Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hullin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Humboldt
ljolbt ftg nu et Aars Tid i Paris, gil derpaa
med Gay-Lussac til Italien og tebfagebe 1807
efter sin Tilbagekomst til Berlin Prins Vilhelm
af Preussen paa b,an« diplomatiske Sendelse til
Paris. Her tog han blitienbe Ophold til 1827
og udgav herfra fit store Verk om sine og Bon»
pland’s Reiser i Amerika. 1827 vendte han tilbage
til Berlin, hvor han holdt en Rakle berømte
Forelesninger over den fysiske ©eograft. 1829
foretog han nteb ©fyrenberg og G. Rose en af
den russiske Keiser foranstaltet (Srtiebition til Ural,
2tltai, det kinesiske ®fongari og bet Kaspiske Hav;
Reisen vårede ni Maaneder og indbragte rige
videnfiabelige Resultater. Fra 1830 fik Humboldts
rafttj^fc Virksomhet» et mere politisk Preg, idet
han ofte sendtes i diplomatiske Missioner og led
sagede Kongen paa Reiser, deriblandt 1845 til
Kjpbenhavn. Efter bet sidstncrvnte Aar opholdt
han sig stadig i Berlin, lige til sin Dpd i Besid.
betfe af sin fulde Aandskraft og beskjeftiget med
videustabelige Arbeider. — Humboldt var en af
de alsidigste og tillige grundigste Lerde, fomnogen
sinde har levet. Han har leveret Arbeider af bli
vende Verd paa Astronomiens, Meteorologiens.
Zoologiens, Botanikens, Mineralogiens, Geolo
giens, Plante- og Dyregeografiens, Ethnografiens
og Statistikens Omraader og var ikke blot en
omhyggelig og flittig Samler samt begavet med
en skarp lagttagelsesevne,men formaaede ogsaa i W
Grad at brage Konsekvenserne af sine lagttagelser,
kombinere dem og gjensidig belyse dem ved hver
andre. Han har ved sin Virksomhed gjort Epoke
i Naturforskningen og gitiet den nye Impulser
paa de mest forskjellige Felter. En Videnskab,
som kan siges at «ære grundlagt as ham, er
Plantegeografien. Af hans tatrige videnflabelige
Skrifter lan her, foruden de astronomiske, botaniske
og geologiske Afsnit af hans store Verk om Rei
serne i Amerika (30 Bd., Paris 1805—27), anføres :
«Fragmenter af StfienS ©eotogt og Klimatologi"
(fransk, 2 Bd.. 1831), Om Planternes geogra
siste Übbrebelfe" (lat., 1817), Vues des Cordil
léres" (1810), «Essai politique sur le royaume
de la Nouvelle Espagne" (2 Bd., 1811),
politique sur l’isle de Cubeu (1826), «Kritiss
Undersf<gelse af ben nye Verdens Geografi" (fr..
5 Bd., 1835—38) m. fl. I sine «Ansichten der
Natur" (1808) forsagte han med Held at give et
populert Overblik over ftne videnstabelige Forsk
ninger. I sin HM Alderdom übarbeibebe han
bet storartede og omfangsrige Verk «Kosmos"
(4 Bd., 1845—58, ufuldendt), hvori han vilde
nedlcrgge sin hele Viden i systematisk Sammen
hcrng, og som tillige er et Stridsskrift mob den
Schellmg-Hegelske Naturfilosofi. Desuden paa
begyndte han i ftne sidste Aar en samlet Ud
gave af sine mindre Skrifter, hvoraf Iste Bind
udkom 1854. — Foregaaendes celdre Broder, Karl
Wilhelm v. Humboldt, Friherre, f. 1767,
d. 1835, studerede i Frankfurt og Gottingen Rets
videnstaben, hvorhos han lagde sig efter Arkeologi,
sEsthetik og Filosofi; efter at have gjort flere Uden
landsreiser samt i Weimar at have knyttet et va<
rigt Venskab med Schiller og Goethe blev han
1801 preussifl Gesandt i Rom. Her forblev han
til 1808, ba han hjemkaldtes for fom Geheime
statsraad at ordne Skolevesenet i Preussen. Dette
Jpdert» tog han sig af med Iver og Dygtigheo og
Hume
gav navnlig Stedet til Oprettelsen af Berlins
Universitet. 1810 gik han som extraordiner Ge«
sandt til Wien; 1813 deltog han i Fredskongressen
i Prag, 1814 i Kongressen i Chktillon og Afstut»
ningen af den fyrste Pariserfred, 1815 i Wiener
kongressen og fra 1816 i Ordningen af den fprste
tyste Forbundsdag. 1817 gik han forn Gesandt
til London og deltog 1818 i Kongressen i Aachen;
1819 blev han Medlem af det preussiste Stats’
ministerium, men tog allerede s. A. sin Afsted,
da hans liberale Anskuelser og Planer ikke stemte
overens med Hardenbergs. Fra nu af levede han
som Privatmand, beskjeftiget med lcrrde, ifcer
sprogvidenskabelige Studier. Han havde allerede
tidligere strevet adstilligt, iscer litercere og kritiske
Opsatser samt Digte (Elegien Rom", 1806) og
leveret en interessant Oversettelse af 3Eflhylos’s
«Agamemnon". I sine senere Aar beskjeftigede
han sig med den sammenlignende Sprogforfining
og blev en as deus Grundlcrggere. Efter at have
udgivel et Par vigtige Afhandlinger over Bassist
strev han om den gamle indiske Literatur og ndgav
desuden en Ordbog over Sproget Paa Tahiti
samt Om Kavisproget paa Sen Java" (3 Bd.,
1836—40), hvis Indledning, «Om den menneske
lige Sprogbygnings Forskjellighet» og dens Ind
flydelfe paa Mennestestegtens aandelige Udvikling"
(scrrstilt udgivet 1835), navnlig blev epokegjørende
for Sprogforstningen.
Humbug, et fra det engelske ,8Ia,>8" i Om
gangs- og Skriftsproget optaget Ord, som betegner
Markstrigeri, Svindel, Snyderi ved at benytte sig
af Folks Lettroenhed. Ordets Oprindelse angives
forstjellig; det stal verre brugt fyrste Gang paa
Tryk 1735, men er ftrst i dette Aarh. blevet
almindeligt.
Hume (udt. lum), David, berømt engelst Fi
losof og Historiker, f. 1711, d. 1776, lagde sig
allerede tidlig efter Studiet af Filosofien og den
klassiske Literatur, men besluttede paa Grund af
svekket Helbred og daarlige Formuesomstcrndig
heder at lcrre Handelen. Dette blev han dog snart
kjed af og reiste nu til Frankrige, hvor han i
flere Aar opholdt sig i Rheims og la Fl«che.
Her strev han sin «Afhandlina om den menneskelige
Natur" (3 Bd., 1738—40) og sine (1842).
Nogle Aar senere ledsagede han som Sekreter
General Sinclair paa en Gesandtstabsreise til Wien
og Turin, i hvilken sidste By han omarbeidede
fyrste Del af sin Afhandling om den mennestelige
Natur, hvilken han 1748 udgav under Titelen
UndersFgelse over den menneskelige Forstand" som
andet Bind af sine Efterat han 1751
var vendt tilbage til sit Fedreland udgav han
«Underftgelse angaaende Moralens Principer"
(1751) m. fl. Skrifter og blev 1752 Bibliothekar
ved det juridiste Fakultet i Edinburgh. Nu paa
begyndte han sit Hovedverk «Englands Historie
fra Julius Cesars Invasion til Revolutionen
1688" (6 Bd., 1763), som endnu h^rer til de
ypperste Verker over Englands Historie og lige
meget udmerter sig ved Sprogets SkjMheo, som ved
en filosofisk Betragtningsmllllde af Stoffet. 1763
ledfagede Hume som Gesandtstabssekreter Greven
af Hertford til Paris, hvor han forblev til 1766
og i de lerde Kredse modtoges paa den mest
smigrende Maade. Her stiftede han ogsaa Bekjendt
fiab med Rousseau, som fulgte ham tilbage til Eng-
831
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
