Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indien - Indifferent - Indigestion - Indigirka - Indigo - Indikativ - Indikator - Indirekte - Indiske Hav - Indiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indifferent
Polo, som var den fyrste Europæer, der 1290
besøgte Sumatra, med flere Reisende bidrog til i
høiere Grad at henlede Europæernes
Opmærksomhed paa Indien, og man begyndte at fatte
Planer til at opdage en bekvemmere Vei did tilsjøs
istedenfor den besværlige Vei tillands. Fra gammel
Tid havde man beregnet Indiens Udstrcrkning
modest meget for stor, og man begyndte at toenke
sig, at Veien did, naar man styrede i vestlig Ret
ning, ikke var lang. Kolumbus drog ud for at
fiude en vestlig Vei til Indien og troede ogsaa,
da han 1492 havde landet i Amerika, at have
fundet sit Bestemmelsessted; først da Vasco da
Gama 1498 havde opdaget Veien til Indien
søndenom Afrika, og Spanierne i Amerika trængte
frem til det Stille Hav, kom man paa det rene
med, at det af Kolumbus opdagede Land var en
hel ny Verdensdel. Navnet Indien bibeholdtes
imidlertid for de af Kolumbus opdagede
amerikanske Øer, som nu kaldtes Vestindien (s. d.) til
Forskjel fra det gamle Indien, Ostindien (s. d.).
Indifferent, lat., ligegyldig; uden udpræget
Karaktér.
Indigestion, lat., Fordøielsesbesværligheder,
især saadanne, som kommer af, at Maven
overfyldes eller modtager ufordøielige Ting.
Indigirka, Flod i Provinsen Jakutsk i
Sibirien, løber mod Nordost og falder i Nordishavet;
Længde 150 Mil.
Indigo, et blaat Farvestof, som faaes af
forskjellige Planter, navnlig af den i flere tropiske
Lande voxende Indigobusk (Indigofera), der
hører til de Erteblomstredes Familie. Dens
forskjellige Arter (I. tinctoria, I. Anil., I. caerulea
og I. argentea) dyrkes navnlig i Ostindien,
Vestindien, Syd- og Centralamerika samt Ægypten;
de indeholder ikke Indigoen færdigdannet, men et
farveløst Stof, Indican. Indigoen faaes ved at
afskjære Planterne i Blomstringstiden og derpaa
overgyde dem med Vand i dertil indrettede
Cisterner, hvorved der snart opstaar en Gjæring og Vandet
farves gult. Nu tømmes Vædsken i en anden
Beholder og omrøres stærkt for at fjerne den
udviklede Kulsyre og give Luftens Surstof friere
Adgang; derved farves Vædsken blaa, og blaa
Korn og Fnokker synker tilbunds. Disse udkoges
med Vand, presses og sammensmeltes til Kager
eller Klumper og tørres. Den saaledes erholdte
Indigo er blaa med et violet Skjær, har mat,
jordagtigt Brud, men viser, naar den ridses, en
kobber- eller næsten guldglinsende Streg. Den
indeholder Indigoblaat (Indigotin), der i gode
Sorter forekommer i en Mængde indtil ca. 90 er
sammensat af Kulstof, Vandstof, Surstof og Kvælstof
C16 H10 N2 O2), har en dyb purpurblaa Farve og
sublimeres ved Ophedning til 290° i purpurrøde,
naaleformede Krystaller; endvidere Indigolim,
Indigorødt, Indigobrunt, desuden Lerjord,
Jernoxyd, Kalk, Magnesia og Kiselsyre.
Indigoblaat reduceres let ved at bringes sammen med let
oxyderende Stoffer i Nærværelse af Alkalier og gaar
da over til Indigohvidt, der udfældes af
Opløsningen i hvide eller graa Fnokker, men ved
Paavirkning af Luftens Surstof snart igjen oxyderes og
bliver blaat. Til Farvning af Tøi (Uld, Silke,
Bomuld) benytter man en Opløsning af Indigo, som
enten erholdes ved Reduktion eller ved Opløsning i
rygende Svovlsyre. — Ved Kogning med Kalilud
gaar Indigo over til Anilin (s. d.). Indigoblaat har
i de senere Aar været Gjenstand for indtrængende
videnskabelig Undersøgelse og det har lykkedes Prof.
Baeyer i München at fremstille det kunstigt.
Indikativ, den Modus af Verbet, hvorved
dettes Handling eller Tilstand betegnes som
virkelig stedfindende.
Indikator, Instrument til Angivelse af
Damptrykket i en Dampmaskines Cylinder, bestaar af en
liden Cylinder, der fyldes med Damp fra den
store, og hvori en med en Stang forsynet Kolbe
kan bevæges op og ned. Kolben holdes nedtrykt
ved en Fjer, og dens Bevægelse, idet den af
Dampen presses opad, noteres af en paa
Kolbestangen fæstet Blyant paa en Papirstrimmel.
Indirekte, lat., middelbart, gjennem Mellemled,
ad Omveie.
Indiske Hav, Ocean paa den østlige
Halvkugle, begrændses i Vest af Afrika, i Nord af
Asien, gaar mod Øst over i det Stille Hav og mod
Syd i Sydishavet. Størrelsen er ca. 1,315,000
Kv.mil. Det deles ved Stenbukkens Vendekreds
i to Halvdele, af hvilke den nordlige mod Øst
omslutter et stort Antal Ber (det indiske Arkipelag)
og mod Nord danner de tre store Bugter, det Røde
Hav, den persiske og den bengalske Bugt, medens
den sydlige Del næsten ganske er blottet for Øer.
Dybden er meget forskjellig, fra 17,500 Fod til
blot ca. 180 Fod.
Indiske Sprog, i videre Forstand alle de
Sprog, som hører hjemme i Forindien; i
snevrere og almindelig i Sprogvidenskaben gjengs
Forstand de indiske Sprog, der hører til den
indoeuropæiske [[** vel intet bindestrek? **]] Stamme. Det ældste og
betydningsfuldeste af disse Sprog er Sanskrit (s. d.), til
hvilke de øvrige forholder sig som Dattersprog.
Først udviklede sig af Sanskrit det under Navn
af Prâkrit bekjendte Vulgærsprog, som
allerede i det 3die Aarh. f. Kr. var i almindelig
Brug i det daglige Liv, og som, efter hvad man
kan se af samtidige Indskrifter, allerede da var
delt i tre forskjellige Dialekter. Sanskrit var
fra den Tid af et lærd Sprog, som væsentlig
dyrkedes i Skolerne og anvendtes i literære Verker.
I det indiske Drama taler alle Fyrster og
Rangspersoner Sanskrit, men de optrædende Personer af
de lavere Klasser Prâkrit. Denne Anvendelse af
Vulgærsproget i Dramaet er det vel, som har
givet Anledning til dets tidlige grammatiske
Bearbeidelse, bl. a. af Vararutsji. Dsjainasektens
hellige Bøger er affattede i en Dialekt af Prâkrit,
ligesom det store Digt „Setu-bandha“. — Af
Prâkritmundarterne udviklede sig omtrent
samtidig med Buddhismen Pâlisproget, som blev
Buddhisternes hellige Skriftsprog og med dem
udbredtes til Ceylon og Bagindien; det benyttes
endnu i Skrifter, navnlig af religiøs Art, som er
beregnede paa en videre Udbredelse, omtrent som
Latin i tidligere Aarhundreder i Europa.
Foruden de hellige buddhistiske Bøger omfatter
Pâliliteraturen navnlig en Del andre Legender samt
historiske Verker paa Vers, deriblandt Mahanamas
„Mahâvansa“. Af indfødte Grammatikere, som
har behandlet Pâlisproget, kan nævnes Katsjsjayana
og Bâlâvatâra. — Omtrent i det 10de Aarh. e. Kr.
dannede sig af Prâkrit-Mundarterne Hindûi, den
indiske Middelalders Sprog, som i en
moderniseret Form, Hindi, endnu er Skriftsprog for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
