Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karin Månsdotter - Kariske Hav ell. Kariske Bugt - Karl (svenske Konger). — Karl (den syvende). — Karl (den ottende) Knutsson. — Karl den niende. — Karl den tiende Gustav. — Karl den ellevte. — Karl den tolvte. — Karl den trettende. — Karl den fjortende Johan. — Karl den femtende, Ludvig Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kariste Hav
hendes Søn erklære for Kronprins. Dette blev
en af Aarsagerne til Eriks Fald; efter dette levede
hun i Nærheden af hans Faængsel og besøgte
ham, naar det lod sig gjøre, indtil hun 1574
fik Åbo Slot anvist til Opholdssted. Efter Eriks
Død 1577 fik hun en Gaard i Finland, hvor hun
opholdt sig til sin Død, agtet og elsket af alle for
sin Godgjørenhed og Fromhed. Af de 4 Børn,
hun fødte Erik, døde de to i en ung Alder.
Kariske Hav ell. Kariske Bugt, en Del af
Nordishavet mellem Halogen Jalmal i Sibirien
og Novaja-Zemlja, lukkes i Vest ved Vaigatschøen,
som skilles fra Novaja-Zemlja ved den Kariske
Port og fra Fastlandet ved lugorftrcrdet. Det
Karisse Hau er 3—4 Maaneder af Aaret saa frit
far Is, at det kan befares.
Karl, Navn paa en Række svenske Konger, af
hvilke de sex første dog er opdigtede, saaledes, at
naar Rækken i den nyeste Tid er naaet til „Karl
den femtende“, burde der isteden rettelig siges Karl
den niende. Fire af disse Konger har ogsaa
regjeret i Norge. — Den første historisk bekjendte svenske
Konge af dette Navn er Karl (den syvende),
som 1155 efterfulgte sin Fader Sverker den første
i Regjeringen over Østgoterne og 1161 tillige
valgtes til Svearnes Konge. Han roses i
Krønikerne som en god og dygtig Regent; han døde ll67.
— Karl (den ottende) Knutsson, af den
svenske Adelssl<rgt Bonde, f. 1409, d. 1470, styrede
1436—41 Sverige som Marst og Rigsforstander,
efterat Landet var bleuet befriet fra Erik af
Pommerns Herredømme. Efter Eriks formelige
Afscrttelse maatte Karl vige for den nyvalgte
Unionskouge Kristofer af Baiern, men valgtes,
da denne var død 1448, til Sveriges Konge.
I Norge var man paa den Tid tvivlraadig om,
hvad man flulde beslutte sig til. Almuen
nordenfjelds ønskede Rigsforstanderen Sigurd Jonssøn
til Konge eller ogsaa den gamle Erik af
Pommern; hvis dette ikke lod sig gjøre, vilde man
vælge Karl Knutsson. Rigsraadet med Erkebistoft
Aslak Bolt i Spidsen Mstede ogsaa at faa Karl
til Konge og en Forening med Sverige istand
bragt; et andet Parti, som lededes af Hartvig
Krummedike og Biskop lon af Oslo, Mslede
Kriftiern den fprfte og en Forening med
Danmark. Dette Parti seirede i Rigsraadet, som tilslut
valgte Kristiern til Konge. Aslak Bolt faldt
imidlertid fra og sluttede sig til Karl; denne kom til
Norge, blev hyldet i Hamar og kronet af
Erkebispen i Trondhjem 1449. Men allerede næste
Aar gav hans forræderske Sendebud paa et Møde
i Halmstad Slip paa hans Herredømme i Norge,
og da nu ogsaa Aslak Bolt var død, fik Kristiern
Overhaand. 1457 blev Karl efter en urolig
Regjering og Kampe, dels med Danmark, dels
med de misfornpiede svenske Adelsmænd, paa
Grund af sin vilkaarlige Styrelse fordreven fra
Sveriges Trone ved et Oprpr. 1464 sattes
han igjen paa Tronen, men beholdt den kun i
faa Maaneder; for tredie Gang blev han Konge
1467 og beholdt nu Tronen til sin Død. — Karl
den niende, yngste SM af Gustav Vasa, f. 1550,
d. 1611, deltog som Hertug af Södermanland i
Opstanden mod sin Broder Erik den fjortende,
men var uden Del i de Grusomheder, som Johan
den tredie udøvede mod Erik efter hans Afsættelse.
Efter Johans Død skulde hans i Polen som Katholik
Karl
opdragne Søn Sigismund arve Tronen; han
opholdt sig i Polen, hvor han var bleven Konge,
hvorfor Karl midlertidig overtog Styrelsen 1592.
Paa et Kirkemøde i Upsala 1593 fit han som en
Modvegr mod Sigismunds tatholske Sympatier
den augsburgsle Konfession vedtagen og afstaffede
de af Kong Johan indftrte latholfke Kirkestitke,
ligesam han gjenoprettede det ophavede Universitet
i Upsala. SlgiSmund kom til Sverige om Hesten
s. A., men blev f^rst kronet, efterat han mad sin
Billie havde maattet stadfæste de paa UpsalamMet
fattede Beslutninger. Kort efter vendte han
tilbage til Polen efter i Sverige at have indsat
Statholdere, som var ham hengivne; men 1595
udnævnte Stænderne Hertug Karl til Rigsforstander
og negtede at adlyde Sigismunds fra Polen
hjemsendte egenmægtige Befalinger. Et Parti vilde
intet vide af Karl, men Almuen sluttede sig snart
til ham. Sigismund ankom 1598 til Sverige
med en polsk Armé, men blev flagen ved
Stångebro i Østergötland ; han maatte nu love at
afskedige sin fremmede Hær, overtage Regjeringen
og indkalde en Rigsdag; men isteden derfor lagde
han polsk Besætning i Kalmar og reiste tilbage til
Polen. Karl blev nu 1599 af Stamderne valgt
til regjerende Arvefyrste, men fprst efterat
Sigismund havde negtet at lade sin Søn Ladislav
opdrage i Sverige, og efterat hans yngre Broder
Hertug Johan frivillig havde opgivet sin Arveret,
antog Karl paa Stændernes gjentagne Opfordring
Kongenavnet. Han regjerede med sjelden
Dygtighed, men ogfaa med Haardhed og blodig
Strenghed; navnlig forfulgte han ubønhørlig Sigismunds
Tilhcrngere, af hvilke mange blev henrettede eller
maatte gaa i Landfiygtighed. Ved denne
Strenghed bevarede han Freden inden Sveriges
Grændser; udadtil fik han først en Krig med Sigismund,
som lagde Estland under Polen; derpaa lod han
sig overtale til at blande sig i den i Rusland
herskende Borgerkrig, og endelig fik han kort før
sin Dklo den saakaldte Kalmarkrig med Danmark,
saa at han efterlod sin SM og EfterfMger, Gustav
Adolf, en tredobbelt Krig. Karl den niendes Re
gjering bragte store Opsving i Sveriges Forvalt
ning og Noeringsveie ug grundede dets Magt for
en lang Tid. Scrrlig bpr mcerkes, at Kongen
flittig raadfMe sig med Rigets Steender, som fra
hans Tid fik regelmessig Indflydelse paa Styrel
sen. Personlig var Karl en crdel Karakter, dannet,
ja selv lcrrb og en varm Ben af Videnskaberne.
Blandt Folket var han Gjenstand for megen Yndest
og Hengivenhed, hvorimod han var ilde anskreven
hos Adelen, som kaldte ham „Bondekongen“. Han
anlagde Byen Göteborg. — Karl den tiende
Gustav, Søn af den foregaaendes Datter
Katharine, der var gift med Pfalzgreve Johan Kasimir
af Zweibrücken, blev født 1622 og døde 1660.
Han udmcrrkede sig i den tyste Krig, og Sveriges
Stcrnder Mstede, at hans SMendebarn, Dronning
Kristina, flulde gifte sig med ham, hvad hun dog
afslog; imidlertid gjorde hun 1649 trods Raadets
Modstand Anstalter til ai sikre ham Tronfølgen.
Da Kristina 1654 nedlagde Regjeringen, blev han
hendes Eftcrfstlger. Han modtog Riget i en alt
andet end heldig Forfatning, fijMt det var
respekteret udadtil og eiede en Hær, som var ligesaa
lysten paa Krigsbedrifter som Kongen selv; det var
nedsunket i Gjeld, og der herskede stor Uorden i
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
