Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hugo
Übfont den historiske Roman «Notre Dame de
Paris", et mcrrkeligt og storartet Arbeide, som ved
Siden af mange grelle og fortrukne Drag rMer en
valdig Fantasi og er rig paa prægtige Partier i
Skildringerne af bet middelalderlige Paris; paa
den fulgte Dramaerne «Kongen morer sig" (1832),
2ucréce Borgia" og ..Marie Tudor" (1832),
«Angelo" (1835) Ruy Blås" (1838) og sLes Bur
graves" (1843) samt Digtsamlmgerne «Feuilles
d’automne" (1831), »Oli»ntg du crépuscule"
(1835), «Voix interieures" (1837) og rLes rayons
et les ombres" (1840). 1841 optoges Hugo i
bet franste Akademi og blev 1843 udnavut til
Pair. Oprindelig legikmistisk sindet som Politiker
sluttede han sig under lulikongedMmet til dette,
men optraadte senere i Pairskammeret med For
slag om at kalde lerome Bonaparte tilbage til
Frankrige; efter Februarrevolutionen blev han
Medlem af den konstituerende Forsamling og ind
tog en noget vaklende Holdning, men flog i den
lovgivende Forsamling helt om og forfegtede fra
nu af det demokratifie Partis Ideer. Under Louis
Napoleons Prasidentskab ivrede han starkt mod
ham og kaldte ham ..Napoleon den lille"; efter
Statskupet as 2den Decbr. 1851 blev hau derfor
fat paa Prostriptionslisterne og flygtede nu ftrst
til Belgien, derpaa til Øen Jersey og endelig til
Guernsey, hvor han tog fast Ophold og ogsaa
vedblev at bo efterat Amnestien af 1859 havde
tilladt ham at vende tilbage til Franlrige. Fra
fit gytt udsendte han det mob Napoleon ben tre
bie rettede bitre Flyvefkrift «Napoleon le petit"
(1852), endvidere Digtsamlingerne^l.s3 chåtiments"
(1852), BLes Contemplations" (1856), Les Chan
sons des rues et des bois" (1865) og La
legende des siécles" samt Romanerne Les misé
rables" (10 Bd. 1862), som ved sin Fremkomst
vakte umaadelig Opsigt paa Grund af sine glim
rende Skildringer og radikalt-sociale Tendenser,
Les travailleurs de la mer" (1866) og L’homme
qui rit" (1869), i hvilken sidsteHugo har givet sit
Hang til Sijarreri altfor frit Spillerum. Kort efter
Republikens Proklamation i Frankrige 1870 vendte
han titbage til sit Fadreland, valgtes 1871 til Med
lem af Nationalforsamlingen i Bordeaux, reiste efter
Udbruddet af Kommunardernes Uroligheder til
Belgien, hvor han i et Blad optraadte med et
Indlcrg for Kommunen, hvilket havde til Mge,
at han blev übbift af S3rt)Bfel, og vendte efter et
kortere Ophold i England igjen tilbage til Paris.
1876 valgtes b,an til Senator og tog som faadan
Plads mellem Tilhcrngerne af yderste Venstre.
Af hans Skrifter efter hans Tilbagevenden til
Frankrige kan ncrvnes Digtet L’anée tsrrible"
(1872) hvori b,an ffitbrer Rcrdselsbegivenhederne
under den fransk-tyske Krig, Romanen Quåtrev
ingt-treize" (1874), eit Skildring fra ben ftrste
franffe Revolution, en Samling Memoirer under
Titelen Actes et paroles" (1875—76), L’art
d’étre grand-pére" (1877) og L’åne" (1880).
Endnu i sin Me Alder i Besiddelse af sin fulbe
legemlige og aandelige Kraft har han ogfaa i den
sidste Tid jevnlig optraadt som Taler overalt,
hvor det har gjeldt at lagge et Ord ind for Fri
hede» paa alle Omraader. — Victor Hugo er
uden Tvivl et af Aarhundredets mest begavede
Digtergenier og har bevist sin Overlegenhed ved
ben Snbfltibetfe, han har b,abt paa ben franske
Huitseldt
Literatur. Han grundede her den romantiske
Skole og er selv altid vedbleven at vare Roman
titer. Han raader over et übegrandset Fond af
Begeistring, en Rigdom Paa originale, men ofte
bizarre Tanker og en overordentlig Fantasi, men
mangler altfor ofte den rette kunstneriske Be»
grandsnmg. Hans Stil baade paa Vers og Prosa
er glimrende og farveria. ; en Eiendommelighed
ved ham er hans Forkjærlighet, for Antitheser,
som han ofte anvender i en overdreven og trcrt
tende Grad. Af alle hans Verker kan man maafle
satte hans bedste lyriske Digte hoiest med Hensyn
til kunstnerisk Fnldendthed; der er blandt dem
rene Perler, som ftger sin Lige i enhver Literatur.
— Hugos toSMner, Charles Victor Hugo,
f. 1826, d.1871, og Franeois Victor Hugo,
f. 1828, d. 1873, har ogsaa optraadt i Literaturen,
den fyrste med en Del Romaner og som Med
arbeider i Evenement",Evenement" og liappel", den an
den bl. a. som Overscrtter af Shakespeare.
Hugo Capet, se Kapetingerne.
Hugorm (Vipsra, bei-u3), den eneste giftige
Slange i de nordeuropcriste Lande, bliver indtil
lidt over 1 Alen lang, har et bredt Hoved og er
graa eller brunagtig, med et bredt, mMt Zikzak»
baand langs Ryggen; undertiden forekommer den
ganske sort. Den er udbredt fra Polarcirkelen til det
nordlige Italien og fra England til Sibirien; den
forekommer iscrr paa Hedestrcekninger, tildels ogsaa
i Skove, og lever af Mus, Insekter og mindre
Krybdyr. Dens Bid kan verre drabende for Bprn,
mener i Regelen ikke farligt for vorne Mennesker.
— Til Hugormsloegten lMer ogsaa andre giftige
Slanger i Europa, Asien og Afrika, saaledes
Vipei-a ilBz,iB i Sydeuropll, Viper» oera,BteB, med
hornlignende Udverter over Vinene, i Afrika og
Trcrhugormene, med Gribehale, i det varme
Vestafrikll.
Hu.qtenburgh ell. Huchtenburgh, Jan van,
hollllndst Slagmaler, f. 1646, d. 1733, uddannede
sig i Rom under Veiledning af sin aldre Broder,
Jakob van Hugtenburgh, og i Paris under van
der Meuleu, men tog isar Wouverman til MMster.
Paa Bestilling af Prins Eugen af Savoyen malede
han dennes Slag med Marlborough 1708—09,
hvilke Billeder ogsaa udgaves i Kobberstik. Fra
1711 opholdt han sig en Tid hos Kurfyrsten af
Pfalz. Bed det Liv og den Karakteristik, han for
stod at lagge i sine Arbeider, overgik han van der
Meulen og «armede sig ofte Wouverman. Ogsaa
som Raderer og Kobberstikker leverede han fortjenst
fulde Sager.
Huitfeldt, Navn paa en gammel dansk Adels
stagt. Til den Wrte Arild Huitfeldt, f. 1546
paa Bergenhus, hvor Faderen var Befalingsmand,
d. 1609. Han reiste i sin Ungdom i Üblandet og blev
senere Rigsraad og Rigskanster, i hvilken Stilling
han havde let Adgang til Arkiverne og kunde samle
Materialier til sin «Danmarks Riges KrMike"
og BispekrMiken". Han strev dette omfattende
Verk i kronologisk Orden; Stilen er tFr og Stof»
fet betragtet fra aristokratiske Synspunkter, hvilket
sidste dog ikke formindster hans Fortjeneste som
flittig Samler af Kildeskrifter. Hans KrMike ud
kom 1595—1604; en senere samlet Udgave fra 1652
er den, som almindeligst forefindes og benyttes. I
hans Verk er optaget en stor Del Kildeskrifter, som
nu er tabte i Originalen, en Omstandighed, som
828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
