Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Horatius Flaccus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horatius Flaccus
tier. Et enere Medlem af Slcrgteu var Publ i u s
Horatius Cocles, som unber Krigen mod Por
senna 507 f. Kr. alene forsvarede en Bro ober
Tiberen faa lange, til ben funbe afkastes, og
derefter styrtede ftg i Floden og svMmede ober.
Til BelMning fik b,an faa meget Agerland, som
han kunde PlKe omfring Paa en Dag, og hans
Statue opreistes paa Comitium. — M a rc us
Horatius Barbatus blev, efterat Decemvir
regjeringen var fhjrtet, sammen nteb Lucius Va
lerius Publicola Konsul 449 f. Kr. og gjennem
førte tilligemed sin Kollega de vigtige horatsiste
og valerifke Love til Fordel for Plebeierne. —
Fra 378 f. Kr. omtales Slagten ikke langer i
AarbMerne.
§oiatiu§ SSrlaccttS, Ctuintus, berømt romersk
Digler, f. 65 f. Kr., d. 8 f. Kr., var SM as en
Frigiven, men fik alligevel en meget omhyggelig
Opdragelse og gil 45 til Athen for at studere Filo
sofi og Rhetorik. 43 inbtraabte han i S3mtuB’«
Hoer og beltog i Felttogene i Asien og Makedo>
men famt i Slaget ved Filipfti, b,»or han ester
Brutus’s Nederlag reddede sig ved Flugten. Efter
sin Tilbagekomft til Rom fik han en Post som
Skriver hos Kvaftorerne og begyndte faratibig at
skrive Epoder og Satirer, som han fra førft af
oploeste i mindre Kreose. Da b,an var bleven
kjendt meb Varius og Bergil, indftrtes han af
dem hos 2Jtacena«, som tog ftg meget af ham og
hvis 9)nbling han stedse vedblev at vare. 35
offentltggjorbe han førfte Bog af ftne ©atirer
(B«riuansB), paa hvilken ca. 30 anden Bog fulgte;
omtrent samtidig udgav han sine samlede (Spober.
Omkring 24 offentliggjorde han de tre ftrste W
ger af sine Oder (Carmina), som han tilegnede
Mcecenas, og vendte sig derpaa til den didaktiske
Poesi med ftne versificerede Epistler, hvis førfte
Bog rimeligvis udkom 19 f. Kr. Anden Bog
striver sig fra hans stdfte Aar og tnbeb,olber bl. a.
en lcengere Epistel, «Ars poetica" ( Brevet til
Pisonerne"), der undertiden regnes for et farfkilt
Verk. Paa Augustus’s Opfordring skrev han der
paa Aar 17 sin „Carmen saeculare" og 15 13
jerbe Bog af sine Oder. Samtlige disse Verker er
bevarede til Nutiden; hvorvidt £oratB foruben
bem har forfattet flere nu tabte Digte, er übekjendt.
— Horats var vcesentlig en reflefterenbe Aand og
var derfor mest anlagt for den didaktisk-satiriske
Digtning. Paa bette Omraade er han rigtignok
ikke saa djerv som f. Ex. Lucil oa raader heller
ikke over den slarke Indignation llgeoverfor Laster
og Forkjertheder, som senere kommer tilorde hos
Satirikere som luvenal; han betragter Gjenstan
den for sin ©attre fra dens komiske Side og gj^r
den latterlig i elegante Vers, som ftrømmer over
af Vittighed og røber en overordentlig fin lagt
tagelsesevne. Kun i hans Epoder og førjie Sa
titer bruder undertiden en personlig bitter Stem
ning igjennem ved Siden af enkelte ObscMiteter.
©om Lyriker er han bedst hjemme i den fpøgc»
fulde og livsglade ©fare, vesyngende Livets Ny
belfer og mindende om at tilegne ftg dem, førenb
bet er for sent. Af bette Indhold er be fleste og
bedste af hans Oder, som forresten slutter sig nar
til graske MMstre, medens hans Satirer og
Epistler er mere nationalt-romerste. — Horats’s
Verker, navnlig Oderne og Epiftlerne, lafeS enbnu
i de fleste Landes larde Skoler.
Horn
Hordaland eller Hordafylke, gammelnorsk
Navn paa den største Del af det nuvcrrende SMdre
Bergenhus Amt (Nord- og SMdhordland), med
Hardanger og Boss. Det havde tidlig egne Konger,
og Sagnet har opbevaret Navnene paa adstillige af
dem, som Aalrek, Vikar o. fl. Den sidste horda>
landfle Konge var Erik, der deltog i Hafrsfjord
staget 872. Efterat Harald havde samlet Riget,
udvandrede en stor Del af Hordalands magtigste
Mand til Island.
Horeb, fe Sinai.
Horizont (af et grask Ord, som betyder at
begrandse), i daglig Tale den synlige Grandse mel
lem Himmel og Jord, viser sig paa en ganske
jevn Slette eller paa Havet, hvor ingen FortW<
ning sperrer Udsigten, i Form af en Cirkel, som
bliver Drre, jo HMere over Sletten eller Havet
lagttageren befinder sig. I Astronomien for
staaes ved Horizont dels et paa Lodlinien per
pendikulart Plan, dels den Storcirkel, hvori dette
skjarer den tilsyneladende Himmelkugle. — En
kunstig Horizont er et nFiagtig vandret stillet
Speil, som benyttes ved Maaling af Stjernernes
Hpide; oftere bruges dertil en Skaal med Kvik-
My. — Horizontal, vandret, den med Hori
zouten og med stille Vands Overstade parallelt
Retning.
Hormayr, Joseph, Friherre, Historie
skriver, f. 1781, d. 1848, studerede Retsvidenska
ben i Innsbruck, indtraadte derpaa i det tyrolste
Landevarn og avancerede til Major, ansattes 1801
i Udenrigsministeriet i Wien og blev 1803 Hof
sekretar. 1809 overtog han Osganisationen af
Tyrolernes Reisning mod Franskmandene (se Ho»
fer) og ledede derpaa Tyrols Forvaltning til Freds
slutningen. 1815 udnavntes han til Merrigst
Historiograf, men traadte 1828 i baierss Tjeneste,
blev Ministerialraad, senere Ministerresident i Han
nover og Bremen og tilsidft Direktør for Rigs
arkivet i Munchen. Af hans talrige historiske
Skrifter angaar de fleste Bsterrige og Tyrol, saa
ledes «Grevstabet Tyrols Historie" (1806—08),
Tyrol og Tyrolerkrigen" (1845), De pfterrigfie
Plutarkh" (Biografier as alle Merrigske Regenter,
20 Bd., 1807—20), Wien, dets Historie og Mark
vardigheder" (9 Bd., 1823—25) m. fl.
Horn, de hos mange Drøvtyggere forekom
mende Udvexter paa Hovedet, bestaar af en indre
Bentap, bekladt med en Skede af Hornsubstans,
og tjener hovedsagelig til Vaaben. Hos flere Dyre
arter har kun Hannen Horn, eller ogsaa er disse
hos Hannen sterre. Hornene faldes ikke, paa en
Undtagelse nar (den amerikanske Antilope), og stil
ler sig derved samt ved Tilstedevarelsen af den
ydre Hornfiede fra Hjortesiagtens Takker, som
helt igjennem bestaar af Benfubstans og aarlig
faldes. Hornsubstansen (Keratin) er identisk med
den, hvoraf Håar, Negle (Kl^er, Hover osv.),
Skildpaddeskaller, Fjer samt Hudens Epidermis
bestaar. Den er temmelig haard, men b^ielig,
og bliver ved Indvirkning af Varme bl^d og
lader sig forme i forskjellige Skikkelser, som den
beholder efter AfkjMngen. Hornenes massive
Spids benyttes til Dreierarbeider forn f. Ef,
Pibespidser, Stokkeknapper osv.; af den nedre, hule
Del gjøres Kamme, Skeer, Brilleindfatninger o.
lign. Affaldet ved Hornets Bearbeidelse kan sam
menpresses i opvarmede Former til en sammen-
818
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
