Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Innocens - Innsbruck - Inns of court - Ino - Inokulation - Inovrazlav - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Innsbruck
(1644—55) beherskedes af sin Broders Enke,
Olympia Maldachini, fordømte 1651 den vestfalske Fred
og 1653 Jansens Lære. — Innocens den
ellevte (1676—89) er bekjendt som Fiende af
Jesuiterne og var ellers en kraftig og dygtig Pave;
han havde Stridigheder med Ludvig den fjortende
paa Grund af dennes egenmægtige
Bispeudnævnelser. — Innocens den tolvte (1691—1700)
gjorde Ende paa Striden med Ludvig den fjortende
og optraadte kraftig mod den i Kirken herskende
Nepotisme og mod Simoniet. — Innocens
den trettende (1721—24) var en Fiende af
Jesuiterne og gav Keiser Karl den sjette Neapel
til Len.
Innsbruck, Hovedstad i Tyrol, ved Floden Inn,
med 23,000 Indb., ligger i en af høie Fjelde
omgiven Dal og er smukt bebygget. Byen har et
Universitet (grundet 1673, med 60 Lærere og
600—700 Studerende) og et Nationalmuséum.
Handelen er livlig, og Industrien omfatter især
Fabrikation af Silkebaand, Bomuldstøi og malede
Glasvarer.
Inns of court, i England et særegent Slags
Retskorporationer, som opstod i det 13de Aarh. og
havde det Maal at befordre Retsvidenskabens
Studium. De organiserede sig som et Slags Skoler,
hvor der holdtes Forelæsninger over engels Ret,
og som de Studerende maatte besøge i et vist
Antal Aar, førend de fik Adgang til at praktisere
som Advokater. Disse Indretninger og
Forpligtelsen til at besøge dem bestaar endnu, men den
sidste er sunket ned til en blot Formalitet, idet
man vel maa lade sig indskrive ved et saadant
Inn, men forresten maa uddanne sig privat.
Ino, i de greske Myther Kadmos’s og
Hermiones Datter, var den bøotiske Konge Athamas’s
anden Hustru. Hun vilde for at begunstige sine
egne Børn dræbe sin Ægtefælles Børn af første
Ægteskab, Frixos og Helle, men de flygtede, ridende
paa den gyldne Væder. Senere fortørnedes Here,
fordi Ino og Athamas opdrog den unge Bakkhos;
hun lod Athamas i Vanvid dræbe en af sine
Sønner med Ino, hvorefter denne med sin anden
Søn, Melikertes, styrtede sig i Havet og blev
optagen blandt Havguddommene under Navn af
Leukothea.
Inokulation, se Indpodning.
Inovrazlav, By i den preussiske Provins
Posen, med 9,500 Indb. og Saltverker.
Insekter, Klasse af Leddyrenes Række, den
artrigefte af alle bekjendte Dyreklasser, udmcrrker
sig ved, at deres Legemer regelmæssig er delte i tre
Afsnit, Hoved, Bryst og Bagkrop. De har altid
høist tre Par Ben, som er festede til Bryststykket, og
i Regelen et eller to Par Vinger. Deres Hud er
for det meste haard og skalagtig og danner et
saakaldt Hudskelet; deres Nervesystem beftaar af en
Række med Nervestrenge forbundne Knuder, som
løber langs Legemets Underside, samt af en
hjerneagtig Knude i Hovedet, som ved Traade, der
danner en Ring om Svelget, er forbunden med
Bugstrengen. Insekternes Blod er farveløst og
koldt og cirkulerer ikke i egne Blodkar; det sættes
i Bevægelse af et Slags Hjerte, Rygkarret, som
kun har et Rum. Aandedrætsapparaterne bestaar
i grenede Rør, som gjennemløber Legemet og
udmunder i Aabninger paa Bagtroppens Sider; en
Del Insekters Larver, som lever i Vand, er for-
Insekter
synede med Gjeller. Næringen bestaar af næsten
alle Slags organiske Stoffer, idet dog hver enkelt
Insektgruppe er henvist til sit bestemte Slags.
Mange lever udelukkende af dyrisk, andre blot af
vegetabilsk Føde; flere store Slægter lever blot af
Plantesafter. Efter som Føden er fast eller flydende,
er Munden uddannet til en Bidemund eller til en
Sugemund. Fordøielseskanalen er i sin Indretning
væsentlig forskjellig fra de høiere Dyrs, men
temmelig sammensat. Af Insekternes Sanseredskaber er
Øinene de mærkeligste. De er undertiden enkelte,
men oftest sammensatte af Facetter, hvis Antal kan
naa op til 25,000. Følelsen understøttes ved
Følehorn af meget forskjellig Form; Hørelsesorganerne
synes dels at have sit Sæde paa Bagtroppen, dels
paa Benene. Egne Smags- og Lugteapparater er
ikke opdagede. Insekternes Sanser synes i det
hele at vere skarpe, ligesom deres Bevægelser for
det meste er raske og i Forhold til deres Størrelse
usædvanlig kraftige; dette sidste skriver sig fra, at
deres Muskler er meget talrige og stærke. Stemme
i egentlig Forstand har intet Insekt, men mange
af dem kan frembringe en forholdsvis stærk Lyd,
enten ved at gnide visse Legemsdele mod hinanden
eller ved Hjelp af egne Apparater. — Begge Kjøn
er i Regelen adskilte, dog kan hos enkelte Slægter,
f. Ex. Bladlusene, hvert Individ forplante sig
selvstændig. Formerelsen sker alleroftest ved
Æglægning, kun sjelden ved levende Unger.
Insekternes Frugtbarhed er overordentlig stor, og Yngelen
opnaar hurtig Forplantningsdygtighed. Man har
beregnet, at en enkelt Bladlus i femte Generation
kan have et Afkom af 5,900 Millioner. — Et
karakteristisk Træk hos Insekterne er den
Forvandling, som de gjennemgaar, førend de naar
sin fulde Udvikling. Forvandlingen kan være
fuldstændig, som hos Sommerfuglene og Fluerne,
eller ufuldstændig, som f. Ex. hos
Græshopperne. I første Tilfælde fremkommer af Æggene
Larver, der har en ormlignende Legemsform,
med eller uden Ben, og altid mangler Vinger; de
er forsynede med Bidemund og nærer sig med stor
Graadighed af dyrisk eller vegetabilsk Føde.
Samtidig tiltager de rask i Vext og skifter gjentagne
Gange Hud. Efterat Larvelivet, hvis Varighed
er meget forskjellig, er tilende, indtræder
Puppetilstanden, i hvilken Insektet ligger i en Slags
Dvale uden at røre sig eller tage Nering til sig,
ofte indspunden i et spindelvævagtigt Hylster.
Naar denne Tilstand er tilende, bryder det
fuldstændig udviklede Insekt frem af Hylstret. Hos de
Insekter, som undergaar en ufuldstændig
Forvandling, er Larverne ogsaa vingeløse, men ligner
forresten de udviklede Individer; de gjennemgaar
ingen hvilende Puppetilstand, men udvikler sig med
hver Hudskiftning mere, indtil de tilsidst ved
Vingernes fuldstændige Dannelse har opnaaet sin
blivende Form. Insekternes Levetid er ikke lang; de
fleste lever kun et Aar, idet de om Vaaren
udklækkes af de overvintrede Æg og dør om Høsten
efter selv at have lagt Æg; andre opholder sig
som Larver i flere Aar i Jorden eller i Vand,
men lever som udviklede Insekter meget kort. Kun
faa, f. Ex. Bierne, lever i udviklet Tilstand flere
Aar. — Insekterne er udbredte over hele den
beboelige Jord. Rigest paa Arter og i Antal er de
tropiske Lande, hvor ogsaa mange udmærker sig
ved en forholdsvis betydelig Størrelse og smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
