Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jeanne Darc - Jebusiter - Jedo - Jefferson, Thomas - Jeffersonville - Jeffrey, Francis - Jeffreys, George - Jefta - Jehovah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lehovahlebusiter 919
Beskedenhed og tænkte kun paa at udføre den anden
Del af sit Hverv, at føre Dauphinen til
Kroningskirken i Rheims. Paa Veien did blev flere Byer
erobrede fra Englænderne, og Kroningen fandt
Sted 17de Juli 1429. Af enkelte berettes det, at
hun nu holdt sin Sendelse for fuldført; vist er
det, at hun dog vedblev at tage Del i Kampen,
om end, som det synes, ikke altid med den gamle
Begeistring. Efterat Byerne i Champagne for en
stor Del frivillig havde underkastet sig Kongen,
brød denne med Jeanne op mod Paris, hvor hun
i et Angreb paa Byen blev haardt saaret. 1430
udmærkede hun sig ved sin fortvivlede Tapperhed
under Indtagelsen af St. Pierre-le-Moutier og
git derpaa med en liden Skare mod Nord ind i
Isle-de-France. Her beseirede hun den
burgundiske Partigjænger Franquet d’Arras og kastede
sig derpaa med en ubetydelig Troppestyrke ind i
Compiègne. Ved et Udfald blev hendes Folk
slaaede tilbage af Burgunderne, og hun selv blev
fangen. Hun overgaves af Bastarden af Vendôme
til Johan af Luxemburg og af ham til Hertugen af
Burgund; Englanderne jublede, men
Franskmændene og Kongen gjorde til sin store Skam intet
for at befri hende. For ikke at blive udleveret
til Englænderne sprang hun ud af et Vindu paa
et Slot, hvor hun var forvaret, men forslog sig
og blev greben. Hun førtes nu til Rouen, hvor
den engelske Magt havde sit Hovedsæde, og
Processen mod hende begyndte i Januar 1431. Hun
beskyldtes for Hexeri, men svarede med saa klare
og overtydende Ord, at mange af Dommerne
fandt sig overbeviste om hendes Uskyldighed. Trods
dette og trods hendes Appel til Paven blev hun
dog efter 4 Maaneders Forløb dømt til Døden.
Da hun skulde føres til Baalet, lod hun sig,
udmattet af Processen og af det haarde Fængsel, af
de Geistlige overtale til at tilbagekalde
Beretningen om sin overnaturlige Sendelse og skulde nu
benaades for Dødsstraffen med livsvarigt Fængsel.
Man vidste imidlertid i sit fanatiske Had til hende
at faa hende til at gjøre et „Tilbagefald“ ved i
Fængslet at iføre sig en Mandsdragt, som med
Forsæt var lagt der, og nu var hendes Skjæbne
afgjort. 31te Mai 1431 blev hun brændt paa
Torvet i Rouen. Det berettes, at hendes Mod
og fromme Hengivenhed endog overbeviste
Bøddelen om hendes Uskyldighed. — Paa hendes
Families Begjaring blev Processen 1450 revideret,
Anklagen mod hende 1456 erklæret for falsk og
hun selv for uskyldig. Flere Digtere har behandlet
hendes Historie, saaledes Schiller i sin Tragedie
„Die Jungfrau von Orleans“ og Voltaire i sit
vittige, men frivole Digt „La pucelle“. I
Domrémy, Versailles, Rouen og Orleans er der reist
Monumenter for hende.
Jebusiter, et kana’anitisk Folk, som beboede
Byen Jebus, det senere Jerusalem, og indehavde
Borgen der (Zion) lige til Davids Tid.
Jedo ell. Yeddo, se Tokio.
Jefferson (udt. Dsjeffers’n), Thomas,
nordamerikansk Statsmand, f. 1743, d. 1826,
studerede Retsvidenskaben og nedsatte sig 1767 som
Advokat. 1769 blev han Medlem af Virginiens
lovgivende Forsamling, hvor han forgjeves tog
Ordet for Negerslavernes Frigivelse. Da det kom
til Forviklinger mellem England og dets
amerikanste Kolonier, sluttede Jefferson sig til de ivrigste
Patrioter, indvalgtes 1775 i Kongressen og
forfattede som Medlem af en dertil nedsat Komité
den Uafhængighedserklæring, som antoges af
Kongressen den 4de Juli 1776. S. A. virkede han i
Virginiens lovgivende Forsamling for
Forandringer i denne Stats feudal-aristokratiske
Forfatning, var 1779—82 Guvernør i Virginien og
1783—84 Medlem af Kongressen, hvor han fik
vedtaget Loven om at udelukke Slaveriet fra
Unionens nordvestlige Territorier. 1784 gik han i
et diplomatisk Hverv til Europa og var
1785—89 de Forenede Staters Gesandt i Paris, hvor
efter han 1790—93 var Statssekretær under
Washington. I denne Stilling førte han med
Finansministeren Hamilton en Strid, som blev
Ophavet til de politiske Partier Føderalisterne og
Republikanerne. Efter at være aftraadt som
Statssekretær levede han som Privatmand, indtil han
1797 blev valgt til Vicepræsident under Adams;
hau optraadte nu mod flere af dennes
Forholdsregler og hævede det republikanske (det senere
demokratiske) Parti, af hvilket han 1800 valgtes
til Unionens tredie Præsident. Denne Værdighed
beklædte han ved Gjenvalg til 1809, hvorefter han
levede som Privatmand, sysselsat med Jordbrug
og videnskabelige Beskjeftigelser. Under hans
Præsidentskab erhvervedes Louisiana for Unionen.
— Jefferson er den egentlige Fader for
Demokratiet i de Forenede Stater. Han udmærkede sig
mere ved Klogskab, Tænke- og Iagttagelsesevne
end ved Veltalenhed.
Jeffersonville ([[** sic, "udt." mgl. **]] Dsjeffers’nvil), By i den
nordamerikanske Stat Indiana, med 8,000 Indb.
Jeffrey (udt. Dsjeffri), Francis, engelsk Jurist
og Forfatter, f. 1773, d. 1850, blev 1799
Advokat og var 1802 med at stifte „Edinburgh
Review“, som han redigerede til 1829. 1821 blev
han Rektor for Glasgows Universitet, 1829 Dekan
for Juristerne i Edinburgh, 1830 Lordadvokat for
Skotland og Underhusmedlem og 1834
Lordoverdommer i Skotland.
Jeffreys (udt. Dsjeffris), George, engelsk
Dommer og Lordkansler, f. 1643, d. 1689, blev 1666
Saqfører og fik betydelig Praxid inden den
fornemme Verden. 1680 blev han Overdommer ved
Kings-Bench, i hvilken Stilling han under Karl
og Jakob den anden rasede mod de politiske
Anklagede og gjorde sig berygtet ved sine Forfølgelser
mod Oppositionen. Til Løn for denne Virksomhed
udnævntes han til Lordkansler. Da Jakob den anden
blev fordreven, vilde han flygte, men blev greben
og sat i Tower, hvor han døde, endnu førend der
kunde anlægges Proces mod ham.
Jefta, en af «Dommerne" i Israel, en uægte
Søn af Gilead, anførte Gileaditerne mod
Ammoniterne og slog disse. Efter sin Hjemkomst
skulde han ifølge et Løfte ofre det første, som gik
ham imøde fra hans Hus; dette var hans Datter,
som han ogsaa ofrede, og til hvis Minde
Israeliterne siden feirede en aarlig Sørgefest.
Jehovah, det Gamle Testamentes Navn for
Gud. Den nu gjængse Udtale af Ordet er urigtig
og grunder sig paa en af de jødiske Lærde
foretagen Forandring af Vokalerne. Navnet skrives
nemlig paa Hebraisk Jhvh (יחוח), idet her
som i alle hebraiske Ord Vokalerne udelades i
Texten, og udtaltes sandsynligvis oprindelig Jahave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
