Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husqvarna ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Husqvarna
Husmandens Skade. Kontrakten kan skrives paa
uftemvlet Papir og stal af Husbonden besørges
thinglest. Det paaligger Husmanden at rydde og
opdyrke Pladsen, forsaavidt den er ny oprettet, eller
at vedligeholde eller forbedre den, forsaavidt
den er „gammel“. Til Arbeide paa Pladsen kan
han af Husbonden forlange en Fridag om Ugen,
men iMigt pligter han efter Husbondens
Tilsigelse at arbeide for denne hele Aaret mod at faa
forsvarlig Kost og Dagløn. Ved Fraflytning af
Pladsen kan han i visse Tilfælde kræve Erstatning
for sine Forbedringer af denne eller af dens Huse.
For Tiden findes i Norge henimod 60,000
Husmænd.
Husqvarna, stor Geværfabrik i Hakarps Sogn
i Småland, i Nærheden af Jönköping, anlagt for
Kronens Regning i Slutningen af det 17de Aarh.,
blev 1757 privat Eiendom. Nu fabrikerer den
ogsaa en stor Del Symaskiner.
Huss, Magnus, svensk Læge, f. 1807, var
1837—39 Adjunkt ved det karolinfte Institut i
Stockholm, blev 1840 Professor ved samme og
1860 Generaldirektør for de svenske Hospitaler.
Han har udøvet en betydningsfuld Birksomhed
som klinisk Larer og medicinsk Forfatter og bl.
a. skrevet om Sveriges endemiske Sygdomme,
om Tyfus og Lungebetændelse samt et Verk om
den kroniske Alkoholisme, for hvilket han af
det franske Institut fik den Monthyonske Pris.
Huss, rigtigere Hus, Johannes, bøhmisk
Reformator, f. 1373, d. 1415, ftuderede i Prag, hvor
han 1398 begyndte at holde Forelæsninger og
1402 blev Universitetets Rektor. Ogsaa som
Prædikant paa Landets Sprog var han virksom og
vandt megen Tilslutning hos den akademiske
Ungdom og Folket, ligesom han i Egenstab af
Dronning Sofias Skriftefader havde Indftydelse hos
Hoffet. Han hyldede som Filosof den realistiske
Retning og kom derved i Strid med flere tyste
Professoier ved Universitetet; disse fordømte
tillige heftig Wicliffs Skrifter, som Hufs med
Interesse ftuderede. Den lcrrde Strid endte med,
at Hufs 1409 fik udvirket et Edikt as Kong
Venzeslaus den fjerde, ifølge hvilket Polakerne og
Tyskerne ved Universitetet berøvedes flere af sine
Rettigheder, hvorfor de fleste af Professorerne med
6,000 Studenter forlod Byen og drog til Leipzig.
Paa samme Tid drog Huss stedse stærkere tilfelts
mod Prefteskabets og Munkenes Fordærvelse; dette
bevirkede, at han 1410 af Erkebiskop Sbynko
anklagedes hos Paven som en Tilhænger af Wicliff, men
baade Folket, Hoffet og Universitetet stillede sig paa
hans Side, og Paven maatte tilbagekalde sit Forbud
mod, at Huss skulde prædike. 1412 optraadte han
mod Johan den treogtyvendes Afladsbulle, i
hvilken der opfordredes til Korstog mod Ladislaus
af Neapel; 1413 belagdes han som Følge heraf
med Interdikt, men appellerede fra Paven til et
almindeligt Kirkemøde og skrev derpaa sin Bog
„Om Kirken“, hvori han udviklede sine Anskuelser
om Pavedømmets Misbrug. Han holdt sig nu
ikke længer for sikker i Prag, hvorfor han trak sig
tilbage paa Landet og prædikede under stor Til
stramning af Tilhørere. 1414 begav han sig som
indstevnet og med sikkert Leide as Keiser Sigismund
til Kirkemødet i Konstans, hvor han imidlertid trods
den bøhmiske og polske Adels Indsigelser fængsledes
og anklagedes for Kjætteri og Ulydighed mod sine
Hutcheson
kirkelige Foresatte. Efterat han havde tilbragt over
7 Maaneder i haardt Fengsel og under mange
Pinsler blev han dømt til Døden og brændt
levende paa sin 42de Fødselsdag, 6te Juli 1415;
hans Aske strøedes i Rhinen. Hans reformatorifle
Bestræbelser stuttede sig nær til Wicliffs og gik
mere ud paa at fremme en praktiss bibelsk
Kristendom end at foretage nogen egentlig Forandring
i Kirkeleren. Det er væsentlig hans Paavisning
af Presteflabets Misbrug, hans Birksomhed for
Bibelens Udbredelse og for Kristendommens
Forkyndelse paa Folkets Sprog, som sikrer ham en
blivende ærefuld Plads blandt Reformationens
Forløbere.
Hussiter, Navn paa Johannes Huss’s
Tilhængere i Bøhmen. De negtede at føie sig efter
Konstanserkoncilets Anordninger og at erkjende
Sigismund som Bøhmens Konge, hvorfor der
1419 opstod en Borgerkrig, som varede i 16 Aar
og medførte store Ødelæggelser. Hussiterne
kaldtes ogsaa Utraqvister, fordi de gav Nadverden
under begge Skikkelser (lat. sub utraque specie)
ogsaa til Lægfolk; de delte sig i to Fraktioner, af
hvilke de mere moderate kaldtes Calixtinere
(af lat. calix, Kalk) og de yderligstgaaende
Taboriter efter deres befæstede Plads Tabor. Begge
Partier bevarede trods indre Uoverensstemmelser
i Begyndelsen Enigheden ligeoverfor Fienderne og
var derfor en Tid heldige; under Johan af
Trocznows (Ziskas) Anførsel seirede de ved Witkowbjerget
1420, ved Pankratz 1420 og ved Deutschbrod 1422.
Efter Ziskas Død 1424 valgtes Prokopius den
store til hans Efterfølger, og Hussiterne seirede
nu afgjort over den væsentlig af Tystere
bestaaende „Korshær“ ved Aussig 1426, Miess 1427
og Tachau 1431. Paa Kirkemødet i Basel 1433
mMc 300 hussitiske Udsendinge, som efter lange
Disputer fik 4 af Calixtinernes Artikler
betingelsesvis antagne; dette Forlig satte imidlertid
Taboriterne sig imod, og der udbrød mellem begge
Fraktioner en Krig, som endte med begges totale
Nederlag ved Lipau 1434. De religiøse
Stridigheder vedblev imidlertid til 1485, da der kom et
Forlig istand. Senere sluttede Calixtinerne sig
til Reformationen, medens de strengere Taboriters
Samfund udviklede sig til de bøhmiske og mähriske
Brødre. — Den hussitiske Bevægelse var paa
samme Tid religiøs, national og social, men
formaaede kun i meget indskrænket Grad at realisere
sine Planer.
Hustugt kaldes den Ret, som ifølge Loven
Forældre har til at revse sine Børn,
Husbondsfolk sine faste Tjenere, Mestere sine Læregutter og
Skippere sit Mandskab. Hustugten er væsentlig
et Middel til at fremtvinge skyldig Lydighed og
sømmelig Opførsel. Den kan bestaa i mundtlig
Irettesættelse, men ogsaa i legemlig Tugtelse
inden visse Grændser. Overskridelse af Hustugten,
hvad enten denne for Tilfældet bestaar i mundtlig
Irettesættelse eller i legemlig Tugtelse, er belagt
med Straf, som om Gjerningen var forøvet mod
en Fremmed.
Husum, By i Slesvig, 6 Mil sydvest for
Flensburg, ved Husumaa, nær Nordsjøen, med
6,000 Indb. og vigtige Kvægmarkeder.
Hutcheson (udt. Høtsjis’n), Francis, skotsk
Moralfilosof, f. 1694, d. 1747, studerede i
Glasgow og var derpaa en Tid Prest for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
