Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brahma - Brandes, Carl Edvard Cohen - Brasilien - Bratsberg Amt - Braun, V. A. D. von - Brednebsfugle - Breithaupt - Bremanger - Bremen - Brentano - Bretagne - Brieux, Saint - Briggs - Brigth - Brigthon - Brigths Sygdom - Briller - Bringebær - Bristol - Brives - Broca - Brody - Brok og Sindre - Bronker - Browne - Bruce - Brudekrans - Brumaire - Brunsvig - Brunsvig, Ny - Bruskigle - Brünn - Bryant - Brækning - Brødre af det fælles Liv - Buczacz - Budal - Bugge, Elseus Sophus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brahma osv. (S. 214, Sp. 2), „se under
Indien“, læs: Brahma, se Gudelære, den indiske.
— Brahminer, se Ostindien.
Brandes, Carl Edvard Cohen, dansk Orientalist
og Dramaturg, Broder af Georg Brandes, f. i
Kjøbenhavn 1847, blev Student 1865 og begyndte
efter n. A. at have taget examen philosophicum
at studere Sanskrit under Westergaard, medens
han samtidig lagde sig efter de klassiske og de
slaviske Sprog. Fra 1868 dyrkede han som
Hovedfag de orientalske Sprog, læste Arabisk, Nypersisk
samt ældre persiske Dialekter og tog 1872
Magisterkonferencen med Sanskrit til Hovedfag. 1879 tog
han Doktorgraden i Filosofi med en Afhandling
om „Ushas og Ushashymnerne i Rigveda“. Som
Frugt af sine Sanskritstudier har han bl. a.
udgivet Oversættelser af de indiske Lystspil „Lervognen“
og „Kongen og Danserinden“. 1874—77 udgav
han sammen med Broderen Tidsskriftet „Det
nittende Aarhundrede“, hvori han bl. a. skrev flere
dramaturgiske Afhandlinger og Theateranmeldelser.
I de senere Aar har han navnlig dyrket
Studiet af den sceniske Kunst og har ved sin Bog
„Dansk Skuespilkunst“ (1880) vist, at han i denne
Henseende er i Besiddelse af et skarpt Blik og
omfattende Kundskaber. 1881 udgav han et treakts
Skuespil „Lægemidler“, som er blevet opført i Kjøbenhavn
og Stockholm. — Brandes indvalgtes Sommeren
1880 og Vaaren 1881 i det danske Folkething og har
der sluttet sig til Venstre. — (Tilf. S. 216, Sp. 1.)
Brasilien (S. 218, Sp. 2, L. 15 f. n.),
efter „Karnaubapalmen“ tilf.: (Voxpalmen). —
L. 12 f. n., „Vanilie“, læs: Vanille.
Bratsberg Amt (S. 219, Sp. 2), L. 2,
„280“ læs: ca. 268.
Braun, V. A. D. von (S. 220, Sp. 1), L. 6,
„politiske“, læs: poetiske.
Brednebsfugle (S. 221, Sp. 1) udgaar.
Breithaupt (S. 221, Sp. 2), L. 7,
„Vollständiges“, læs: Vollständige.
Bremanger (S. 221, Sp. 2), L. 3, „Nordfjords
Fogderi“, læs: Sønd- og Nordfjords Fogderi.
Bremen (S. 222, Sp. 1, L. 2), „1859“,
læs: 1857.
Brentano (S. 222, Sp. 2), L. 3,
„sindsforvirret“ udgaar. — L. 9, „Gokel“, læs: Gockel;
„Gakeleia“, læs: Gackeleia.
Bretagne (S. 223, Sp. 2, L. 3 f. n.), „vælske“,
læs: walesiske.
Brieux, Saint (S. 224, Sp. 2), tilf.: ell.
St. Brieuc.
Briggs (S. 224, Sp. 2), „(eller Briggins)“,
læs: (lat. Briggius).
Brigth (S. 225, Sp. 1), Ch. T. og John,
læs: Bright.
Brigthon (S. 225, Sp. 1), læs: Brighton.
Brigths Sygdom (S. 225, Sp. 1), læs:
Brights Sygdom. — „(morbus Brigthii)“,
læs: (morbus Brightii). — L. 2, „Richard Brigth“,
læs: Richard Bright.
Briller (S. 225, Sp. 2), L. 6, „naar de er
slebne paa Overfladen af en Kugle (konkave eller
hulslebne Briller); saadanne bruges“ osv., læs:
naar deres Overflader danner Dele af en
Kugleflade og Glassene saaledes enten er udbuede og tykkest
paa Midten (konvexe) eller hulslebne og tyndest
i Midten (konkave). Sfæriske Briller bruges
osv. — L. 17, „sfærisk“, læs: konkavt. — L. 21
f. n., „Pantoskopiske kaldes“ osv. til Punktum,
læs: I de pantoskopiske Briller er Glassene
delte i en øvre og en nedre Halvdel, af hvilke den
ene er konkav og den anden konvex. Herved
opnaaes, at man ved at hæve eller sænke Blikket
efter Behag kan se klarere i længere eller kortere
Afstand. — S. 226, Sp. 1, L. 7, „Briller kjendtes
allerede i Oldtiden" udgaar.
Bringebær (Rubus idæus), Busk af
Rosenfamilien, med trind Stilk, der er besat med
talrige fine Naalebørster. Bladene er hvide paa
Undersiden, finnede eller trekoblede og sagtakkede;
Blomsterne har hvide Kronblade, og den
sammensatte Frugt, „Bæret“, er rød og sidder paa et
kjødet, kegleformet Frugtfæste, hvorfra den ved
Modningen løsner sig. Enkelte dyrkede Varieteter
har gule Frugter. Bringebær voxer vildt i det
tempererede Asien og Europa, i Norge lige til
Finmarken, og har desuden siden flere
Aarhundreder tilbage været almindelig dyrket for sin saftige,
velsmagende og aromatiske Frugts Skyld. — Til
samme Slægt hører ogsaa Bjørnebær (Rubus
fruticosus), der har hvide eller rødlige Blomster og
violetsorte Frugter, som er fastvoxede til
Frugtfæstet. Ogsaa Bjørnebær er en velsmagende Frugt.
— Endvidere hører til Slægten Rubus Tejebær
og Multer (s. disse Art.). — (Tilf. S. 226, Sp. 1).
Bristol (S. 226, Sp. 2), L. 3, „omtrent en
Mil“, læs: ca. 2 Mil. — L. 4, „180,000“, læs:
ca. 203,000.
Brives (S. 226, Sp. 2), L. 2, „Brives“, læs:
Corrèze.
Broca (S. 227, Sp. 1), d. 1880.
Brody (S. 228, Sp. 2), „Galicien“, læs: Galizien.
Brok og Sindre (S. 229, Sp. 1) udgaar.
Bronker (S. 230, Sp. 1), læs: Bronkier.
Browne (S. 231, Sp. 1), L. 2, „1756“, læs:
1757.
Bruce (S. 231, Sp. 1), L. 4, „1328“, læs:
1329. — L. 7, „1320“, læs: 1328.
Brudekrans (S. 231, Sp. 2, L. 6),
„Middelalderen“, læs: Oldtiden.
Brumaire (S. 231, Sp. 2), L. 3, „(22de
Okt. — 20de Nov.)“, læs: (23de Oktober — 21de
November).
Brunsvig (S. 233, Sp. 2), L. 2, „50,000“,
læs: 70,000.
Brunsvig, Ny (S. 233, Sp. 2), L. 10,
„1743“, læs: 1713.
Bruskigle (S. 233, Sp. 2) udgaar.
Brünn (S. 234, Sp. 2), L. 5, „Spiegelberg“,
læs: Spielberg.
Bryant (S. 234, Sp. 2), d. 1878.
Brækning (S. 235, Sp. 2), L. 7, „trange“,
læs: mange.
Brødre af det fælles Liv (S. 238, Sp. 2),
L. 3, „1384“, læs: ca. 1376. (1384 er Stifterens
Dødsaar.)
Buczacz (S. 240, Sp. 1), „Østgalicien“, læs:
Østgalizien. — „Strina“, læs: Stripa.
Budal (S. 240, Sp. 2, L. 2), „Fries“, læs:
Friis.
Bugge, Elseus Sophus (S. 242, Sp. 1), tilf.
i Slutn.: I den sidste Tid (1880) har Bugge vakt
overordentlig Opsigt i den lærde Verden ved sine
Undersøgelser over den gamle nordiske Mythologi,
som han har paavist at være dannet eller ialfald
stærkt paavirket af fremmede, deriblandt ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
