Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holtei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Homc-ruleiN
ben af 2BotfB Paastand. Iliaden og Odysseen er
oversatte paa omtrent alle europeiske Sprog; paa
Dllnst eristerer en serdeles god Oversettelse af
Chr. Wilster. — De øvrige Verker, som Oldtiden
tittagbe Homer, beriblanbt et parodisk Epos Bat
rakhomyomakhien", en Del Hymner og Epigram
mer, hidlMer bevislig fra en fenere Tid end Ilia
den og Odysseen. finnerne er forfattebe af de
saakaldte H omerid er, hvilket Navn i videre For«
ftanb bruges om alle bent, som i Grcrkenland be
skjeftigede sig med Foredraget af de homeriste
35igre, og som digtede videre paa Grundlag af
disse eller i det hele taget i Ijomeriff 2lanb. I
mere indfkrenket Betydning forftaar man ved Ho
merider en Digterskole paa L>en Khios, som fore
gav at nedstamme fra Homer.
Home-ralers, af bet engelske home-rule,
©eloft^relfe, et Parti of irfle ©e^uterebe i det
engelske Underhus, som krever, at Irland stal faa
et eget Parlament og en selvstendig Regjering.
Homilie, gr., gammelt Navn Paa den kristelige
Prcrdiken. — Homiletik, den videnstabelige An
visning til at Predike. — Homiletiker, Larer
i eller Kjender af geistlig Talekunst.
Homogen, gr., ensartet (mobfat heterogen).
Homvlog, gr., som har samme Navn; sva
rende til hmanden og refererende sig til samme
Grundbegreb.
Homonymer, gr., Ord, som lyder ligedan og
fer ligeban ud, men har jettig Betydning (f. Ex.
Ret i juridisk Forstand og Ret Mad).
$omøopatsi, gr., bet af Hahnemann opftillede
legevidenstabelige System, som beror paa det Prin
cip, at de Legemidler, som hos et sundt Menneske
fremkalder Symptomer af en bestemt Sygdom,
er de rette til at helbrede den samme Sygdom,
naar den indfinder sig af andre hårfager. Dette
System, som Hahnemann f^rft fremsatte 1796 og
senere udvitlede videre, foraarsagede megen Strid
inden den legevidenflabelige Verden, ifær ved den
forb^mmenbe Maade, b,»or^aa han optraadte mod
den tidligere Legevidenstab. Den nyeLere vandt
temmelig hurtig en Mcrngde Tilhengere, hvorved
ogsaa den myftiste Side af Sagen spillede sin
for de videnfkabelig udannede tiltrekkende Rolle.
Hahnemanns Lere er i Tidens LM af hans Til
hcrngere bleven paa mange Maader mobificeret,
men dens ©rnnbfatninger B,tjlbe« enbnu af Ho
m^opatherne. Man stal, heder det, benytte
Lcegemidler, der hos det funbe Menneske frem
bringer lignende Symptomer som den Sygdom, be
stal bekjcrmpe. Da nu alle Symptomer beror
paa en forandret Tilstand hos et eller andet Organ,
stal man bruge specifike (lokale) Midler for hvert
Organ. Erfaringen har imidlertid vist, at sygelig
angrebne Organer afficeres langt sterkere af ethvert
Legemiddel end sunde; derfor opfandt Hahnemann
at fortynde sine Medikamenter i det uendelige,
hvorved de efter hans Mening skulde blive mere
fiikkede til at paavirke Organerne og ftlgelig mere
virksomme. Ved Siden af disse fortyndede Lege
midler spiller Dicrten en vigtig Rolle ved de
homFopathifie Kure. Hom^lopathien forkastes nu
i Almindelighed af alle videnfiabelig dannede Le
ger som hvilende paa en uvidenstabelig Hypothese.
Den har imidlertid ikke veret üben heldig Ind
fiydelse forsaavidt den har banet Veien for Er
kjendelsen af Dietens Vigtighed som Kurmiddel.
Honning
Hondekoeter (udt. —kuter), Navn paa en
berZmt hollandsk Malerfamilie. — Mg id ius
Hondekoeter, f. 1583, var Landfkabsmaler og
udmcerkede sig iscrr ved sin friste og naturfande
Kolorit og sin fortreffelige Udf^relse. Hans Bille
der tilhører forresten den eldre fantaftiste Retning
inden Landfiabsmaleriet. — Hans SM Gijsbert
ell. Gilles Handekoeter, f. 1613, d. 1653,
var ogsaa en fremragende Landstabsmaler i samme
Stil som Faderen. — Hantz SM Melchior
Hondekoeter, f. 1636, d. 1695, var den berM
teste af Familien. Han studerede under Veiledning
af Faderen og senere af I. B. Weenir og blev
en af Hollands mest fremragende Dyremalere.
Han fremftillede navnlig med Mefterflab Fugle
og havde isoer sin Styrke i at gjengive Fjerene.
Honduras, 1) Republik i Mellemamerika, be
grcendses i Nord af Hondurasbugten, i Nordost af
det Karaibifke Hav, i Sydoft af Nicaragua, i Syd
af det Stille Hav, i Sydvest af San Salvador, i
Best og Nordvest af Guatemala, er 2,220 Kv.mil
stor og har ca. 400,000 Indb., mest Meftizer.
Hovednæringsveiene er Agerbrug, Skou- og Berg
verksdrift, hvilke dog drives paa en lidet hensigts
messig Maade. Industri og Handel er af meget
ringeBetydning. Oplysningen staar lavt, og Preste
stabet er gjennemgaaende uden tMere Dannelse.
Iftlge Forfatningen af 1865 velges Prasidenten
paa 4 Nar af den lovgivende Forsamling (11 Med
lemmer) og Senatet (7 Medl.). Presidenten har
absolut Veto, og ved Siden af ham staar et Stats
raad. Finanferne er i Uorden, og Statsgjelden beftb
sig 1875 til7,220,272 Pund Sterling (130 Mill. Kr..)
— Hovedstad Comayagua. — Honduras op
dagedes af Kolumbus 1502 og koloniseredes af Spa
nierne 1523. 1824 løsrev det sig og konstituerede
sig som en uafhcengig Republik. 2) Britisk Hon
duras ell. Belize, engelsk Koloni i Mellem
amerika, paa Vftsiden af Halv^en Aucatan, 636
Kv.mil stor, med 25,000 Indb., far det meste frie
Negere, og har UdfMel as Mahogni og Farvetine.
— Handurasbugten, en Bugt af det Karai
bifie Hav, mellem Honduras og Halogen lucatan.
Honfleur (udt. Aangflyr), By i det franste
Departement Calvados, paa Sydsiden af Seines
Munding, med 9,000 Indb., betydelig Stibsfart,
Skibsbyggerier og Bade.
Hongkong, egentl. Hiang-KillNg, B i det
sydlige Kina, udenfor Kantonsiodens Munding,
1V« Kv.mil star, med ca. 140,000 Indb., tilhører
siden 1841 England og har faaet stor Betydning
som Handelsplads og engelsk Flaadestation.
Honnet (fr. bonnZw), hederlig, brav.
Honneur (udt. Honnpr), fr. af lat. Knnar,
3Ere; LEresbevisning.
Honning, den fpde Substans, som Bier og
Humler samler af Blomster og Frugter og opbe
varer i sine Boligers Celler. Den er klar, gul
agtig eller brim, i frist Tilstand gjennemsigtia,
senere fyldt af krystallinske Korn, opHlselig i Vand
og Alkohol og kan gjcrre, naar den blandes
med Vand. Nen bedste Honning, den saakaldte
lomfrnhonning, rinder uden Presning ud af Vor
kagerne; simplere Sorter faaes ved Presning,
med eller uden Opvarmning af Kagerne. For
uden flere Sukkerarter (Drue- og Slimfukker) inde
holder Honningen en Syre og aromatiske Stoffer,
hvis Beskaffenhet» er lforstjellig efter de Blomster.
815
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
