Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kalisch, David - Kalium. — Kali ell. Kaliumoxyd. — Kalihydrat. — Kalilud. — Kulsur Kali. — Sur kulsur ell. dobbelt kulsur Kali. — Svovlsur Kali. — Chlorkalium. — Chlorsur Kali. — Svovllever - Kalk, Calciumoxyd (Jordart). — Svovlsur Kalk. — Fosforsur Kalk. — Kulsur Kalk. — Kalksten. — Kalkspat. — Kalkbrænding. — Den brændte Kalk (kaustisk Kalk). — Dødbrændt Kalk. — Lædsket Kalk ell. Calciumhydroxyd — Kalkmelk — Kalkvand — Sukkerkalk. — Kalklys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalium
„Berlin wie es weint und lacht“, „Der Goldonkel“
m. fl. Han udmærker sig i disse Stykker ved rask
og behendig Komposition, skarp Karakteristik og
bidende Vittighed. Særlig bekjendte og yndede
er hans fortræffelige Kupletter, der oftest paa en
satirisk Maade behandler politiske Forhold.
Kalium, et Alkalimetal, som aldrig
forekommer rent i Naturen, men findes i Forbindelse med
Surstof og Kiselsyre samt som Chlorkalium. Det
indeholdes navnlig i Feldspat, Glimmer, Sylvin,
Kainit og Karnallit; ligeledes udgjør det en
Bestanddel af alle Planter, af hvilke Sjøplanterne
optager det fra Havvandet, Landplanterne fra
Jorden, som altid indeholder Forvitringsprodukter af
kaliumholdige Mineralier. Ogsaa i Dyreriget
forekommer det. Man fremstiller Kalium ved stærk
Glødning af kulsur Kali (renset Potaske) med Kul, hvorved
det overdestilleres i Dampform og opfanges i et
Forlag af Kobber, der er fyldt med Petroleum.
Rent Kalium er fast og Mvhvidt, sterkt glinsende,
af 0.855 specifik Vegt og saa blødt, at det kan
skjæres med en Kniv. Det smelter ved 62.5° C. og
oxyderes meget hurtig i Luften, hvorfor man
opbevarer det i Petroleum eller Paraffin. Vand
dekomponerer det øieblikkelig under heftig
Udvikling af Lys og Varme. — Af
Kaliumforbindelserne kan især mærkes følgende: Kali ell.
Kaliumoxyd (K₂O), en hvid, sprød Masse. Det forener sig
under Udvikling af Lys og Varme med Vand til
Kalihydrat, et hvidt, ugjennemsigtigt Legeme, som
optager Kulsyre og Vand af Luften og forvandles
til en OplFsning af kulsur Kali. En Opløsning
af 1 Del Kalihydrat i 2 Dele Vand giver
Kalilud, som bruges i Kirurgien og til Vaskning af
Tøi samt i Sæbefabrikationen. En fortyndet
Kaliopløsning er ogsaa et uundværligt Reagens i den
analytiske Kemi. Ved Inddampning af
Opløsninger faaes Kalihydrat som en hvid, smeltet Masse,
der ikke dekomponeres ved Glødning; det
anvendes ofte, udstøbt i tynde Stænger, til Ætsning
(kaustisk Kali) paa samme Maade som Helvedessten.
— Kulsur Kali (K₂CO₃) gaar i Handelen i
uren Tilstand under Navn af Potaske. Renset
danner det en hvid, fast Masse af alkalisk Smag,
opløses let i Vand og flyder hen i Luften ved at
trække Fugtighcd til sig. Det vindes i størst
Udstrækning af Træaske, af Resterne af de til
Sukkerfabrikation anvendte Runkelroer, af
Saltmineralerne fra Stassfurt (Kainit og Karnallit) samt af
det Vand, hvori Faareuld vaskes. Kulsur Kali
er den vigtigste af alle Kaliumforbindelser; den
anvendes i Medicinen, til Sæbefabrikation, til
Fremstilling af Salpeter, Blodludsalt og
Cyankalium, i Glasfabrikationen osv. — Sur kulsur
ell. dobbelt kulsur Kali dannes ved
Indvirkning af Kulsyregas paa kulsur Kali og
antager Form af store, vandklare Krystaller, som
smager alkalisk, opløses i Vand, men ikke forandres
i Luften. Det anvendes i Medicinen og til flere
tekniske Øiemed. — Svovlsur Kali (K₂SO₄)
forekommer i Naturen i stor Mængde i Kainit
og kan let fremstilles af Chlorkalium (se nedenfor).
Det krystalliserer i sexsidede rhombiske Søiler,
smager bittert, er tungt opløseligt i Vand og ikke
opløseligt i Alkohol. Det udgjør en vigtig Bestanddel
af kunstige kaliholdige Gjødningsstoffer, benyttes
i Medicinen samt til Fremstilling af kulsur Kali
og danner med svovlsur Lerjord Dobbeltsaltet Alun.
Kall
— Med Salpetersyre danner Kali Salpeter (s. d.),
med Chlorsyre chlorsur Kali (se Chlor), med Jod
Jodkalium (se Jod) og med Brom Bromkalium.
— Chlorkalium (KCl) findes i Havvandet,
i mange Mineral- og Saltkilder samt i Sylvin
og Carnallit; det er en af de vigtigste
Kaliumforbindelscr, da deraf mange andre Kaliumpræparater
fremstilles, saaledes Salpeter, Alun og Potaske.
Det er hvidt, af en bitter Smag, smelteligt og i
høi Temperatur flygtigt, samt krystalliserer i
Terninger. — Chlorsur Kali dannes af Chlor og
Kalilud; det afgiver let sit Surstof og benyttes
derfor til Fremstilling af dette Element samt til
Fabrikation af Fyrstikker (s. d.) og Fyrværkerisager.
— Den mærkeligste Svovlforbindelse af Kalium
er Svovllever (K₂ S₅), som finder Anvendelse
i Medicinen. — Alle Kaliumforbindelser farver
Flammen violet og viser i Spektret to lyse Linier,
en i dets røde og en i dets violette Del.
Kalk, Calciumoxyd, er den vigtigste af alle
alkaliske Jordarter og forekommer særdeles hyppig
i Naturen, dog aldrig i ren Tilstand, men stedse
i Forbindelse med Syrer. Svovlsur Kalk bau
ner Gibs og Alabast; fosforsur Kalk findes i
Apatit og i Dyrenes Knokler, og kulsur Kalk
udgjor den sedvanlige Kalksten, Kalkspat,
Marmor og Kridt samt forekommer i Muslinger
nes Skaller. Kalken ledsages i alle disse Forbin
delser hyppig af Magnesia. Man fremstiller til
teknisk Brug Kalken stedse knn af dens Kulsyre
forbindelser ved at ophede disse, hvorved Kulsyren
gaar bort. Denne Operation, Kalkbrænding,
kan i det smaa foretages i Gruber eller Miler,
men udftres i det store stedse i Kalkovne, der kan
være indrettede paa forskjellig Maade. Mest
anvendes Schachtovne, som er indrettede til at
fyldes ovenfra og holdes i en uafbrudt Virksomhed,
indtil en Reparation er nødvendig. I den senere
Tid bruges ofte Gas fom Brændemateriale. Den
brændte Kalk (kaustisk Kalk) er vandfrit
Calcinmoxyd, der danner en hvidgraa,
sammenhængende Masse, som i Luften optager Vand og senere
tillige Kulsyre, hvorved den henfalder til et hvidt
Pulver. Heden i Ovnen maa have været saa
stærk, at al Kulsyre er uddreven, saa at den brændte
Kalk ikke længer som Kalkstenen bruser med Syrer;
men Ophedningen maa ikke gaa saa vidt, at de
fremmede Stoffer (Kisel, Lerjord, Jern osv.), som
indeholdes i den raa Kalksten, forener sig kemisk
med Kalken, i hvilket Tilfælde denne kaldes
dødbrændt. Ved at overgydes med Vand optager
den brændte Kalk dette under stærk
Varmeudvikling og henfalder, ligesom naar Vandet lidt efter
lidt optages af Luften, til et hvidt Pulver, lædsket
Kalk ell. Calciumhydroxyd, som i Vand
fordeler sig til en melklignende Masse (Kalkmelk)
og delvis opløses til en klar Vædske (Kalkvand).
Ved at optage Kulsyre af Luften mister den
lædskede Kalk sin alkaliske Reaktion og bliver
uopløselig. Kalk forholder sig ligeoverfor Syrer som
en stærk Base og staar Alkalierne nær, men stiller
sig fra dem ved med de fleste Syrer at danne
uopløselige eller meget tungt opløselige Salte.
Med Rørsukker danner Kalk en i Vand opløselig
Forbindelse, Sukkerkalk. — Kalkens tekniske
Anvendelse er mangfoldig og af stor Betydning. Den
tjener saaledes til Fremstilling af etsende Alkalier,
Soda og Potaske, Chlorkalk og Salmiakspiritus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
