Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hollandsk Sprog og Literatur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hollands! Sprog og Literatur
af bet 16be Aarh., ba Cornelis ban Kiel 1588
übgab fut endnu verdifulde Ordbog ; omtrent paa
samme Tid udgav et videnfiabeligt Selflab i
Amsterdam den fyrste hollandske Grammatik, der
tilskrives Hendrik Laurenszoon Spieghel. En histo
risk Behandling begrundedes of ben skarpsindige
Lambert ten Kate (1674—1731), medens Balthazar
Huydecoper studerede Middelhollandfl og 1772 ud»
gav Miles @tofeB RimkrMike. 1776 ftiftedes i
Leiden det endnu beftaaende Maatschappij van
Ifs6si-I»n68<:Ile! I^stt«rkun6«", som blev af stor Be
tydning for ©progets Studium og Übbifltng.
I Begyndelsen af dette Aarh. virkede Palm for
en officiel Ortografis Indftrelse, hvilken kom
frem paa Grundlag af Siegenbecks «Woorden
boek voor deNederduitsche spelling" (1805). Til
Siegenbeck sluttede sig bl. a. Weiland, som udgav
en Grammatik og en Ordbog, medens Bilderdijk
bekjcrmpede den orthografifke Reform. Af smere
dygtige Forflere paa det hollandske Sprogs Om
raade kan nevnes Halbertsma, Ipei, Lulof, Jager,
Briel (^Hollandsche Spraakleer", 1846, og^Neder
landscheSpraakleer", 1851), Te Winkel, lonckbloet
og M. de Vries. — Den hollandske Sit era tur
udgik fra førft af fra Klosterskolerne i Utredet og
Luttich samt Domfiolerne i Mecheln, Doornik
o. fi. ©teber. I det 12te Aarh. blomstrede ved
lofferne en rig Stfgtntng, mest paa Fransk og
behandlende Emner fra de franske Sagnkredse,
men paa samme Tid begyndte ber ogsaa paa Lan«
dets eget Sprog at r^re sig en Folkedigtning, som
bl. a. har frembragt Dyre-Epofet «^«iilllslt" (fe
Reineke Bos). Da Riddervesenet forfaldt og
bet borgerlige Liv i Byerne vandt ft^rre Be
tydning, opftod en epifi Digtning med morali*
serende Tendens, som dels behandlede et frit
opfundet Emne, dels De af latinske Kilder.
Denne Retnings Hoveddigter var Jakob van
Ma er lånt (d. ca. 1300), som dels leverede
2)igte over den trojanske Krig og Slleranber ben
stores Liv, dels historiske og moralske Fortellinger.
RimkrMiker og Lcrredigte i en lignende Retning
strev Jan be Clerc (1280—1351) og Melis
Stoke (ca. 1305) m. fl. Strilen dyrkedes lidet
i denne Periode, hvorimod Dramaet, skjMt endnu
i sin Begyndelse, var af sterre Betydning. Den
hollandske Prosa übbannebe sig i det 14be Aarh.,
fornemmelig gjennem Johannes Ruysbroek
(1293—1381). Ogsaa traadte ftaa denne Tid
istedenfor de store Leredigte og RimkrMiker kor
tere, ofte improviserede Digte, som forfattedes
af de ombanbrenbe Sprekers ; den berMteste
af dem var Willem van Hildegaersberch
(ca. 1350—1400). Di r k P o t t e r (d. 1428) lagde
den folkelige ©preferpoeft til Grund for ftt Digt
,DerMinnenloep", forn bar beregnet paa de h^iere
Stander og saaledes indledede et litercert Falles
flab mellem Adelen og Borgerstanden. Dette
Fallesfkab fik sit praktiste Udstag i de saakaldte
Rederijkerkamre", der opftod i Begyndelsen af det
15be Aarh. og var en Art poetiske Foreninger,
som samlede sig til bestemte Tider til Poetiske
Bvelser og Foredrag, men isar for at forfatte og
opfjzlre Skuespil. Disse Foreninger var, ftjMt
deres Produkter t bet hele havde liden poetisk Ge
halt, af ikke ringe Betydning, isar ba de i sine
Skuespil ogsaa behandlede Politiske og religiøse
Sp^rgsmaal. De blev derfor i bet 16de Aarh.
Hollandsk Sprog og Literatur
midt i sin Blomstring undertrykte as den spanske
Regjering, hvorefter de i det 17de Aarh. ftrte en
hensygnende Tilvarelse og i det 18de Aarh. op.
hMe at exiftere. Det var isar et af disse Rede
rijlerkamre, «In liskis bloeyen6s" i Amsterdam, som
gjennem sine Medlemmer Filip vanMarnix
(1538—98), Dirk Coornhert (1522—90) samt
KMmandene Roemer Bischer og Hendrik
Laurenszoon Spieghel havede det hollandske
Skriftsprog, dels ved sproglige Arbeider, dels ved
poetiske og prosaiske Skrifter. Renaissancen og
Frihedskrigen gav Hollands Aandsliv nye Impulser
og fremkaldte en Rakke videnskabelige Berker af
hveste Betydning ; 1575 stiftedes et nyt Universitet
i Leiden, som blev Sådet for den protestantiske
Theologi og tillige ved Scakger, som indkaldtes
fra Frankrige 1592, for de klassiske Swdier, hvilke
allerede tidkgere i Agricola, Erasmus fra
Rotterdam (s. d.) og Lipsius havde havt
fremragende Representanter. I det 17de Aarh.
dyrkedes Historien af Hugo Grotius (1583—
1645), der tillige var fremragende som Jurist og
Humanist, G. Brandt (1626—85), Pontanus
(1571—1640), Aitzema og Pieter Cornelis
zoon Hooft (1581—1647), hvilken sidste til
lige ved Siden af looft van der Vandel
(1587—1679), Konstantin Huygh ens (1596—
1686) og Jakob Cats (1577—1660) var Aar
hundredels største Digter. Af andre Digtere kan
navnes R. Vischers DMe Marie Tessel
schade og Anna, Dirk Kamphuizen (d.1626)
og Lystspilforfatteren Bred er ° (1585—1618);
foruden denne sidste optraadte som Dramati
kere Gerard Brandt (d. 1685), I. Oudaan
(d. 1692), Anslo (d. 1669) og I. A. van der
Goes (d. 1684). Af det 17de Aarhundredes store
Videnskabsmand kan navnes Filologen Daniel
Heinsius (d. 1655), Mathematitereu Christian
Huyghens (1629—95) og Filosofen Baruch
SP i no z a (1632—77). I Slutningen af det
17de Aarh. kom efter det nantisle Edikts Opha
velse mange Hugenotter fra Frankrige til Holland
og medbragte Smagen for den franfk-klassiske
Llterawrstole. Mod denne stod endnu som Repra
fentanter for den mere nationale Rewing Hubert
Corneliszoon Poot (d. 1733) og Jan van
Brockhuisen (1707). Af den franske Retnings
Digiere kan navnes Lukas Rotgans (d. 1710),
Arnold Hoogvliet (d. 1763) og Sijbrand
Fei tam a (d. 1758). Noget mere selvstendige
var Brødrene Willem og Qnno Zwier van
Haren, W.van Focquenbroch (d.1796) med
sine Burlester og Lucretia Wilhelmina van
Win ter. Historiestrivningen i det 18de Aarh.
fik nye FremM ved Jan Wagenaar (1709—
73) og Stijl m. fi., og i Filologien grundedes
en ny Skole as Tiberius Hemsterhuis
(1685—1766). Mod Slutningen af Aarhundredet
fremstod, narmeft foranlediget af den samtidige
magtige Bevagelse i den tyste Literatur, en ny
Digterstole, som dog i det hele optraadte temmelig
kanservativt. Den reprasenteredes vesentlig af
lalobus Bellamy (1757—86) og Rhijnvis
Feith (1753—1824), as Digterinderne og Roman
forfatterinderne Clizabeth Wolff f. Bekker
(1738—1804) ogAgatheDehen (1741—1804)
samt endelig af den berMte Willem Bild erdji.t
51756—1831), hvis omfangsrige Birksomhed baade
810
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
