Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hypotenus - Hypothek - Hypothekbank. — Den norske Hypothekbank - Hypothese. — Hypothetisk Dom, se Dom - Hyrdebrev - Hyrdedigtning, Bukolisk Poesi - Hyrdetaske. — Den almindelige Hyrdetaske - Hyre - Hyrkanus. — Johannes Hyrkanus. — Hyrkanus den anden - Hyrtl, Josef - Hyrvanien - Hyse, se Kolje - Hysteri. — Hysteriske Anfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hypotenus, den Side i et retvinklet Triangel,
som staar overfor den rette Vinkel.
Hypothek, Underpant, ethvert Pant, som ikke
er forbundet med Besiddelse; i Regelen kun
Betegnelse for frivillig stiftet Underpant og efter
norsk Ret derfor kun for Pant i fast Eiendom. Se
forøvrigt Art. Pant.
Hypothekbank, en Bank, som udlaaner Penge
mod Pant i fast Eiendom. — Den norske
Hypothekbank oprettedes ved Lov af 18de
September 1851 væsentlig i det Øiemed at ophjelpe
Landbruget ved at aabne Gaardbrugere Adgang
til billige og i lang Tid amortisable Laan mod
Pant i deres Eiendomme. Den udlaaner dog
ogsaa mod Pant i fast Eiendom i Byerne. Laanene
skal i Almindelighed ikke fordres afbetalte hurtigere
end med 3 % aarlig af deres oprindelige Beløb.
For de bevilgede Pantelaan giver Banken Valuta
i sine egne Obligationer; men den skal dog,
saavidt Omstændighederne tillader det, efter
Vedkommendes Ønske udbetale dem med rede Penge efter
saadan Kurs, som Indretningen kan taale at give.
For at kunne dette frembyder den sine Obligationer
til Salg, der for en væsentlig Del foregaar paa
udenlandske Pengemarkeder efter Kurs, som har
varieret mellem 92 og 100; for Tiden (1881) er den
100, d. e. Obligationerne betales efter pari eller med
sit fulde paalydende Beløb. De lyder paa
Ihændehaveren, og deres Rentefod fastsættes af
Bestyrelsen, dog ikke over 4¾ % Grundfondets
oprindelige Størrelse udgjorde 2,000,000 Kr. og var 31te
Decbr. 1879 6,890,000 Kr. Banken bestyres af
en Direktion, som bestaar af et kongevalgt og to
af Storthinget valgte Medlemmer. Den staar
under Storthingets Kontrol og er given visse
processuelle Forrettigheder ligeoverfor sine Debitorer.
— Den 31te Decbr. 1880 havdes
Panteobligationer af Laantagere for 57,074,878 Kr., medens
Hypotekbankens egne løbende Obligationer androg
til 55,119,800 Kr.
Hypothese, gr., Grundlag; Forudsætning,
Betingelse, antagen, men ikke bevist Mening; antagen
Forklaringsgrund for en Række Fænoméner, som
ikke tilstrækkelig kan forklares gjennem Erfaringen.
— Hypothetisk Dom, se Dom.
Hyrdebrev, Rundskrivelse fra en Biskop til
Presterne i hans Stift eller til samtlige dertil
hørende Menigheder.
Hyrdedigtning, Bukolisk Poesi, kaldes
den Digtning, som skildrer Hyrdelivet i gamle
Dage, idealiseret og fremholdt som Mønster paa
Simpelhed og Naturlighet, i Modsætning til senere
Tiders mere fremskredne og forfinede Kultur.
Denne Digtart forekom i Grækenland allerede
600 f. Kr. og dyrkedes da af Stesikhoros, som
sang om Hyrden Dafnis; men først i den
alexandrinske Tid udviklede Hyrdedigtningen sig til større
Selvstændighed gjennem Theokrit, Moskhos og
Bion. I Rom var Virgil den bukoliske Poesis
fornemste Repræsentant; han efterlignedes paa
Renaissancetiden i Italien, og Hyrdedigtningen
gik der over fra at være episk til at antage
dramatisk Form. Fra Italien udbredte Hyrdepoesien
sig over hele Europa og holdt sig en Tidlang i
stor Yndest, men forfaldt til en saadan Affektation
og Unatur, at den, efterhvert som sundere æsthetiske
Begreber begyndte at gjøre sig gjeldende, for stedse
forsvandt. (Smlgn. Idyl).
Hyrdetaske (Capsella), Planteslægt af de
Korsblomstredes Familie, omfatter énaarige Urter med
smaa, hvide Blomster og flade, trekantede eller
omvendt hjerteformede Skulper. — Den
almindelige Hyrdetaske (C. bursa pastoris), den eneste
i Skandinavien forekommende Art, er et
almindeligt Ugræs lige til Nordkap.
Hyre, Betegnelse for Styrmænds og
Matrosers Arbeidsløn for det Arbeide, de udfører i
Egenskab af Styrmænd og Matroser. For Hyren
har de lovbestemt, vel prioriteret Panteret i Skibet
med Tilbehør.
Hyrkanus, Navn paa to jødiske
Yppersteprester af Makkabæernes Slægt. — Johannes
Hyrkanus, Simons Søn, var Yppersteprest
136—106 f. Kr. og stod først i
Afhængighedsforhold til Syrerne, men gjorde sig uafhængig,
undertvang Samaritanerne og nødte Idumæerne
til at slutte sig til Jødedommen. Han knyttede
ogsaa Forbund med Romerne og udvidede betydelig
sit Rige. Oprindelig hørte han til Farisærnes
Sekt, men gik senere over til Sadducæerne. Af
hans Sønner regjerede Aristobulos og Alexander
under Titel af Konger. — Hyrkanus den
anden, Alexanders Søn, Johannes Hyrkanus’s
Sønnesøn, udraabtes 96 f. Kr. til Konge i
Jerusalem, men bekjæmpedes af sin Broder Aristobulos
den anden og trak sig derfor tilbage. 63 gjorde
Pompejus ham til Yppersteprest og Fyrste, og Cæsar
bekræftede ham 47 i denne Værdighed, men 39
f. Kr. afsattes han af sin Brodersøn Antigonos og
dræbtes under Herodes den store.
Hyrtl, Josef, berømt østerrigsk Anatom, f. 1811,
studerede i Wien og blev 1833 Prosektor ved
Universitetet sammesteds. 1837 blev han Professor i
Anatomi i Prag og 1845 i Wien, fra hvilket
Embede han 1874 tog Afsked. Hans „Lærebog i
Menneskets Anatomi“ og „Haandbog i den
topografiske Anatomi“ har vundet overordentlig
Udbredelse og er oversatte til de fleste europæiske
Sprog; han har desuden i Afhandlinger og
selvstændige Skrifter behandlet flere Afsnit af
Menneskets, Pattedyrenes og Fiskenes Anatomi og tillige
ved sine ypperlige Præparater og sin „Haandbog
i den praktiske Dissektion“ indlagt sig Fortjenester
af den tekniske Del af sin Videnskab.
Hyrvanien, det nuværende persiske Vest-Gilan
og Masenderan, Landstrækning i Iran, mellem
Elbrus og det Kaspiske Hav, tilhørte i Oldtiden
det mediske og derpaa det persiske Rige, men var
en Tid under det parthiske Herredømme uafhængigt.
Hyse, se Kolje.
Hysteri, en nervøs Sygdom, som næsten
udelukkende angriber Kvinder og ytrer sig i en
Mangfoldighed af nervøse Tilfælde, som overdreven
Ømfindtlighed for Indtryk af alle Slags, Kramper,
Lamhed, Susen for Ørene, Hovedpine (ofte Migræne)
o. s. v., der hyppig vexler og afløser hverandre
og ledsages af en pirrelig og lunefuld Stemning,
Tilbøielighed til at overdrive alt og til at give
utilbørlig efter for Lidelserne. Den indfinder
sig i Almindelighed i eller kort efter
Pubertetsalderen og varer oftest i lang Tid, ikke sjelden hele
Livet igjennem. Den har ofte sin Grund i
Sygdomme i Livmoderen og Æggestokkene, ogsaa i
Blegsot; desuden kan den bero paa medfødt
Disposition og feilagtig Opdragelse. Den er ikke
livsfarlig, men meget plagsom baade for den Syge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
