Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irving, Washington - Is - Isabeau - Isabella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Is Isabella883
Fremstilling; den sidste Egenskab udmærker ogsaa hans
paa samvittighedsfuld Forskning byggede historiske
Arbeider.
Is, Vand i fast (frossen) Form. Den Varmegrad
eller Temperatur, hvorved rent Vand under
almindelige Omstændigheder fryser, kaldes Frysepunktet
og betegnes paa de sædvanligst brugelige
Thermometre med Nul. Da Isen ligeledes smelter ved
den samme Temperatur, kaldes denne ogsaa Isens
Smeltepunkt. Naar Vand henstaar roligt i trange
Kar, kan det dog afkjøles flere Grader under Nul uden
at fryse. Isen er lettere end Vand og flyder derfor
paa dette. Vandet har sin største Tæthed (og er derfor
tungest) ved omtrent -+ 4° C.; naar det afkjøles
under denne Temperatur, bliver det lettere og flyder
ovenpaa, hvorfor Isdannelsen paa større
Vandsamlinger altid begynder fra Overfladen. Først
naar Vandet gjennem hele sin Masse har naaet
en Temperatur af 0°, dannes Bundis. Som
Følge af sin ringere Vegt indtager Isen ogsaa et
(omtrent 1⁄9) større Rum end den Vandmængde,
hvoraf den er opstaaet. Dens Krystalform er
hexagonal. Isens Forekomst paa Jorden er
naturligvis afhængig af hvert Steds Klima; medens
den saaledes i de tropiske Egne aldrig forekommer
paa Lavlandet, men først i en Høide af flere
tusen Fod over Havet, bedækker den i
Nærheden af Polerne stedse eller næsten stedse Jord
og Hav. Ismasser, som løsrives fra disse
udstrakte Ansamlinger, træffes ofte svømmende i det
aabne Hav som Isbjerge, der ofte kan være
flere hundre Fod høie og af Miles Omkreds.
Dels fra Polarisen, dels fra de tilfrosne Fjorde
og Bugter skriver sig Drivisen, der bestaar af
mindre Stykker end Isbjergene; den kan ofte
pakke sig tæt sammen i store Masser og derved
hindre Skibsfarten i betydelig Grad.
Vedvarende Is- og Snemasser findes ogsaa
overalt i visse Høider over Havet (evig Sne og Is).
— Is finder i varme Klimater udstrakt
Anvendelse til Afkjøling af Drikkevarer og selv under
tempererede Himmelstrøg til at frembringe en
Kulde, der er nødvendig for flere Levnetsmidlers
Konservering i frisk Tilstand. Isen opbevares til
saadanne Øiemed i Ishuse eller Iskjældere, hvor
man ved at omgive den med slette Varmeledere
sørger for, at den saa lidet som mulig er
tilgjængelig for Sommervarmen. I de varme Lande, hvor
der aldrig fryser Is, maa naturligvis denne
indføres, og Handelen med Is danner derfor en ikke
liden Indtægtskilde for de koldere Lande, saaledes
for Norge, hvorfra der 1880 udførtes 162,000
Tons, til en Værdi af ca. 600,000 Kr.,
fornemmelig fra Byerne om Kristianiafjorden, især til
England, Frankrige og Belgien. Is fremstilles
ogsaa til teknisk Brug i mindre Maalestok ved
saakaldte Ismaskiner, hvis Princip grunder sig
derpaa, at der ved Gasarters Udvidelse eller
ved Vædskers Fordampning bindes (forbruges)
Varme, hvorved kan frembringes saa stærk
Afkjøling, at selv større Vandmængder derved omdannes
til Is. Forresten gives der mange Former af
deslige Apparater. — Isbræ, se Jøkel. —
Istiden, Glacialperioden, kaldes i Geologien
et Tidsrum, der fulgte efter den varme
Tertiærperiode, og under hvilket den nordlige Halvkugles
Lande var bedækkede af kjæmpemæssige Isbræer,
analoge med dem, som endnu findes i flere
Bjerglande. Det er først i de seneste 30—40 Aar, at
Læren om Istiden er opstaaet og antaget af alle
Geologer, som Følge af de Undersøgelser over de
endnu existerende Jøkler, som i dette Tidsrum har
fundet Sted. Disse Undersøgelser har godtgjort,
at der finder en fuldstændig Analogi Sted mellem
de endnu stedse af Jøklerne frembragte Skuringer
og det paa den nordlige Halvkugles Fjelde og
Klipper i stor Maalestok optrædende
Friktionsfænomén (s. d.), hvilket sidste kun faar sin
naturlige Forklaring ved en Tid, da de Bjerge, hvor
det forekommer, var dækkede af Jøkler; endvidere
kan kun bevægelige Ismasser antages at have ført
de ofte meget store Vandreblokke (s. d.) med sig,
saaledes som man endnu stedse ser Jøklerne under
sin langsomt nedadglidende Bevægelse føre
Klippeblokke med. Et tredie Bevis for en Istids
Tilværelse haves i Morænerne (s. d.). Endelig
findes der i ældre Jordlag i de tempererede Lande
Ben og andre Levninger af udpræget arktiske Dyr,
som for at kunne leve har krævet en langt lavere
Varmegrad end den nuværende i de Egne, hvor
Resterne findes. I størst Udstrækning findes
Sporene efter en Isperiode i Sibirien, Nordamerika
og Skandinavien, hvilken sidste Halvø i denne Tid
maa have dannet en eneste sammenhængende Jøkel
lig den, som nu bedækker Grønlands Indland.
Istiden synes at være indtraadt efterat der
allerede paa enkelte Steder i Europa existerede
Mennesker. Der har under denne Periode ogsaa fundet
store Niveauforandringer Sted, idet Strækninger,
som før stod under Vand, er blevne hævede og
omvendt, ligesom hele Lag er dannede af forvitrede
og knuste Stenmasser, som Vandet, da Isen
smeltede, førte med sig. Paa de fleste Steder synes
der paa Istiden at have fulgt en forholdsvis
meget varm Periode, efter hvilken Temperaturen
igjen er sunken. Grunden til disse storartede
Varmeomvexlinger har man dels søgt i
astronomiske Forhold, dels i Forandringer i Jordens
geografiske Dannelse, uden dog endnu at være
kommen paa det rene dermed.
Isabeau (udt. Isabaa) ell. Isabella, Dron
ning af Frankrige, f. 1371, d. 1435, var
oprindelig Prinsesse af Baiern og blev 1385 gift med
Karl den sjette af Frankrige. Efterat han var
bleven vanvittig, førte hun fra 1392 Regjeringen
i hans Sted og gjorde sig bekjendt ved sin
Herskesyge og Usædelighed. Af Had til sin egen Søn,
Karl den syvende, spillede hun den franske Krone
over i Englændernes Hænder; men efter hendes
Mands Død 1422 tabte hun sin Indflydelse og
døde forladt og skyet af alle.
Isabella, Navn paa to Dronninger af
Spanien. — Isabella den første af Kastilien,
Datter af Kong Johan den anden, f. 1451, d. 1504,
blev 1469 gift med Ferdinand den katholske af
Aragonien, hvorved Grunden lagdes til de to
spanske Hovedrigers Forening. — Isabella den
anden, f. 1830, Datter af Ferdinand den syvende,
arvede Tronen efter denne 1833, idet hun i
Begyndelsen stod under Formynderskab af sin Moder,
Dronning Marie Kristine, og senere af Arguelles,
medens Espartero fra 1840 førte Regjeringen.
1843 erklæredes hun for myndig og blev 1846
gift med sin Fætter, Frans af Assisi, hvem hun
dog snart forlod for at overgive sig til den ene
Elsker efter den anden. I Begyndelsen af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
