- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
842

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hyacinthe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hyacinthe
Hyaeinthe (udt. lasaengt), Pere, se Loyson.
Charles.
Hyader, i den grafle Mythologi nogle Nymfer,
hvis Antal, Herkomst og Navn angives forskjellig.
Efter en bekjendt Fortalling var de 5 Dptre af
Atlas og Pleione; da deres Broder Hy as blev
drabt paa lagten, begrad de ham faa lange, at
Guderne ynkedes og satte dem paa Himmelen i
Form af et Stjernebillede, hvis Opgang varsier
Regn. — Hyaderne. en Stjernegruppe i Ho
vedet paa Tyrens Stjernebillede, har Form af et
V; til denne lMer Stjernen Aldebaran (s. d.)
Hyakinthos (lat. Hyacinthus), efter de grafle
Sagn en <Z>M af Kong Amyklas i Sparta og
Diomede, udmarkede sig ved sin Skjpnhed og var
en Indling af Apollon, som imidlertid kom til
at drabe ham ved et uheldigt Diskoskaft og derpaa
af hans Blod lod fremspire en Blomst, som fik
hans Navn (ikke den nu saakaldte Hyacinth, men den
blaa Svardlilie). I Sparta seiredes til LEre for
denAfd^de aarlig en tre Dages Fest, Hyakinthia.
Hyalith ell. Glasopal, en glasglinsende, vand
blaa Opal, der meft som et Overtrak findes paa
basaltifie og trakhytiste Stenarter. Den beftaar
af vandholdlg amorf Kiselsyre.
Hybla (nu Paterno), i Oldtiden en By paa
Siciliens Vstkyst, berMt for sin Honning.
Hybrid, d. s< s. Bastard.
Hydaspes, aldre Navn paa Floden Behat
i det indiske Pendjab, bekjendt fra Alerander den
stores Historie.
Hyde (udt. Heid), By i det engelske Grevflab
Chefter, nar Stockport, med 14,000 Indb. og be
tydelig Bomuldsindustri.
Hyde de Neuville (udt. Id d? Wvil). Jean
Gmllaume, franst Statsmand, f. 1776, d. 1857,
var under Revolutionen en af det royaliftiste Par
tis vigtigste Agenter og opholdt sig under det
fyrste Keiserdømme i Amerika. 1816—21 var
han fransk Gesandt i Washington og 1822—24
i Lissabon, hMe som Deputeret til de ivrigste
Royalister og var 1828—30 Marimminister, i
hvilken Stilling han virkede for Slavehandelens
Undertrykkelse og for Grakenlands Frihed. Efter
lulirevolutionen optraadte han til Fordel for Greven
af Chambord og trak sig derpaa tilbage til Privatlivet.
Hydepark (udt. Heid—) bekjendt Promenade
plads i London.
Hyderabad ell. Haiderabad, Hovedstad i
den engelske Vasalstat af samme Navn i Dekan
i Forindien, med ca. 200,000 Indb., mest Muha
medanere, og betydelige Papir- og Bomulds
fabriker, var tidligere Hovedmarkedet for de i
det narliggende Golkonda slebne Diamanter.
Hyder Ali (udt. Heider), egentl. H yd er Ali
Khan Bhaudur, Sultan i Myfore (Indien), f.
1722, d.1782, var SM af en Fastmngstommandant
og indtraadte som Frivillig i Mysores Arme, hvor
han snart avancerede til HM Stillinger og vidste
at vinde Soldaterne for sig, saa at han 1759
kunde oplaste sig til Rigets faktiske Hersker, medens
den tidligere Rajah beholdt Fyrftenavnet. Efter
Rajahens D^d 1766 blev han ogsaa i Navnet Herre
over det imidlertid betydelig udvidede Mysore.
Han var en bitter Fiende af Englanderne, men
narede Hengivenhet» for Franflmandene, af hvem
han underftpttedes i sine Krige mod de ftrstnavnte.
1769 tvang han Englcenderne ved Madras til
Hydrometer
Fred, hvorefter han med Held bekrigede Mahrat
terne. Han var en overordentlig tapper og ftats
klog Mand, hvis Regjering udmarkede sig ved
Mildhet» og Tolerance. Hans SM og Efterffllger
var Tippo Saib, s. d.
Hydra, i Oldtiden Hydrea, en liden grast
V ved Sydostkysten as Argolis, er klippefuld og
for det meste nMen. Den befolkedes i det 15de
og 16de Aarh. afAlbanesere, som snart fik Ry for
at vare dygtige Sjøfolk og drev en meget udbredt
Handel; i den grafle Frihedskrig udmarkede Vens
Beboere sig i lM Grad. — Byen Hydra, paa
Nordkysten, har en god Havn og ca. 8,000 Indb.
Hydrat betegner i Keimen et Legemes For
bindelse med Vand ; Benavnelsen benyttedes fflr hyp
pigere end nu. Svovlsyrehydrat f. Er. tankte man
sig tidligere som en Forbindelse af vanofri Svovl
syre og Vand : Hz 0. 8 0», medens man nu be
tragter den som en Vandstofforbindelse : Hz 804.
Kalihydrat, efter den aldre Anskuelse: 820. Uz0,
betegnes nu som KHO, eller Vand, H20, hvor
Halvdelen af Vandstoffet er erstattet af Kalium, li.
Hydraulik, d. s. s. Hydrodynamik; ogsaa Laren
om den praktiske Anvendelse af Vadsters Beva°
gelse. — Hydraulisk Kalk, se Cement. — Hy
draulisk Presse, en Indretning til Frembrin
gelse af et sardeles ftarkt Tryk, bestaar af en
sterre Cylinder, i hvilken en Kolbe passer lufttat
md, og som fyldes med Vand under Kolben ved
en Pumpe af betydelig mindre Diameter. Det
Tryk, som derved utøves paa Kolben, driver denne
opad med en Kraft, som ifølge en bekjendt hydro
statisk Lov er saa mange Gange sterre end den,
hvormed Pumpens Kolbe nedtrykkes, som den store
Cylinders Tversnit er sterre end Pumpestokkens.
Paa Enden af den store Cylinders Stempelstang
er anbragt en Plade, der altsaa er bedagelig, og
som trykker dr Gjenstande, som skal Presses, mod
en anden, faststaaende Plade. Hydraulifie Presser,
der kan indrettes til at give et Tryk af 50—60,000
Centner, benyttes til at sammenpresse Bomuld,
HF og lign., til at appretere T^ier osv.; under
tiden har de ogsaa sundet Anvendelse til at ftfte
sardeles tunge Gjenstande.
Hydrodynamik, se Hydromekanik.
Hydroelektricitet, d. s. s. Galvanisme.
Hydrografi, I) en Del af den fysiske Geografi,
som omhandler det paa Jordens Overstade fore
kommende Vand og dettes fysiske Forhold. 2) en
Del af den fysiske Geografi, som omhandler Kilder,
Floder, IndWer og Have; undertiden indstrankes Be
navnelsen kun til at omfatte Beskrivelsen af Kil
der, Floder og IndsjFer, medens Havenes Beskri
velse kaldetziOceanagrafi. Sarlig bruges dog
Ordet Hydrografi om Havenes Beskrivelse med
sarligt Hensyn til de Omstandigheder, som er af
Vigtighed for Skibsfarten.
Hydromekanik ell. Hydraulik, Laren om
de flydende Legemers mekaniske Forhold, udgjf<r
en Del af den anvendte Mathematik. Den deles
i Hydroftatik, d. e. Laren om BadskerneS Lige
vegt og deres Tryk Paa sine egne Dele, paa Vag»
gene af det Kar, hvori de findes, og paa de i dem >ned
santede Legemer, og Hydrodynamik, d. e. Laren
om Badfternes Bevagelse og Lovene for samme.
Hydrometer, egentl. Vandmaaler, Apparat til
at maale Vandftanden og dens Forandringer; ogsaa
Instrument til at maale en StrMs Hastighet».
842

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free