Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hume ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Humoralpathologi 833 Hunger
53
over de menneskelige Daarskaber, men paa en
godmodig Maade, og har i Grunden Medfølelse
for dem, hans Latter gaar ud over. — Humo»
ristisk, lunefuld, sp^gefuld. — Hum^r (fr.
kumsul- llf lat. kumnr), Sindsstemning, Lune,
iser muntert.
Humoralpathologi, et nu foreldet medicinfl
System, iftlge hvilket alle sygelige Processer i
Legemet kunde f^res tilbage til en feilagtig Sam
menfewing af Legemets Vedfler, navnlig Blodet.
Det var iscer udbredt i det 17de Aarh.
Humus, lat., i videre Betydning d. s. f. Muld»
jord, d. v. s. den stverfteDel af Jordskorpen, som
beftaar af en Blanding af uorganiske og organiske
fta Plante- og Dyreftoffers Forraadnelse hidrprende
Substanser; i snevrere Forstand betegner Navnet
kun de organiste Forraadnelsesprodukter. I den
sidfte Betydning er Humus en letsmuldrende, brun
eller sort Masse, som alt efter Forraadnelsens
Grad har forskjellig Sammensetning og forskjellige
Egenskaber. Den udgjpr Hovedmassen af Torv og
Myrjord, som er opstaaet ved Forraadnelse af
Plantedele under Vand. Humus er en Blanding af
flere forskjellige Huminstoffer, af hvilke man
har adskilt: Kildesyre og Kildesatssyre, som er
oplMige i Vand, Huminsyre og Ulminsyre, der
er opftselige i Alkalier, samt Humin oglllmm,som
er uopftselige baade i Vand og Alkalier. Humin
ftofferne er alle uden Lugt og Smag; deres kvanti
tative Sammensetning er lidet kjendt. De er meget
rige vaa Kulstof og spiller en vigtig Rolle ved Plan
ternes Erncrring, skjMt det ikke er sikkert, om de
direkte optages as dem; i ethvert Fald afgiver de
ved sin Detomposition en rig Kilde til Kulsyre
for Planterne, ligesom Humus ogsaa gavner ved
at kunne opsuge og fastholde Ammoniak og Vand.
Hund (6a,,i8), Slegt af Rovdyrenes Familie,
har i Overkjcrven 3, i Underkjeven 4 Sagtender
foran Rovtanden samt i hver af Kjeverne 2 Knuse
tender. Som Mge af dette sterre Antal Tan
der har Hundene tangere Kjever og^ mere lang- !
strakt Hoved end Kattene og er ogsaa mindre
rovgjerrige end disse. De stiller sig ogsaa fra
Kattene ved HKereßen og glat Tunge og derved,
at deres Klpr ikke lader sig trekke tilbage i en !
Hudfold. Hundestegten omfatter Revene, Ulvene, !
Schaklllerne (se hver enkelt af disse Art.) og den !
egentlige Hund (0»ni8 tlliuiliariB), fom NU z
kun forekommer i tam Tilstand i en Art, men
med et overordentlig stort Antal Varieteter. Den
er udbredt over hele Jorden og var i Europa
sandsynligvis Menneskets fyrste Husdyr. De for- !
skjellige Racer afviger meget fra hverandre i Ud
seende og faar ogsaa forstjellig Anvendelse; de
vigiigfte Tjenester gjFr Hyrde- og lagthundene. !
Paa fiere Steder, saaledes navnlig i GrMland,
benyttes Hunde som Trekdyr. Af de i Europa
almindeligst forekommende Racer kan nevnes
Doggen, Bulbideren, Mopsen, Pudelen, Grevlinge- !
hunden, HMsehunden og Mynden. Hundene bliver i
alt efter Race og Størrelse 7—15 Aar gamle;
Hunnen faar i Regelen to Gange om Aaret 3—6 >
Unger, som ftdes blinde og bliver fuldvoxne i !
L^bet af et Aar. Af de Sygdomme, som angriber !
Hundene, er Vandfirek (s. d.) eller Hundegalflab
den- merkeligste.
Hund, store og lille, to Stjernebilleder paa
den nordlige Himmel, lige under Tvillingerne og
tilvenstre for Orion. I hvert af dem findes en
Stjerne af Iste Størrelse: i den store Hund Hunde
stjernen eller Siri us (f. d.) og i den lille
Procyon.
Hundedage kaldes Tiden fra 23de Juli til
22de August, da Sirius ftaar op samtidig med
Solen.
Hundegrotten, en liden Hule ved KraterMen
Agnano mellem Neapel og Pozzuoli i Italien, be»
kjendt derved, at mindre Dyr, som kastes ind i
den, strar dpr, og brendende Lys slukkes i Nerheden
af dens Bund. Dette strider sig fra, at der af
Hulen udftrMmer Kulsyre, som leirer sig i et Lag
paa Bunden.
Hundegraes, se Gres.
Hunderier (^ntbrisouH 8iiv«8tll8), Plante af
Shermfamilien, med fammensat Skjerm og 5
lancetformede, hule SmaasvMlade uden StorsvK.
Frugten er linieformet asiang, jevn, brun og
glinsende. Stilken er I—IV2 Alen h>i, furet,
nedentil haaret, Bladene dobbelt eller tredobbelt
finnede, i Omkreds trekantede. — Hundeperfille
(H)tliuBl>, <I!7!i2piu!!,) hprer til samme Gruppe af
Skjermplanterne; den har rundagtig Frugt med
KM Ribber, en ca. 1 Fod bF, glat^ trind Stilk,
m^rkegrMne, tynde, glinsende Blade og et Smaa
i svsib, som bestaar af 3 linieformede, hengende, en
sidige Blade. Den voxer paa dyrkede Steder og
er meget giftig.
Hundefteile, fe Stingsild.
Hundetunge (c?7uoFloBBum oMoinale), Urt
af de Rubladedes Familie, med tragtformet Krone,
som i Svelget har en Krans af hvelvede Knnder,
fladtrykte, Piggede Smaafrugter, omtrent alenh^i
Stilk, der oventil er bedekket af graa Fftiels
haar, samt lancetformede, graafiltede Blade. Blom
sterne er brunrpde, senere violette og samlede i
en Top paa Enden af Stilken og dens Grene.
Den vorer paa tMe Bakker, i Norge indtil Ringebo
i Gudbrandsdalen; dens Rod bruges i Medicinen.
Hundorp, Gaard i Spndre Frons Prestegjeld,
Kriftians Amt. Her boede Olav den helliges og
Kristendommens megtige Modstander Dale-Gud
brand (s. d.).
Hundreoe Dage" (I.SB cisnt^oui-z) kaldes
i Frankriges Historie Tiden fra Napoleon den førstes
Tilbagekomst fra Elba og anden Tronbestigelfe
(20de Marts 1815) til hans anden Frasiaelse
(28de Juni s. A.). " , u ,
Hundsruck, rigtigere Hunsrucken, en Fjeld
kjede i det sydlige af den preussiske Rhinprouins,
af ca. 2M) Fods Middelhpide, bestaar af Kalk
stifer og har lerngruber.
Hundthjov, Konge paa Nordmøre paa Harald
haardfagres Tid, forsagte sammen med sin SM
Sf<lve Klove og sin Svoger Kong NMve i Roms
dalen at modfette sig Haralds Erobringsplaner.
Ved Ven Solskjel i Edf< Prestegjeld mMe de
Harald 864, og det kom til et Slag, hvori baade
Hundthjov og Npkkve faldt.
Hunger, Wlelsen af Neringsmangel, opftaar
normalt som Fjjlge as Tomhed i Mavesekken og
Tarmene og ytrer sig ved en gnavende Fornem
melse, der sandfynligvis fremkommer ved en For
andring af de afsfervuB v»LSUB afhengige sensible
Mavenerver, idet den tomme Mave kun modtager
übetydelig Blodtilførsel. Hungeren forsoinder igjen,
naar sterkere BlodtilftrMning til Maven sinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
