Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indvolde - In effigie - In extenso - Infam - Infant - Infanteri - Infektionssygdomme - Infernalsk - Infinitesimalregning - Infinitiv - In flagranti - Inflammation - Inflexion - Influenza - Infusion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hulheder. — Indvoldsorme, Entozoer, Orme,
der lever som Snyltedyr i andre Dyrs indre
Organer. Den ældre Zoologi opstillede alle
Indvoldsorme som en egen Klasse eller Orden, men
man lærte snart at indse, at de i mange
væsentlige Henseender var meget forskjellige, og at flere
Former, som man havde kaldt Indvoldsorme, ikke
engang hørte til Ormenes Klasse, men til
Midernes og Krebsdyrenes. Heller ikke alle de
Snyltedyr, som virkelig er Orme, er indbyrdes saa nær
beslægtede, at de kan sammenstilles i en egen
Gruppe i Modsætning til de ikke snyltende. De
almindeligste Indvoldsorme hører enten til
Rundormene (saaledes Spolormene, Trikinerne) eller
til Fladormene (f. Ex. Ikterne og Bændelormene).
Tidligere ansaa man Indvoldsormene for at
være opstaaede i de Organismer, hvor de har
Tilhold, som Produkter af sygelige Tilstande; denne
Mening er imidlertid forlængst modbevist, og det
er sikkert, at de alle indføres i Legemet udenfra.
De fleste af dem gjennemgaar eiendommelige
Larvetilstande, og mange forplanter sig ved
Generationsvexel; i Regelen opholder de sig paa et
lavere Udviklingstrin i Indvoldene paa en anden
Dyreart end den, de hjemsøger i udviklet Tilstand.
In effigie, lat., „i Billede“; Henrettelser
in effigie fandt tidligere ofte Sted, naar den
dødsdømte Person ikke kunde gribes, og foregik oftest
ved at hans Billede brændtes paa et Baal.
In extenso, lat., udførlig, i hele sit Omfang,
fuldstændig.
Infam, lat., æreløs; skjændig. — Infami,
Vanære, Skjændsel, Æreløshed. Tidligere kunde
man i visse Tilfælde umiddelbart frakjendes sin
Ære ved Dom (Mindremand, Tremarksbøder),
ligesom Ærens Tab altid var forbundet med
visse Straffe, saasom Kagstrygning, Brændemærke
og overhoved alle, som medførte
Haandspaalæggelse af Bøddelen (juridisk Infami). Men ved
Kriminalloven af 1842 og Lov af 17de Mai 1848
er nu Ærens Tab som Straf afskaffet.
Derimod bliver den, som gjør sig skyldig i Mened,
Tyveri, Bedrageri, Røveri og lignende
skammelige Forbrydelser, ligesom den, der for
hvilkensomhelst Forbrydelse har udholdt Strafarbeide,
som Følge af den Plet Gjerningen har sat paa
hans Person, af Loven behandlet ugunstigere end
den, hvis borgerlige Ære er uplettet, (faktisk
Infami) d. v. s., de nævnte Omstændigheder har
til Følge, at han i flere retslige Forhold
betragtes som æreløs, idet han f. Ex. bliver
udygtig til at tjene i Hæren, udelukket fra Embeder,
mister statsborgerlig Stemmeret, hans
Vidnedygtighed svækkes osv.
Infant (af lat. infans, Barn), Titel for de
spanske og portugisiske Prinser. — Infantinde,
spansk eller portugisisk Prinsesse.
Infanteri, oprindelig Navn paa de spanske
Prinsers Livgarde, nu Fodfolket, der udgjør
Hovedbestanddelen af enhver Hær. Infanteriet er
bevæbnet med Gevær og Bajonet. Det inddeles i
Regelen i Batailloner paa 600—1,000 Mand, af
hvilke 4—6 tilsammen danner en Brigade.
Infektionssygdomme, se Smitsomme
Sygdomme.
Infernalsk, som hører til Helvede.
Infinitesimalregning, i den høiere
Mathematik Læren om de uendelig smaa Størrelser (det
Uendeliges Analyse). Hertil hører
Differentialregningen og dens Modsætning
Integralregningen (se disse Art.).
Infinitiv, den Modus af Verbet, som betegner
Handlingen eller Tilstanden i Almindelighed uden
at henføre den til nogen Person.
In flagranti, lat., paa frisk Gjerning.
Inflammation, d. s. s. Betændelse. —
Inflammeret, betændt.
Inflexion, i Optiken d. s. s. Diffraktion, se
Lys. — I Geometrien betegner Inflexion
Forandringen af en Krumning; en Linie, som er bøiet
i to forskjellige Retninger (som et latinsk S), har
sin Inflexion i det Punkt, hvor den ene Krumning
støder sammen med den anden.
Influenza, fr. la Grippe, en rimeligvis
smitsom Sygdom, der ytrer sig ved heftig Snue og
Brystkatarrh i Forbindelse med stærkt Ildebefindende,
Mathed og Hovedpine. Den optræder ofte som
en udbredt Epidemi, er i Regelen ikke langvarig
og medfører sjelden Livsfare, skjønt enkelte
Epidemier af den kan udmærke sig ved sin Ondartethed.
Infusion, lat., Overgydning af faste Stoffer,
især Plantestoffer, med en Vædske, som optager
Bestanddele af dem og danner et Infus. —
Infusionsdyr (Infusoria), en Klasse af
Protozoerne, omfatter Smaadyr, som alle er saa smaa,
at de kun kan sees gjennem Mikroskop. De har
i Regelen et aflangt, ofte haaret, sammentrækkeligt
Legeme, hvis Substans udvendig danner en mere
eller mindre fast Hud, men indvendig overgaar til
en næsten flydende Masse, uden at nogen egentlig
Fordøielseskanal kan spores. Enkelte, hvis Hud er
meget tynd og sammentrækkelig, kan antage mange
forskjellige Skikkelser. Haarene tjener dels til
Bevægelsesredskaber, dels til at skaffe Næringen tilstede,
idet de sættes i en hvirvlende Bevægelse. De
fleste Infusionsdyr har en Mund, som hos nogle
er omdannet til et Sugerør; andre optager sin
Næring ved Endosmose fra den Vædske, hvori de
lever. Nervesystem og Sanseredskaber mangler
alle. Forplantningen foregaar dels ved Deling,
dels ved Knopskydning. Alle Infusionsdyr lever i
Vandet og findes navnlig i Mængde i Vand, som
indeholder opløste og helst raadnende organiske
Stoffer; deres Navn skriver sig ogsaa fra denne
Forekomst i Udtræk (Infusioner) af Dyr- og
Plantesubstanser. De fleste kan, naar den Vædske, de lever
i, udtørres, tilbringe en lang Tid i enslags
Skindød og svæver da om i Luften som et mikroskopisk
Støv, der igjen kommer tillive, naar det falder i
Vand. Af denne Omstændighed kan
Infusionsdyrenes pludselige og massevise Optræden forklares;
om de ogsaa, som de laveststaaende af alle Dyr, kan
opstaa ved en Urgeneration, har været og er endnu
et omtvistet Spørgsmaal. — Til Infusionsdyrene
regnede man tidligere ogsaa flere andre mikroskopiske
Organismer, saaledes Rhizopoderne, Hjuldyrene,
de mikroskopiske Rundorme og flere éncellede Alger.
— Infusoriejord eller Bjergmel, en snart
løs, melagtig, snart fastere og kridtlignende Masse,
som bestaar af de kiselagtige Skaller af visse
éncellede, mikroskopiske Planter. Den findes i ikke
ubetydelige Lag (lige til 30 Fods Tykkelse) i
Tertiærformationen, men især sammen med
Torvdannelser, og finder adskillig teknisk Anvendelse,
navnlig som Polérmateriale og ved Fabrikationen
af Dynamit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
