tillige Chef
for den preussiste Bank. 1862 blev han Finans
minister, fra hvilken Stilling han dog s. A. trak
sig tilbage, da Bismarck blev Fprsteminister ;
1866—69 var han igjen Finansminister og ud°
fMe bl. a. det vanskelige Huerv uden Laan at
skaffe Midler til Preussens Krig med Bsterrige.
Heyne, Christian Gottlob, berømt tyst Filolog,
f. 1729, d. 1812, studerede i Leipzig og blev 1753
ansllt ved Grev v. Briihls Bibliothek i Dresden;
her traf han fammen med Winckelmann, med
hvem han feuere stadig stod i Forbiudelfe. 1763
kaldtes han til Professor i Gottingen, hvor han
vedble» at virke til sin Dpd. Han indlagde sig
stor Fortjeneste af den klassiske Filologis og Ar
kcrologis Studium og var en overordentlig begavet
Larer. Foruden textkritiste Udgaver af klassiske
Forfattere, deriblandt Tibull, Vergil, Pindaros og
Homer, udgav han en Raekke fiarpsindige Smaa
afhandlinger, der er samlede under Titelen
.’ula ao»6smiea’° (6 Bd., 1785—1812).
Heyne, Moritz/ tyst Filolog, f. 1837, studerede
i Halle under Pott og Leo, blev 1864 Docent og
1869 Professor sammesteds og kaldtes 1870 som
Wackernagels EfterMger til Basels Universitet.
Hans Virkfomhed har hovedsagelig varet rettet
paa de germaniste Sprogs Studium; han har
bl. a. udgivet flere aldre germaniske Sprogmindes
marker, De gammelgermaniske Dialekters Lyd- og
BKningblare", en Oversattelse af Beownlf m. m.
Siden 1867 har han arbeidet med paa Fort
sattelsen af Grimms Deutsches Worlerbuch".
Heyse, lohann Christian August, tyst Skole
mand og Forfatter, f. 1764, d. 1829, udgav flere
tyste Grammatiker, en Fremmedordbog samt Skrifter
for Ungdommen. —Hans Sfm Karl Wilhelm
Lndvig Heyse, f. 1797, d. 1855, blev 1827 Do-
Hidalgo
cent og 1829 Professor i Berlin. I Begyndelsen
studerede han fortrinsvis de gamle Sprog, men
lagde sig senere isar efter det tyste Sprogstudium.
Foruden en ny Udgave af Faderens Fremmedord
bog samt en udfMig tyst Sproglare udgav han
Haandordbog over det tyste Sprog" (3 Bd.,
1833—49), til hvilken der allerede var gjort For
arbeider af Faderen. Hans i videnstabelig Hen
seende betydeligste Verk er imidlertid Sprogvidens
kabens System", som efter hans T^d udgaves af
Steinthal 1856. —Hans SM lohann
Paul Heyse, f. 1830, er en af Tysklands mest
fremragende nyere Digtere. Han, studerede fra
1847 klassisk Filologi i Berlin, men ombyttede
1849 dette Fag med romansk Filologi, som han
lagde sig efter i Bonn under Diez’s Veiledning.
Efter sin Doktorpromotion 1852 gjorde han en
Reise til Schweiz og Italien, hvor han i Biblio
thekerne studerede celdre romanske Sprogmindes
marker. Allerede 1850 havde han optraadt som
Digter med Tragedien Franceska af Rimini";
1852 udgav han to Noveller paa Vers, «Brødrene"
og Urica" og 1854 en Samling andre Digt
ninger, som vakte adskillig Opmarksomhed. Fra
1854 har han levet i Mimchen, udelukkende be
skjeftiget med litercrre Arbeider. Af hans Verker
har hans Noveller paa Prosa og Vers, udkomne
i talrige Samlinger, vundet mest Bifald; blandt
hans øvrige Digtninger kan iscrr fremha>ves de
to store Romaner Berdens Bjiirn" og I Para
difet", Digtet Thekla", Dramaerne Elisabeth
Charlotte", »Greverne af Esche", Sabinerinden:e",
Maria Moroni", Hadrian", Hans Lange" m. ft.
Heyse er en fin Kunstneraand med starkt udprcrget
Sans for Formfuldendthed; flere af hans 3?o
veller kan opstilles som MMstre paa Herredømme
over Stoffet, Finhed og Skarfthed i Skildringen
og Elegans i Udtrykket. Ogsaa hans Vers er af
en sjelden Moe og Velklang. Som grundig
Kjender af de romanstel Sprog og Literaturer har
han optraadt med flere Oversettelser fra Italiensk
og Spansk samt udgivet en fortreffelig Anthologi
af nyere italienste Digteres Arbeider. Sine
Samlede Verker" har han udaivet i 10 Bd.,
1871—73.
Heywood (udt. Hevud), By i det engelske
Grevstab Lancafhire, 2 Mil nord for Manchester,
med 22,000 Indb. og Jern- og Bomuldsindustri.
ltilltu», lat., Aabning, Spalte, i Grammatiken
og Metriken et Sammenstpd af to Stavelser, af
hvilke den fMste ender og den anden begynder
med en Vokal. I flere Sprog Mes et saadant
Sammenst^d fom haardt og ildeklingende og nud
gaaes derfor ved Sammentrakning eller Elision.
Hibernia, de gamle Romeres Navn paa Irland.
Hickory (c!»rxa), en Plantestagt, der horer
til samme Familie som ValnFdtraet, men stiller
sig fra dette ved kun at have fire Stpvdragere,
firdelt Ax og en firklappet Wd. Den mest be
kjendte Art er Oa^va nlivaslc>i-lni3, et smukt Trcr
af ca. 60 Fods HMe; dets Nudder (Hickory^
npdder) er meget velfmagende, og Veden er over
ordentlig seig og stark, hvorfor den navnlig i stor
Udstrakning bruges af Vognmagere. Slagten
h^rer hjemme i Nordamerika, men enkelte Arter
plantes ogfaa i Europa.
Hidalgo, i Spåmen Navn paa en Perfon af
den lavere Adel.
790
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
