Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Histrioner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Histnoner
tegnelser om sit Liv og sin Samtid", lens
Bjelke, Norges Riges Kantsler" af Ingvar Nielsen,
..Petter Dass’s samlede Skrifter", Iste Bd., nd
givet ved A. E. Eriksen, Sagnkredsene om Karl
den store og Didrik af Bern hos de nordiske Folk"
af Prof. Dr. G. Storm, ..Statsraad Holsts efter
ladte Optegnelser om sit Liv og sin Samtid",
Udsigt over de nordgermanifte Retskilders Hi
storie" as Konr. Maurer, Samlede Skrifter af
Peder Clausftn Friis", udgione ved G. Storm,
og Gerhard Schpnings Biografi" af L. Daae.
Foreningen havde allerede det fyrste Aar ca. 900
Medlemmer, senere stadig 11—1200; den har
sinttet Kontrakt med den danske og den nylig stif
tede svenske historiske Forming, saaledes at dens
Medlemmer faar disses Skrifter for betydelig
nedsat Pris. Foreningens Bestyrelse har siden
1869 veret Rigsarkiuar Birkeland, Antikvar Ni
colaysen og Prof. S. Bngge, L. Daae og O.
Rygh; efter de to ftrstes Aftrceden 1879 valgtes
istedet Prof. Or. G. Storm og Arkivfnldmeg
tig Huitfeldt. Indtcrgterne af Statsraaderne Vogts
og Holsts efterladte Optegnelser er af deres Ar
vinger skjenkede Foreningen, som deraf har oftrettet
to Legater med en Formue af tils. ca. 3,250 Kr.
Aftrioner, lat., Skuespillere i det gamle Rom.
Hiso, Prestegjeld i Nedenes Amt.’
Hitchin (udt. Hitsjin), By i det engelske Greu
stab Hertford, ? Mil nord for London, med 8,000
Indb.
Hiterdal, Prestegjeld i Telemarken, Brats
bergs Amt, bestaar af Sognene Hitterdal og Lille
herred. — Hitterdalsvand, en 2V2 Mil lang
ludW i Prestegjeldet, op tåger Elvene HjertdFla
og Tinelven, og har gjennem Saudeelven Aflpb
til NorsjMandet.
Hiterelv, en af Glommens Bielve, har Til
lfib fra nogle mindre IndWer i den sydMige
Del af Sindre Trondhjems Amt, ljKber gjennem
RMas og falder strax nedenfor i Glommen; 4
Mil lang.
Hiteren, 1) Trondhjlms Stifts Drste V,
ligger paa den sydlige Side aflndlMet til Trond
hjemsfjorden, har en Lengde af 6 Mil og en
Middelbrede af 2V2 Mil. Den er i Bst ved en smal
Fjord adskilt fra Fastlandet, omgives i Syd af
Smalen, i Veft af Fruens Vgruppe og i Nord af
Frohavet. 2) Prestegjeld i SMdre Trondhjems
Amt, paa Ven af samme Navn, bestaar af Sog
nene Dolmf<, Fillan og Kvenver.
Hitopadesa, se Indisk Sprog og Literatur.
Hittebprn, fundne BMn, som af Foreldrene
er blevne udsatte uden at forsørges. — Hitte
bprnshospitaler, Anstalter, hvor Hittebarn
optages og opdrages, mest paa offentlig Bekost
ning, forekommer allerede fra det Bde Aarh., iscrr
i de romanske Lande. Man har paavist flere
uheldige Omstendigheder ved disse Stiftelser, navn
lig at de befordrer Lpsagtighed, og at Opdragelsen
i dem i Regelen lader meget tilbage at Mske, samt
at Dpdeligheden blandt Hittebarnene er uforholds
messig meget Wrre end blandt andre BMn.
Hittegods kaldes i Retssproget saadanne fundne
Ting, som kan antages at have havt en Eier. I
indstrenket Forstand kaldes Hittegods saadanne
fundne Ting, som kan antages fremdeles at have
<n Eier, i Modscetning saavel tiljordgravetGods
(dst: Danefe, s. d. u. Danearv), hvis Eier maa an-
Hjalte Skeggesssn
tages forlcrngst at ucere gaaet i forglemmelse,
som til derelinkveret Gods, hvis Eier har
opgivet sin Ret. Finderen er Pligtig at oplyse
sit Fnnd eller ogsaa at melde dette for vedkommende
Bvrighed, som da besørger Fundet bekjendtgjort og
Eieren indkalot. FordMgelse eller Underslag af
Hittegods fra Finderens Side medftrer Straf.
Har Eieren ikke meldt sig inden Aar og Dag,
tilfalder to Trediedele af Verdien det Offentlige
og en Trediedel Finderen. Melder Eieren sig,
tilkommer Finderen en passende FindelM. — Om
Brag, tabte Fisteredssaber og Krabas samtßund
tMmer gives egne Bestemmelser.
Hittery, V i Lister og Mandals Amt, uden
for Indseilingen til Flekkefjord, ca. 1 Mil lang,
har to udmcrrkede Havne, Kirkehavn og Rasvaag,
af hvilke den sidste i Krigsaarene 1808—12 var
befcrstet.
Hittorf, Jacques Ignace, franfl Arkitekt af
tyst Fødsel, f. 1793, d. 1867, gik 1810 til Paris,
hvor han 1814 blev kongelig Bygningsinspektpr
og senere Hofartitekt. Hans Hovedverk er Kirken
St.-Vincent de Paul; desuden har han bl. a.
foreftaaet ForstjMnelsen af Champs Elysees og
Place de la Concorde. Af hans Skrifter kan
ncrvnes Den polykrome Arkitektur hos Grcrkerne"
(1851).
Hitzig, Ferdinand, tyst Theolog, f. 1807, d.
1875, studerede i Heidelberg og i Halle under Ge^
femus, blev 1829 Docent i Heidelberg, 1833 Pro
fessor i Ziirich og 1861 i Heidelberg. Han be
fattede sig iscrr med det Gamle Testamentes Text
kritik og Eregese og vandt navnlig Anerkjendelse
ved sin ..Oversettelse og Forklaring as Profeten
Esaias" (1833), paa hvilken fulgte lignende Ar
beider over de øvrige Profeter, Salmerne, Salo
mos Ordsprog og Hosangen m. fl. gammel
testamentlige Skrifter. Han var en skarpsindig og
fordomsfri Kritiker, som imidlertid ofte gik vel
vidt i negativ Retning.
Hitzig, Julius Eduard, tyst Jurist og For
fatter, f. 1780, d. 1849, studerede i Halle og Er
langen og dyrkede ved Siden af sin Fagvidenskab
ogsaa Poesi og litercere Studier. Han var 1804—06
Referendar i Warschau, levede derpaa til 1814 som
Boghandler i Berlin, men betraadte saa igjen
den juridiske Bane, blev Kriminalraad oq 1827
Direktør for Kammerretsinkvisttoriatet. Han grun
dede flere juridiske Tidsskrifter og udgav fra 1848
sammen med Haring Den nye Pitaval". Mest
bekjendt blev hau ved sine Biografier af Hoff
mann og Zacharias Werner.
Hjlllte, efter Sagnet en af den danske Konge
Rolv Krakes ypperste tolv Kjemper, hed tidligere
Hatt eller Hott og stal have givet Kong Rolv
Tilnavnet Krake. Han var en FostersM as Bodvar
Bjarte (s. d.) og faldt tilligemed denne, da Kong
Rolv ved Svig blev overfalden af sin Svoger
Hj^rvard.
Hjalte Skegaesson, navnkundig islandsk
Høvding omkring Nar 1000, var en as dem, som
mest bidrog til Kristendommens IndfMelse paa
Ben. Da Presten Thangbrand 999 blev lyst fred
lps af de hedenske Islendere, rammede FredlMheds
dommen ogsaa Hjalte, fordi han havde sunget et
Spottekvad om Odin og Freia. Han drog til
Norge tilligemed sin Svigerfader Gissur hvite
(s. d.), blev vel modtagen af Olav Tryggvesftn
798
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
