Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kalb, Charlotte von - Kalb, Johann - Kalbe - Kalcination - Kaldsret - Kaledonien. — Kaledonier - Kaledoniske Kanal - Kaleidoskop - Kalenberg - Kalender (Udmaaling af det borgerlige Aar). — Kalender d. s. s. Almanak (s. d.). — Skudmaaneder. — Julianske Kalender. — Annus confusionis. — Gregorianske Kalender. — Den franske republikanske Kalender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalb
Roman „Cornelia“ og i hendes udgivne
Erindringer, som paa mange Steder er uforstaaelige.
Kalb, Johann, nordamerikansk General af tysk
Herkomst, f. 1721, d. 1780, gik i sin Ungdom i
fransk Tjeneste, deltog med Udmærkelse i
Syvaarskrigen og blev 1761 Generalkvartérmester-Adjutant
ved Arméen ved Øvrerhin. Senere levede han
en Tid som Lcmdmand i Narheden af Paris,
gjorde 1767—68 paa Choiseuls Foranledning en
Reise til Nordamerika for at udforfle Stemningen
i de engelske Kolonier og gik 1777 efter Ud
brudet af Frihetskrigen til Amerika sammen med
Lafayette og ansattes som Generalmajor. I
Slutningen af 1779 fik han Ordre til med en
Divisic??n at dcrkke Charleston, som dog allerede fFr
hans Ankomst var indtaget; derpaa gik han længere
mod Syd og deltog under Gates i Slaget ved
Camden, hvilket han forgjeves fraraadede. Gates
flygtede, men Kalv holdt tappert Stand, indtil han
havde faaet 11 Saar, af hvilke han døde faa Dage
efter.
Kalbe, By i den preussiske Provins Sachsen,
ved Floden Saale, med 8,000 Indb.
Kalcination, egentl. Forkalkning, tidligere
Navn paa Metallernes Oxydering ved Glidning,
benyttes ogsaa om Ophedning af et hvilketsomhelst
Legeme; især bruges Udtrykket om Brænding af
den raa Potaske.
Kaldsret, den tidligere i Danmark Godseieren
tilkommende Ret til at bescrtte juridiske og geistlige
Embeder paa Godset. Enhver privilegeret Eier
af en Sædegaard havde Ret til at udnævne Presten
paa sit Gods, hvorimod Ansættelse af Retsbetjente
(Birkedommere) alene tilkom de Godseiere, som
havde den saakaldte Birkeret. I Begyndelsen af
dette Aarh. forandredes Kaldsretten til en blot
Forsiagsret, og ved Adelsloven af Iste August
1821 er den aldeles bortfalden, som stridende mod
Grundlovens § 21. Retten til at beskikke Klokker
og Skoleholder er ligeledes bortfalden.
Kaledonien (Caledonia), hos Romerne Navn
paa det nordlige Skotland, nordenfor Firth of
Clyde. Indbyggerne kaldtes Kaledonier, hvilket
Navn fra det 4de Aarh. fortrængtes af Pikter
og Skoter.
Kaledoniske Kanal, en vigtig Kanal i
Skotland, fuldendt 1822, strækker sig fra Atlanterhavet
ved Fort William til Murrayfjorden. Den er vel
7 Mil lang, 18 Fod dyb og har 8 Hovedsluser.
Kaleidoskop, et 1814 af Brewster i Edinburgh
opfundet Instrument, som bestaar af et indvendig
sværtet Rør, i hvilket paalangs er stillede to Speile,
som med hinanden danner en Vinkel, hvis Grad
tal gaar et lige Antal Gange op i 360°. Ved
Enden af disse Speile anbringes et Antal
uregelmæssige, farvede Glasstykker eller andre
Gjenstande, som ved Speilingen danner et symmetrisk
Hele, der antager en ny Form ved den mindste
Forrykning. Kaleidoskopet har tildels faaet
Anvendelse af Mønster- og Ornamenttegnere, som af
dets Figurer kan hente mange smukke Motiver.
Kalenberg, tidligere Fyrstendømme i
Hannover, nu en Del af den preussiske Provins
Hannover, var 1491—1584 selvstændigt.
Kalender betegner dels det samme som
Almanak (s. d.), dels den Maade, hvorpaa det
borgerlige Aar udmaales og bestemmes, forat det saa
nøie som mulig kan falde sammen med det
virkelige Solaar, hvis Længde nøiagtig er 365.2422 Dage.
I Oldtiden beregnede man vistnok først Tiden efter
Maaneskifterne, hvorved man fik et Maaneaar
paa 354 Dage; den Forskjel, som fandt Sted
mellem dette og det virkelige Solaar, maatte man
fra Tid til anden udjevne ved at indskyde
Skudmaaneder efter visse Regler, hvorved det saa
kaldte bundne Maaneaar fremkom. Af denne
Beskaffenhed var bl. a. Indernes, Syrernes m. fl.
Folks Aar. Ægypterne havde et Solaar paa
365 Dage, delt i 3 Aarstider og 12 Maaneder,
hver paa 30 Dage; ved Aarets Ende tilføiedes
5 Skuddage. Men da det virkelige Aar er meget
nær 6 Timer længere end 365 Dage, indtraadte
en Uoverensstemmelse mellem det og Ægypternes
Aar, saaledes at Aarets Begyndelse efterhaanden
kom til at ligge i alle Aarstider og først efter
Forløbet af en Periode paa 1,461 Aar igjen
faldt paa nøiagtig samme Tid som ved Periodens
Begyndelse. Ved Siden af dette borgerlige Aar paa
365 Dage har dog de ægyptiske Prester kjendt og
benyttet et fast Solaar med en indskudt Dag hvert
fjerde Aar, saaledes som det siden blev optaget
af Cæfar. Grækerne regnede først udelukkende
efter virkelige Maanemaaneder, af hvilke 12
udgjorde et Aar; i Athen indførte Solon ca. 600
f. Kr. et Aar paa 354 Dage, delt i 12 Maaneder,
som afvexlende havde 29 og 30 Dage. For at
gjøre dette lige med Solaaret, indskjødes fra Tid
til anden en Skudmaaned, først saaledes, at der i
8 Aar indskjødes 3 Maaneder paa 30 Dage; senere
foreslog Atheneren Meton (432 f. Kr.)
Indførelsen af en 19aarig Cyklus, i Løbet af hvilken der
indskjødes 7 Skudmaaneder. Meton havde
imidlertid beregnet Aarets Længde til 1⁄76 Dag formeget,
og for at raade Bod derpaa indførte Astronomen
Kalippos ca. 330 f. Kr. en ny Periode paa 76 Aar.
— Romerne havde først et Aar paa 10 Maaneder,
hvis nøiagtige Længde er ubekjendt. Numa
Pompilius indførte et Maaneaar paa 355 Dage,
fordelte i 12 Maaneder, til hvilke nu og da kom en
Skudmaaned. Tidsregningen kom imidlertid lidt
efter lidt ved Presternes Uvidenhed og
Vilkaarlighed i stor Forvirring, saa at Julius Cæsar 46 f. Kr.
lod indføre en ny Kalender for at raade Bod paa
Uordenen. Ifølge denne saakaldte Julianske
Kalender har Aaret i Regelen 365 Dage, men
hvert 4de Aar er et Skudaar paa 366 Dage,
hvorved altsaa Aarets gjennemsnitlige Længde
bliver 365¼ Dag. Cæsar tildelte Maanederne det
Antal Dage, som de endnu har, og gav dem de
endnu brugelige Navne. Skuddagen indsattes i
Februar, som havde det mindste Antal Dage
(28, i Skudaar altsaa 29). Aarets
Begyndelsesdag (Nytaarsdag) sattes til den første Nymaane
efter Vintersolhverv i Aaret 46. Romerne kaldte
den første Dag i hver Maaned Calendae (for
kortet K.); i Maanederne Marts, Mai, Juli og
Oktober kaldte de den 7de Dag Nonae og den
15de Idus, medens i de øvrige Maaneder Nonae
faldt paa den 5te og Idus paa den 13de Dag.
Fra disse Mærkedage regnedes nu tilbage saaledes,
at den sidste Dag i en Maaned kaldtes Dagen før
Calendae i den næste (pridie Calendas), den
næstsidste Dag kaldtes den trcdie før Calendae (idet
baade Dagen selv og Calendae medregnedes; den
anden Januar kaldtes paa denne Maade den fjerde
Dag før Nonae (IV (ante) Nonas Januarii), den
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
