Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iglau - Igler - Ignatiusbønner - Ignatiev, Nikolaus Pavlovitsch - Ignatius den hellige - Ignatius Loyola - Ignorant - Igualada - Ihre, Johan - Ikarios - Ikaros - Ikhneumon - Ikhthyofager - Ikhthyologi - Ikhthyosaur - Ikon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iglau, By i det østerrigste Markgrevskab Mähren,
med 20,000 Indb. oa. betydelige Klcedefabriker. Her
sluttedes 1436 et Forlig mellem Hussiterne og
Keiser Sigismund, ifølge hvilket den sidstnævnte
blev Konge i Bøhmen.
Igler (Hirudines), en Orden af Ledormene,
udmærker sig ved et blødt, rundt eller paa
Bugsiden fladtrykt Legeme med en Sugeskive bagtil og
ofte ogsaa en lignende, men mindre, fortil, i hvis
Midte Munden befinder sig. Munden er enten
snabelformet eller forsynet med stærke og skarpe
Kjaber. De har hverken Fadder eller Børster,
men Legemet viser mere eller mindre tydelige
Ringe. Iglerne er of forskjellig, ofte ikke
ubetydelig Størrelfe; be lever dels i ferskt Vand, dels
i Havet, og i be tropiske Lande findes ogfaa
Landigler. — Til de med Kjaver forsynede Igler
hører den almindelige Blodigle (Hirudo
officinalis), som er istant, til at gjennembide
Mennestets Hud og derfor ofte anvendes til at
udsuge Blod af betændte Organer. — Hesteiglerne
(Haemopis) f>ar joagere Kjcever. — En
sydamerikanst Art af Snabeligler, Haementeria, an
vendes ogfaa til at suge Blod, da bens Snabel
er haard og iftand til at gjennembore Huden.
Ignatiusbønner, Frøene af den paa
Filippinerne hjemmehørende Busk, Strychnos Ignatii
eller Ignatia amara, er af en Hasselnøds Størrelse,
indvendig smudsig gule, glinsende og meget haarde,
har en bitter Smag og er stcerkt giftige, da de
indeholder Stryknin i endnu større Mcrngde end
Rævekager. De bruges i samme Viemed som de
sidftnavnte.
Ignatiev, Nikolaus Pavlovitsch, russist Gene
ral og Diplomat, f. 1832, indtraadte 1849 i Garden
og avancerede saa hurtig, at han allerede 1858
blev ©enerat. 1857—58 ledede han en Erpedition
n! Khiva og Bukhara, bleu 1859 russisk Gesandt
i Peking, hvor det lykkedes ham at oftnaa en for
Rusland gunstig Handelstraktat med Kina, be
ftyrede derpaa fra 1863 bet asiatiske Departement
i Udenrigsministeriet og blev 1864 Gesandt i Kon
stantinopel. Her arbeidede han paa at forstcrrke
Den russiste Indflydelse paa be tyrkiste Kastne og
paa hele det tyrkiske Rige; i den grast-bulganste
Kirkestrid tog han Parti for Bulgarerne, som han
ogsaa tilligemed Bosnierne begunftigede under Be°
givenhederne i 1875 og 76, ba han ’ivrig arbeibebe
mod Midhat Paschas Forholdsregler. Efter Stor
magternes Konferens i Konstantinopel 1876—77
hjemkaldtes han og gjorde en Rundreise til Hof
ferne i Paris, London, Wien og Berlin, paa
hvilken han vcrsentlig bidrog tit Afflutningen af
Loudonerprotokollen af 31te Marts 1877. Under
Krigen s.A. opholdt han sig i bet keiserlige Hoved
kvarter, men afstedigedes i September i Unaade.
Ignatius den hellige (Ignatius Martyr),
Bistop i Antiokhia, skal have været en Discipel
af Apostelen Johannes og regnes til be saakaldte
apostoliske Fadre. Han led Martyrdøden i Rom
under Trajan 115. Hans Mindedag er den 1ste
Februar. De under hans Navn opbevarede Breve
ansees almindelig for uægte.
Ignatius Loyola, se Loyola, Ignatius.
Ignorant, lat., uvidende, vankundigt Menneste.
— Ignorere, vcrre uvidende om. —
Ignorantbrødre (Frères ignorantes), en af Baptiste de
la Salle i Frankrige 1724 stiftet Gren af
Jesuiterordenen, som væsentlig skulde beskjeftige sig med
Ungdommens Undervisning. Ordenen udbredte
sig og forblev i Frankrige ogsaa efter Jesuiternes
Fordrivelse 1764. 1790 maatte den ogsaa gaa i
Landftygtighed, men kaldtes 1806 tilbage as
Napoleon den fyrste og arbeibebe senere i Stilhed for
Hierarkiets Interesser, indtil den 1880 forvistes ved
de franske Martsdekreter.
Igualada, By i den spanske Provins Barcelona,
med 14,000 Indb. og Væverier.
Ihre, Johan, svensk Sproglærd, f. 1707,
d. 1780, studerede i Upsala, gjorde derpaa længere
videnstabelige Reiser og blev 1738 Professor i
Upsala. Paa Grund af et Par akademiske
Afhandlinger, hvori han skulde have udtalt frisindede
politiste Anskuelser, tiltaltes han 1747, men fri
kjendtes 4 Aar efter. Han beskjeftigede sig isar
med Studiet af bet svenske og de dermed i For
bindelse staaende Sprog, navnlig Gothisk. Af
hans Skrifter kan navnes „Utkast till
föreläsningar öfver Svenska språket“, „Ulfilas
illustratus“, „Analecta ulphilana“, „Svenskt
dialektlexikon“ famt det omfattende „Glossarium
Sveagothicum“ (2 Bd., 1769), som enbnu er af
stort Bard.
Ikarios, en atheniensisk Heros, som efter
Sagnet velvillig skal have modtaget den til Attika
kommende Bakkhos og af ham have lært
Vindyrkningen. Da han havde faaet sin første Vin
istand, drog han omkring og solgte den, men da
enkelte blev berusede af ben, dræbte man ham,
idet man troede, at han havde solgt dem Gift.
Han blev begraven under et Træ, i hvilket hans
Datter Erigone hængte sig af Sorg. Hun blev
af Zeus og Bakkhos sat blandt Stjernerne, men
paa Folket hevnedes Ikarios’s Mord ved en Pest.
Ikaros, efter den græske Mythe Søn af Dædalos,
flygtede med denne fra Kreta paa kunstige Vinger,
men steg saa høit op, at Solen smeltede Voxet,
hvormed Vingernes Fjer var sammenklæbede,
hvorpaa han faldt ned og omkom i det efter ham
opkaldte ikariske Hav, en Del af Arkipelagos. Hans
Fader begravede ham paa Øen Ikaria (nu
Nikaria) vest for Samos.
Ikhneumon, d. s. s. Faraorotte [[** oppslag: F., se Stinkdyr!! **]]; ogsaa d. s. s.
Snyltehveps.
Ikhthyofager, d. e. „Fiskeædere“, hos de gamle
Grækere Navn paa to Folk, et i Gedrosien (det
nuværende Beludsjistan) og et andet i Æthiopien,
ved den Arabiske Bugt.
Ikhthyologi, gr., ben Del af Zoologien, som
handler om Fiskenes Naturhistorie og Systematik.
Ikhthyosaur, „Fiskeøgle“ eller „Hvaløgle“, en
uddød Krybdyrart, hvoraf Levninger ofte forekommer
i Liasformationen i Tyskland og England. Den har
havt et meget stort Hoved, lange Kjæver med et
stort Antal kegleformede og foldede Tænder, store
Øine, kort Hals, tyk Krop og lang Hale. Længden
gaar op til over 30 Fod. I Liasformationen
findes hele Lag af Ikhthyosaurernes Exkrementer,
hvori man endnu kan skjelne Skjæl og Ben af de
Fiste, som tjente dem til Føde.
Ikon, gr., Billede. — Ikonisk Statue,
Statue i Legemsstørrelse. — Ikonografi,
Beskrivelse af antike og kirkelige Malerier og Statuer.
— Ikonolatri ell. Ikonoduli, Billedtilbedelse.
— Ikonologi, Kjendskab tit de billedlige
Fremstillinger fra Oldtiden; ogsaa Kjendskab til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
