Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kalocsa - Kalomel, Kviksølvchloryr - Kalorisk Maskine - Kalot - Kalpi ell. Calpee - Kaluga - Kalumniant - Kalv Arnessøn, se Arnmødlingeætten - Kalvarya - Kalveknæ - Kalvin, Johannes, egentl. Jean Cauvin ell. Caulvin. — Den kalvinske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klllocsa
Kalocsa (udt. Kalotsja), By i det ungarske
Komitat Pest, 15 Mil syd for denne By, med
16,000 Indb., er Sæde for en Erkebiskop, har et
Presteseminarium og et Observatorium.
Kalomel, Kviksølvchloryr, en Forbindelse
af Kviksølv og Chlor, bruges som Lægemiddel. Det
faaes ved at ophede en Blanding af Kviksølv og
svovlsurt Kviksølvoxyd med Chlornatrium og paa flere
andre Maader, danner en hvid krystallinsk Masse og
er uopløseligt i Vand og Alkohol. Kolomel virker
purgerende og anvendes desuden mod flere Slags
Betændelser, Syfilis o. fl. Sygdomme. Ved
uforsigtig Brug kan det fremkalde Sygdomme i
Mundens Slimhud og i Blodet.
Kalorisk Maskine, en Motor, i hvilken den
ved Opvarmning udvidede atmosfæriske Luft
benyttes som Drivkraft. Man har kaloriske Maskiner
ar forskjellig Konstruktion, deriblandt en, som er
opfunden af John Ericsson, men ingen af dem
har hidtil kunnet fuldkommengjøres saaledes, at
den helt har svaret til Hensigten.
Kalot, i Stereometrien den Del af en Kugles
Overflade, som begrændser et Segment (Kuglekalot).
— Ogsaa en liden, tæt til Hovedet sluttende Hue.
Kalpi ell. Calpee, By i den engelske Provins
Ihansi i Forindien, ved Floden Dsjamna, med 18,500
Indb., Sukkerfabrikker og Udførsel af Bomuld.
Kaluga, Guvernement i Storrusland, 552
Kv.mil stort, med 996,000 Indb., frugtbart og
veldyrket. — Hovedstaden, Kaluga, ved Floden Ota,
med 39,000 Indb., har betydelig Fabrikation af
Læder og Olie.
Kalumniant, Bagvasker.
Kalv Arnessøn, se Armødlingeætten.
Kalvarya, By i Polen, i Guvernementet
Suvalki, med 9,000 Indb., for det meste Jøder.
Kalveknæ, en Misdannelse af Knæerne,
hvorved disse bøies indad og berører hinanden med
de indvendige Flader, medens Skinnebenene igjen
fjerner sig fra hinanden. Misdannelsen udvikler
sig især i Pubertetsalderen hos svagelige Personer,
især saadanne, som maa staa meget eller bære
Byrder, der er for tunge i Forhold til Styrken
af Knæledets Baand.
Kalvin (Calvin), Johannes, egentl. Jean
Cauvin ell. Caulvin, en af det 16de Aar
hundredes Reformatorer, f. i Picardiet 1509, d.
1564, bestemtes tidlig for den geistlige Vtand og
sik allerede 12 Aar gammel et Presteembede. Se
nere vendte han sig imidlertid til Studiet af
Retsvidenskaben, som han lagde sig efter i Orleans
og Bourges. Paa det sidste Sted omgikke^han
en lcrrd Tyster, Wolmar, ved hvis Paavirkning
han droges over mod Luthers Lcrre, hvorhos han
med sit af Naturen stcrrkt religi??se Gemyt kom
nl en levende Tilegnelse af Kristendommen. Efter
Faderens Dod 1532 gik han til Paris, nedlagde
sine Prcrbender og udgav en Kommentar over
Ciceros Skrift „De Clementia“ for at bevcegc
Kongen til Mildhed mod Protestanterne. Allerede
ncrste Aar maatte han dog forlade Paris paa
Grund llf de frimodige Udtalelser, han var
fremkommen med i en Tale til Kongen, som han
havde strevet for Sorbonnens Rektor til Allehelgens??
festen. Efter at have opholdt sig en Tid i An.
goul^me og Nerac, paa hvilket sidste Sted han
Mede Bekjendtslab med Faber Stapulensis, maatte
han paa Grund af nye Forfolgelser forlade Frank-
Kalvin
rige og kom 1535 til Basel, hvor hau udgav sit
ber??mte Verk „Institutio Christianae religionis“,
som han tilegnede Kong Frans den fyrste, og
hvori hau sjsgte at frigjere de-franste Protestan
ter fra Geistlighedens Anklager for Gjendpberi og
nyopfundne Lcrrdommes Udbredelse. Fra Basel
gik Kalvin til Ferrara, hvor han blev vel mod??
t??gen ved Hertuginde Renatas Hof; men ogsaa
her var han Gjenstand for Efterstrcebelser, hvorfor
han 1536 flygtede til Paris og derfra igjen begav
sig paa Veien til Basel. Underveis holdt Farel
ham tilbage i Genf, hvor den evangeliske Lcrre
en Tid havde varet prcrdiket, men hvor RaadetS
strenge Forordninger om Kirketugt stedte paa stor
Modstand blandt den ypftige Befolkning. Kalvin
fortsatte sammen med Farel dennes Bestrebelser,
fik oprettet et Konsistorium, som forbandt borger
lige Straffe med det som Kirketugt anvendte Ban
og sf<gte i det hele ved theokratisk Strenghet?? at
overvinde den i Byen raadende letfcrrdige Aand.
Her strev han ogsaa sin ??GenferkirkenS Katekis
mus", som blev oversat i ncesten alle Sprog.
Men hans og Farels Hensynsl??shet, bevirkede snart
deres Fald; flere Indretninger i Genferkirken
misbilligedes af Synoden i Lausanne 1537, og
Genfs Magistrat forlangte, at Kalvin og Farel
stulde bpie sig for Synodens Bestutninger. Da
de negtede dette, sik de begge Vaaren 1538 Paa
lceg om inden tre Dage at forlade Byen. De gik
f^rst til Bern, og herfra begav Kalvin sig til
Strasburg, hvor Bucer allerede i 10 Aar havde
forkyndt Luthers Lcere. Han blev venlig modtagen
af Bucer og ansattes som Lcrrer i Theologi ved
Universitetet samt som Prest for en talrig Menig
hed af franske evangeliske Flygtninger. Herfra
tog han imidlertid en levende Andel i Begiven??
hederne i Genf, hvis Kirke han i gjentagne Sende
breve formanede til at holde fast ved den rene
Lcere ligeoverfor Kardinal Sadolets Opfororinger
til at trade tilbage til den romerske Kirke. Sam??
tidig virkede han for at tilveiebringe Euhed
mellem den tyste og den schweiziske evangeliske
Kirke og indtog i denne Hensigt i sit Skrift om
Nadverden (1540) et Mcrglingsstandpunkt mcllem
Luther og Zwingli. Han deltog ogsaa som
Strasburgs Afsending i Religionssamtalerne i
Frankfurt, Worms og Regensburg, underskrev
den Augsburgfke Konfession og traadte i Venskabs
forhold til Melanchthon. Imidlertid var hans
Venner i Genf virksomme for at faa ham tilbage,
og efter lamgere Tids Modstand samt efter at have
faaet Lf!fte om at maatte gjenindfflre den tidligere
Kirketugt fulgte han deres Indbydelse og kom
til Genf 1541. Hans Kirketugtsforordninger
blev antagne af Raadet og bekjendtgjorte s. A.
Konsistoriet, bestaaende af 6 Geistlige og 12 La?g<
mcrnd, gjenoprettedes og holdt ugentlige Mder,
hvori det udpvede Kirtetugt mad enhver, som
havde forset sig, uanset Alder, Stand eller Kjpn.
Gjeunem Konsistoriet og sin ludflydelse hos Ran
det blev Kalvin i Virkeligheden Herre baade over
Gensernes Handlinger og over deres Meninger.
Ikke blot et anststdeligt Levnet, men ogsaa for??
mentlig kjcrtterske Anskuelser straffedes strengt;
saaledes blev Castellio, som optraadte mod Prcrdesti
nationslcrren, forvist, og Spanieren Nichael Servet,
som bespgte Genf paa Gjennemreise, blev endog
levende bramdt 1553, fordi han negtede
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
