Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kap Otranto - Kap Palmas - Kap Passaro - Kap Spartivento - Kap St. Vincent - Kap Tarifa - Kapabel. — Kapacitet - Kapel. — Kapelmester - Kapellan. — Residerende Kapellaner. — Personelle Kapellaner. — Kaldskapellaner. — Stiftskapellaner - Kaper. — Kaperi. — Kaperbrev - Kapernaum ell. Kafarnaum - Kapers. — Kapersbusk - Kapetinger (Capetinger) - Kapillaritet, Kapillærvirkninger, se Haarrørsvirkninger. — Kapillærkar - Kapital (Pengebeløb). — Drifts- eller cirkulerende Kapital. — Staaende eller Anlægskapital
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kap Otranto, ital. Capo d’Otranto, det
østligste Punkt af den italienske Halvø, i Provinsen
Terra d’Otranto.
Kap Palmas, Forbjerg paa Afrikas Vestkyst,
i Øvre-Guinea, paa Grændsen mellem Peber- og
Elfenbenskysten, under 10° ø. L.
Kap Passaro, Siciliens Sydspidse, under
36° 41′ n. B.
Kap Spartivento, det sydligste Forbjerg paa
Italiens Fastland.
Kap St. Vincent, port. Cabo San
Vicente, Forbjerg paa Vestkysten af Portugal,
Europas sydvestligfte Punkt, under 37° n. B. og
8° 42′ ø. L.
Kap Tarifa, Forbjerg paa Spaniens
Sydspidse, nær Gibraltar, under 36° n. B., er det
sydligste Punkt af Europas Fastland.
Kapabel, lat., dygtig, istand til noget. —
Kapacitet, Dygtighed, Evne til noget; ogsaa
en dygtig Person.
Kapel, en mindre kirkelig Bygning, ofte
bestemt til Privatbrug (f. Ex. for en Fyrste) og
enten opført selvstændig eller i Sammenhæng
med en større Kirkebygning. Ofte bygges om
Koret af en større Kirke en fortløbende Række af
Kapeller. — Kapel kaldtes oprindelig ogsaa de
Musikere, som udførte Kirkemusiken i Kapellerne,
senere overhoved Samlingen af Musikere og
Sangere, som underholdtes af private Personer.
Kapellets Anfører (Dirigent) kaldtes Kapelmester,
hvilken Benævnelse nutildags ogsaa benyttes om
en Musikdirigent eller Orkesteranfører overhoved
(f. Ex. ved et Theater).
Kapellan, oprindelig en ved et Kapel ansat
Geistlig; i de protestantiske Lande Sogneprestens
Medhjelper i Embedet. I Norge og Danmark
er der ved enkelte Menigheder oprettet faste
Kapellanembeder, som beklædes af residerende
Kapellaner, der i Lighed med andre Embedsmænd
har sin Løn af Staten og tillige har Embedsgaard;
personelle Kapellaner kaldes saadanne, som
kun bliver ansatte som Medhjelpere for en bestemt
Prest i Embedet, af hvem dette paa Grund af
Sygelighed eller lign. ikke alene kan bestyres.
Den personelle Kapellan har sin Løn af
Sognepresten. — Kaldskapellaner ansettes i et
bestemt Kald, saa at deres Stilling ikke som den
personelle Kapellans er afhængig af, at den Prest,
hos hvem de er ansatte, forbliver i sit Embede.
Derimod maa de, ligesom de personelle Kapellaner,
udftre alle Forretninger, der overdrages dem af
Sognepresten. De har aldrig Embedsgaard og
oppebcrrer den største Del af sin Løn af Sogne
presten. — Stiftskapellaner er Prester, der
ansættes for et helt Stift for at gjøre Tjeneste,
hvor en Prests Sygdom, en usædvanlig Tilstrømmen
af Mennesker (ved Jernbanearbeider, Fiskeværene
under Fisket), ved et Kalds længere Ledighed eller
lignende Omstændigheter gjør extraordinær
Prestebetjening fornøden. De staar direkte under Stiftets
Biskop og sendes af ham, hvor han finder deres
Tjeneste npdvendig.
Kaper, en Privatmand, som i Krigstid
udruster et Fartpi, for dermed at gjøre Jagt paa og
erobre Skibe, som tilhører det fiendtlige Lands
Undersaatter. Ogsaa det udrustede Fartøi kaldes
Kaper. Til at drive denne Bedrift (Kaperi)
udfordres et Autorisationsdokument (Kaperbrev),
som udstedes af det Lands Admiralitet, hvis
Undersaat Kaperen er. Uden et saadant betragtes
og straffes Kaperi som Sjørøveri. I den senere
Tid har Kaperi mere og mere gaaet af Brug, og
paa Pariserkongressen 1856 forenede alle de deri
deltagende Magter sig om at afskaffe alt privat
Kaperi. Planen strandede dog foreløbig paa
Modstand fra de Forenede Stater, som ikke vilde gaa
ind paa den, medmindre hele det Princip, at
betragte ethvert den fiendtlige Magt tilhørende Fartøi
som god Prise, blev ophævet, saaledes at heller
ikke et Krigsstib skulde have Tilladelse til at
opbringe et fiendtligt Fartøi.
Kapernaum ell. Kafarnaum, i Oldtiden en
blomstrende By i Galilæa i Palæstina, ved
Galilæas Sjø, blev bygget efter Exilet og omtales i
det Nye Testamente som et Midtpunkt for Jesu
Virksomhed i Galilæa.
Kapers, de uudsprungne Blomsterknopper af
den i Middelhavslandene voxende Kapersbusk
(Capparis spinosa), som i stor Udstrækning
dyrkes i det sydlige Frankrige. Knopperne afplukkes,
naar de er af Størrelse som en Ert; man lader
dem derpaa visne en Stund, hvorefter de
nedlægges med Eddike og Salt og forsendes i
Flasker eller smaa Fade. De benyttes som et
pirrende Kryderi i Saucer og forskjellige andre
Spiser. Gode Kapers maa vere faste, ikke større end
en Ert, runde og smukt grønne af Farve samt
have- en behagelig, syrlig og kun lidet bitter og
skarp, men ikke sammensnerpende Smag. For
Udseendets Skyld farves de ofte med Spanskgrønt,
hvilket kan bevirke farlige Forgiftningstilfælde.
Kapetinger (Capetinger), Medlemmer af det
tredie frankiste Dynasti, som kom paa den franske
Trone med Hugo Capet 987, og af hvilket Husene
Bourbon og Valois dannede yngre Sidelinier.
Huset nedstammer rimeligvis fra en sachsisk
Indvandrer Witichin. Dets ældste Linie uddøde med
Karl den fjerde 1328.
Kapillaritet, Kapillærvirkninger, se
Haarrørsvirkninger. — Kapillærkar, Haarrør.
Kapital, i daglig Tale et Pengebeløb, som
udsættes paa Rente, eller som laanes mod Rente. I
statsøkonomisk Betydning betegner Kapital et
opsparet Fond eller en Eiendom som er bestemt til at
forøge Fondet eller Formuen ved Forrentning eller
Produktion; foruden rede Penge bliver Kapital efter
dette den bevægelige Formue, f. Ex. Raastoffer, som
benyttes ved Fabrikation eller anden Virksomhed,
tilligemed Indretninger eller Gjenstande, som
udfordres til Virksomheden, saasom Maskiner, Verktøi,
Bygninger, Arbeidsdyr osv. Om Begrebet og
Omfanget af Kapital er Meningerne imidlertid
forskjellige. — Drifts- eller cirkulerende Kapital
er den, som stadig omsættes og fornyes for at gjøre
Formuen produktiv, i Modsætning til staaende eller
Anlægskapital, der er nødvendig som
Grundlag for Produktionen. — Kapitalerne udøver stor
Indflydelse paa et Lands Næringsveie og Velstand.
Næsten enhver økonomisk Virksomhed kræver nogen
Kapital, navnlig Redskaber og Materialier. Man
kan være nødt til at lade sig nøie med ringe
Forraad deraf, men jo større Kapital, der staar en
Virksomhed til Raadighed, desto bedre og fordelagtigere
kan den drives. Eieren af en stor Kapital kan give
mange Mennesker Arbeide og ved Hjelp af Kapitalen,
sine Kundskaber, sin Foretagelsesaand og sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
