Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kamfer. — Kamferlaurbærtræ. — Kamfersyre. — Kamferspiritus - Kamfin - Kamgarn, se Kamuld - Kamgjellede, se Snegle - Kamilleblomst ell. Kamelblomst. — Kamilleolie. — Balderbraa. — Romersk Kamille. — Anthemis nobilis - Kamin - Kammer. — Kammerherre og Kammerjunker - Kammer og Kammerladningsgevær, se Gevær - Kammerdug, d. s. s. Batist - Kammermusik - Kammusling, se Muslinger - Kampanien. — Campania felix (det lykkelige Kampanien). — „Campagna felice“ - Kampen - Kampen, Nikolaas Godfried van - Kampere - Kamptz, Karl Albert Christoph Heinrich von - Kamtsjatka. — Kamtsjadaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamfilt
voxende Kamferlaurbærtræ (Laurus
camphora) med nogle ncrrftaaende Arter; det udgjor
ogsaa en Del af den cetheriste Olie, som sindes i
mange af de lcebeblomstrede Planter. Af alle de dertil
benyttede Trcrer vindes Kamferen ved Destillation
med Vand. Den er hvid, glinsende, gjennemskin??
nende, tryftallinst og af en eiendommelig, gjennem
trengende, aromatlst Lugt og brendende Smag.
Den styder paa Vand, hvori den kun i meget ringe
Grad er oftlpselig; let oplpselig er den i Alkohol,
3Ether, etheriste og fedeOlier. Den brender selv
paa Vand, smelter ved 175° C. og toger ved 204°;
i Luften forflygtiges den langsomt i almmdelig
Temperatur, hurtigere i Varmen. Ved Behand
ling med Salpetersyre danner den en egen Syre,
Kamfersyre. Kamfer blev ftrst ftrt til Europa
af Araberne; den bruges baade i fast Fonn og
oplM i Alkohol (Kamferspiritus) i Medicinen,
baade udvendig og indvendig, som krampe- og
smertestillende Middel.
Kamfin, renset Terpentinolie, faaes ved at
blande den raa Olie med frisk tillavet Kalkmelk
og destillere Blandingen, hvorefter det overdestille
rede Vand udsiilles. Det har tidligere vcrret brugt
som Lysolie i Lamper og udvikler et meget inten
sivt og hvidt Lys, men er i den senereTid blevet
fortrengt af Paraffin og Petroleum.
Kamgarn, se Kamuld.
Kamgjellede, se Snegle.
Kamilleblomst ell. Kamelblomst (Matricaria
Chamomilla), Plante af de Kurvblomstredes
Familie, hører til Astergruppen og har gule
Skiveblomster og hvide Randblomster. Bladene er
dobbelt eller tredobbelt fjerdelte med linieformede
Afsnit. Blomsterleiet mangler Agner og bliver
ved Frøets Modning kegledannet og hult.
Blomsten har en stærk krydret Lugt, indeholder ætherisk
Olie (Kamilleolie) og Bitterstof og bruges som
Lægemiddel, mest i Form af The. Den er
vildtvoxende i Norge paa tørre, dyrkede Steder i det
sydlige. — En nær beslægtet Art, Balderbraa
(M. inodura) ligner den foregaaende, men er uden
Lugt. — Romersk Kamille anvendes som
Blomsterne af den egentlige Kamille, men kommer
af den i Sydeuropa voxende Anthemis nobilis,
der hører til Slegten Gaaseblom.
Kamin, et lavt, fortil aabent Ildsted med
Bag- og Sidevægge af Sten eller Jern og et
Skorstensrør opad, bruges i flere Lande i
Beboelsesværelser istedenfor Ovne, men er meget
ufordelagtig, da den næsten kun virker ved den fra
Ilden direkte udstraalende Varme og derfor kun
ufuldkomment formaar at opvarme Værelserne.
Kammer (lat. camera), oprindelig hos de
frankiske Konger det Værelse, hvori de opbevarede
sin Privateiendom; senere Statens
Finanskollegium, af hvilke Finansministerierne har udviklet
stg. Ordet bruges ogsaa ofte om et Lands
Folkerepræsentation. — Kammerherre og
Kammerjunker, to Hofcharger, hvis Indehavere
(af hvilke de første staar høiere i Rang end de
sidste) forretter Tjeneste umiddelbart hos fyrstelige
Personer. Ofte er dog disse Benævnelser blot
tomme Titler.
Kammer og Kammerladningsgevær, se
Gevær.
Kammerdug, d. s. s. Batist.
Kammermusik, oprindelig al verdslig Musik,
som var bestemt til at opføres paa Privatkoncerter
for Fyrsterne og de Fornemme; nu Musik for ét
eller flere Soloinstrumenter, saaledes Duo, Trio,
Kvartet, Kvintet osv., bestemt til at spilles i et
mindre Rum.
Kammusling, se Muslinger.
Kampanien (Campania), et gammelt italiensk
Landskab mellem Lukanien, Samnium, Latium og
det Tyrrhenske Hav, udgjør de nuværende
Provinser Napoli, Caserta, Beneoento, Avellino og
Salerno. Landet kaldtes i Oldtiden paa Grund
af sin Frugtbarhed og Skjønhed Campania felix
(det lykkelige Kampanien), et Navn, som endnu
gaar igjen („Campagna felice“). Her havde de
rige Romere prægtige Landsteder, og mange store
Byer opblomstrede, deriblandt Neapel, Baicr,
Cumoe, Herculanum, Pompeji, Capua o. fl.
Kampen, By i den nederlandske Provins Bvre
yssel, paa Yssels venstre Bred, har 16,500 Indb.,
er smukt bebygget og har livlig Handel og Industri.
Kampen, Nikolaas Godfried van, hollandsk
Historieskriver, f. 1776, d. 1839, blev 1816
Professor i Tysk ved Universitetet i Leiden og 1829 i
hollandsk Sprog, Literatur og Historie ved
Athenæum i Amsterdam. Af hans talrige historiske
Skrifter, som mere røber den overordentlig
kundskabsrige end den dybtforskende Historiker, kan
nævnes „Kunsternes og Videnskabernes Historie i
Nederlandene“ (3 Bd., 1821—26), „Korstogenes
Historie“ (4 Bd., 1822—26), „Nederlændernes
Historie udenfor Europa“ (3 Bd., 1831—33), og
„Den femtenaarige europæiske Freds Historie“
(2 Bd., 1832).
Kampere, ligge i Leir paa aaben Mark.
Kamptz, Karl Albert Christoph Heinrich von,
preussisk Statsmand, f. 1769, d. 1849, studerede
Retsvidenskaben i Göttingen, blev 1790 Assessor
ved det mecklenburg-strelitzske Justitskancelli, 1799
Dommer i den mecklenburgske Landret, 1804 i
Rigskammerretten i Wetzlar og 1810 i
Kammerretten i Berlin. 1812 udnævntes han til
refererende Raad i Politiministeriet, hvis Direktør han
blev 1817; 1824 blev han tillige Direktør for
Undervisningsministeriet. 1825 ombyttede han
disse Poster med en Stilling som Direktør i
lustitSministeriet og udnævntes 1830 til
Justitsminister med det særlige Hverv at forestaa en
Lovrevision i Rhinlandene. 1842 tog han sin Afsked
fra denne Post. Han var en lærd og kraftig Mand,
men reaktionær og navnlig fiendtlig stemt mod de
frisindede Bevægelser blandt den studerende
Ungdom, som derfor paa Wartburgfesten 1817
offentlig brændte hans „Codex der Gendarmerie“.
Foruden dette Skrift har han bl. a. udgivet „Bidrag
til den mecklenburgske Stats- og Privatret“ m. fl.
Skrifter om mecklenburgsk Ret; 1814—40 udgav
han Tidsskriftet „Jahrbücher für die preussische
Gesetzgebung, Rechtswissenschaft und
Rechtsverwaltung“ og 1821—34 „Annalen der preussischen
innern Staatsverwaltung“.
Kamtsjatka, en stor Halvø i det nordøstlige
Asien, strekker sig fra Nordnordost mod Sydsydvest,
omgives i Øst af Beringshavet og i Vest af det
Okotske Hav; Sydspidsen, Kap Lopatka, ligger
under 51° 4′ n. B. og 174° 22′ ø. L. Størrelsen
er ca. 4,850 Kv.mil. Kamtsjatka er bjergfuldt og
rigt paa dels virksomme, dels udslukkede Vulkaner;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
