Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kaplandet, Kapkolonien ell. Kap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaplandet
Indbyggerantallet 496,000. Til Kaplandet regnes dog ogsaa
Britisk Kaffraria (160 Kv.mil, med 86,000 Indb.)
og Basutoernes Land (390 Kv.mil, med 75,000
Indb.), saaledes at den samlede Udstrekning bliver
ca. 9,600 Kv.mil og den samlede Folkemengde
657,000. Havet danner paa Vestkysten kun faa
Indstjermger (deriblandt St. Helenabngten, Sal
danha- og Tafelbugten) ; i Syd og Bst er Ind<
stjeringerne talrigere (den ??falske" Bugt med
Simonsbugten, St. Sebastiansbugten, Mossel-,
Plettenberg’, St. Francis- og Algoabugten). De
vigtigste Forbjerge er Kap St. Martin, det gode
Haabs Forbjerg, Kap Agulhas, Kap St. Francis
og Kap Recife. Landet har en rerrasseformig
Dannelse og de forskjellige (3) Hoidetrin stilles
ved Fjeldkjcrder; den sydligste Terrasse er as ca.
10 Mils Middelbrede og i Midten ca. 300 Fod
KF; i Bst stiger den til 1,000 Fod og mod Vest
findes isolerede Bjerge af 3—4,000 Fods H^ide.
Den anden Terrasse, i Gjennemsnit ca. 15 Mil
bred, har en MiddelhMe af 3,000 Fod; den tre
die er ca. 4,500 Fod hsi og forbinder Kaplandet
med det indre Afrikas HMand. Af Floder er i
det vestlige den store Oranjeflod, som erGrendse
flod mod Nord, samt Olifantfloden de vigtigste; i
Vst og Syd findes flere betydelige Vasdrag med
AM til det Indiste Hav. Af IndUer findes
ingen af videre Betydning. Klimatet er behageligt
og scerdeles sundt; Sommervarmen vexler i Kap
landetmellem 17° og 29° R. og stiger HM sjel
den til 32°; Vinteren kan ofte være temmelig
kold, men oftest med klar Luft. Adskillige Ulem
per foraarsager Regnens Uregelmessighet??, idet der
paa mange Steder kan hengaa Aar uden Regn,
medens denne paa andre Steder kan foraarsage
Oversv??mmelser. Ogsaa den t^lrre og varme Nor
denvind er undertiden plagsom. Vegetationm er
rig, og der findes udstrakte Skove af nyttige Tre
sorter saavelsom et stort Antal Planter med smukke
Blomster. De i Landet hjemmeh??rende Frugtsorter
er ikke af videre Betydning; af indfprte Arter
trives Vin, Ferskener, Mandler, Bananer, Guajava,
Ananas osv. De vigtigste Kornsorter er Hvede,
Byg, Rug, Havre og Mais. Dyreverdenen er rig
van Arter; der findes af vilde Dyr Antiloper,
Zebraer, Kvagga, Leoparder, Schakaler, Hycrner,
i Nord endnu nogle faa Elefanter; af Fugle fin??
des bl. a. Strudsen, af Krybdyr (deriblandt giftige
Slanger) og Insekter mange Arter. De sedvan
lige europeiske Husdyr holdes; til Trekdyr benyt
tes mest Orer. Af nyttige Mineralier findes Salt,
Kobber og Stenkul; siden 186? graves der i stor Ud
strekning ester Diamanter, som forekommer i bety
delig Mengde. Beboerne bestaar dels af IndfMe
(Hottentotter, Kaffer, Betsjuaner, Buskmend osv.),
dels af Europeere og deres Efterkommere. De
fleste af disse er af hollandsk, andre af engelsk,
fransk, tyst eller portugisisk Herkomst. Kolonisterne
staar i det hele ikke Paa noget lM Trin i Op
lysning og Dannelse, iser i de fra Kapstaden
lengst fjernede Distrikter; dog gives der ikke faa
Skoler, som tildels er grundede af Misfionerer.
I Kapstaden findes et Universitet. Religionen er
for Kolonisternes og en Del af de IndfMes ved
kommende den protestantiske, medens enkelte indfMe
Stammer endnu er Hedninger. Det tidligere mest
udbredte Sprog var Hollandsk, som nu mere og
mere fortrenges af Engelsk. Agerbruget er Ho-
Kaplandet
vedneringsvei og frembringer navnlig udmcrrket
Hvede; ved Siden deraf drives Vindyrkning, Suk??
keravl og Fedrift (ifer Faareavl); en ny Ne
ringsvei er Strudseavlen (for Fjerenes Skyld).
Udf^rselsartiklerne er hovedsagelig Uld, Skind, Vin,
Rosiner, Kobbermalm,Hvede, Diamanter og Struds
fjer. For Handelen er s??rget ved betydelige Hav??
neanleg, saaledes i Tafelbugten. Udftrselen havde
1874 en Verdi af 4,297,000 Pd. Sterling (for
uden Diamanter for ca. 2 Mill. Pd. St.), Ind<
f??rselen af ca. 4,389,000 Pd. St. — Kaplandet styres
af en engelsk Generalguvern??r; Folkerepresentll’
tionen bestaar af et lovgivende Raad paa 21 Med
lemmer og et Representanthus paa 68 Medlem??
mer, som velges paa 5 Aar. En serskilt For
valtning har Britisk Kaffraria og Vestgrikvalan
det. Statsindtegterne belj<b sig 1873 til 2,078,000
Pd. St., Udgifterne til 2,160,000 Pd. St. Lan
det inddeles i 7 Distrikter; Hovedstad er
Kapstaden (s. d.). — Det gode Haabs Forbjerg op
dagedes allerede 1291 af to Genuesere, men Op
dagelsen blev igjen glemt. Som den egentlige
Opdager kan ansees Portugiseren Bartolomeo Diaz,
der omseilede Forbjerget 1486; efter ham kom
hans Lllndsmand Vasco de Gama 1497. Portu
giserne tog imidlertid ikke Landet i Besiddelse,
hvorimod Hollenderen Jan van Riebeck i Begyn
delsen af det 17de Aarh. ftaa det hollandst-oftindiste
Kompagnis Vegne begyndte Kolonisationen. 1652
sikrede Hollenderne sig Landets Besiddelse ved An
leg af Festningsverker og ved en Garnison; trods
de stadige Kampe med de IndfMe opnaaede Ko
lonien snart en M Grad af Velstand. 1688 an
lagdes de fyrste Vinplantninger. Allerede under
den nordamerikanske Frihedskrig gjorde Englen
derne ForsM paa at bemegtige sig Kapkolonien;
dette lykkedes dem under den franske Rev olutions??
krig 1795, men ved Freden i Amiens gav de
Holland Besiddelsen tilbage. Dog kom Landet
allerede 1806 igjen under England, til hvilken
Magt det blev endelig afstaaet 1815. De under
det engelske Herred??mme stedfundne Forandringer
i Regjeringtzmaaden, en slet Forvaltning og resul
tatl??se Krige med Kafferne vakte snart Misnpie
blandt de hollandske Kolonister (??Boers"). Da
183? Hottentotternes og 1839 Negrenes Ligestilling
skulde gjennemfFres, modsatte Boerne sig dette og
udvandrede i stort Antal dels til Landet nordenfor
Oranjestoden, dels til det nuvcrrende Natal. Paa
begge Steder erklerede de sig for uafhengige og
bad den hollandske Konge om Beskyttelse; men den
engelske Regjering lod de til Oranjefloden udvan
drede undertvinge ved Baabenmagt og gjorde Natal
til en serskilt Koloni. Samtidig herskede idelige
Kampe med Kafferne; endelig gjorde Guvern??ren,
Sir Harry Smith, Ende derpaa, erklerede 1847
Britisk Kaffraria for en Del af det engelske Land
omraade og fik de indsMe H??vdinger til at under
kaste sig mod at ansettes som enslags engelske
Embedsmend i Spidsen for hver sin Stamme.
1848 drog en Del Boers under Pretorius’s Anf??rsel
over Baalfloden og grundede hinsides denne ??den
transvaalste Republik"; kun ca. 12,000 Boers blev
tilbage i det af Englenderne undertvungne Gebet
ved Oranjefloden. En Bestutning om at depor
tere Straffanger til Kaplandet vakte en Uvillie,
som gav sig Luft i Uroligheder, og maatte snart
tilbagekaldes. Kort efter begyndte en Krig med
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
