Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karnak - Karnallit - Karnatik, egentl. Karnâtaka ell. Karnata - Karnation - Karneades - Karneol - Karneval - Karnis - Karolina, se Art. Nord-Karolina og Syd-Karolina - Karoline Mathilde (dansk Dronning) - Karolinenthal - Karolinerne - Karolinger - Karotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorpaa de ægyptiske Faraoner byggede i
omtrent halvtredie tusen Aar. Her findes Verdens
største Søilehal, 102 Meter bred og 51 Meter
dyb, hvis Tag hviler paa 134 Søiler, blandt hvilke
de 12 midterste er 66 Fod høie og 36 Fod i
Omfang. Paa Templets Vægge læses Ægyptens
Rigshistorie, idet de indeholder Indskrifter, hvori
Kongerne fortæller om sine Bedrifter, blandt disse
Sisak, der under Rehabeam erobrede Jerusalem.
Karnallit, et Salt, som findes i den øverste
Region af Stensaltleierne ved Stassfurt samt
desuden i Galizien, i Persien og paa fl. St., er
farveløs eller rødligt af indblandede
Jernforbindelser, opløses let i Vand og bestaar af 27%
Chlorkalium, 34% Chlormagnesium og 39% Vand; ofte
er en Del af dets Kalium erstattet af Natrium.
Det er et overordentlig vigtigt Materiale for
Udvindingen af Kalisalte.
Karnatik, egentl. Karnâtaka ell. Karnata,
d. e. det sorte Land, gammelt Navn for en
Landstrækning i det sydlige Forindien, hvis Grændser
nu ikke nøiagtig kan angives. Det nuværende
Karnatik omfatter den østlige Halvdel af
Præsidentskabet Madras.
Karnation, i Malerkunsten Fremstillingen af
den menneskelige „Kjødfarve“, rettere Hudfarve,
altsaa Farven paa alle Figurernes nøgne Partier.
Karneades, græsk Filosof fra Cyrene, levede
214—129 f. Kr. Han blev Aar 155 sammen med
Stoikeren Diogenes og Peripatetikeren Kritolaos
sendt af Athenienserne som Gesandt til Rom, hvor
han vakte stor Opsigt ved den dialektiske
Færdighed, hvormed han snart forsvarede, snart angreb
den samme Ting. Cato den ældre, som frygtede,
at han skulde virke skadelig paa Ungdommen, søgte
derfor snarest mulig at faa ham til at forlade Byen.
Han efterlod intet skriftligt, og hans Lære kjendes
især gjennem Sextus Empiricus’s Fremstilling.
Han bekjæmpede ivrig Epikuræernes og Stoikernes
Forsøg paa at opstille et utvivlsomt Kriterium paa
Sandheden, og bekjendte sig til Arkesilaos’s Lære,
at Menneskets subjektive Overbevisning kun kunde
tillægges en større eller mindre Grad af
Sandsynlighed, hvorhos han søgte at bestemme denne
Sandsynligheds Grader.
Karneol, en blodrød, kjødrød, rødbrun eller
rødagtighvid, sjelden melkehvid Varietet af
Khalcedon, som især findes i Arabien, Japan, Sibirien
og paa flere Steder i Tyskland. Den bliver ved
Glødning mere intensiv rød og slibes til Signeter.
Smykkestene o. lign.
Karneval (af lat. Caro, Kjød, og vale, farvel,
altsaa „Farvel Kjød!“), i Italien oprindelig Navn
paa hele Tiden fra Helligtrekongersdag (6te
Januar) til Askeonsdag, i hvilken Tid man morede
sig med allehaande Festligheder for paa Forhaand
at holde sig skadesløs for den lange paafølgende
Fastetid. Snart indskrænkedes dog Tiden til de
nærmeste 3—8 Dage umiddelbart fsr Askeonsdag,
og de oprindelige bakkhantiske Forlystelser er i
Nutiden indskrænkede til Maskeoptog, Baller o. lign.
Kun i Italieu, tidligere navnlig i Venedig, nu
især i Rom, har Karnevalet uafbrudt vedblevet at
feires til vor Tid; i den senere Tid er det ogsaa
gjenoptaget i flere andre Lande, men har der i
Regelen mere eller mindre tabt sin Karaktér af
almindelig Folkeforlystelse.
Karnis, et arkitektonisk Led, hvis Profil
omtrent har Form af et S, og som benyttes i
Søilefodstykker, Gesimser o. lign.
Karolina, to af de Forenede Stater i
Nordamerika, se Art. Nord-Karolina og Syd-Karolina.
Karoline Mathilde, dansk Dronning,
Søster af Georg den tredie af England, f. 1751,
d. 1775, blev 1766 gift med sin Fætter Kristian
den syvende. Ved Hoffet herskede den Gang en
yderst letfærdig Tone, som befordredes af den
liderlige Konge; ogsaa Dronningen blev dragen
med ind i den almindelige Usædelighed, og hendes
intime Forhold til Struensee gjorde, at hun blev
indviklet i dennes Fald. Ved Katastrofen den 17de
Januar 1772 førtes hun med sin lille Datter til
Kronborg og derfra, efterat hendes Ægteskab med
Kongen ved Dom af en nedsat Kommission var
hævet, til Hannover, hvor hun tilbragte sine tre
sidste Leveaar paa Slottet i Celle.
Karolinenthal, By i Bøhmen, i Øst for Prag,
var tidligere en af dennes Forstæder; den ligger
mellem Moldau og Ziskabjerget og har 13,500 Indb.
Karolinerne, en Samling af 48 adskilte
Øgrupper med tilsammen ca. 500 Smaaøer i det
Stille Hav, mellem Marianerne og Ny-Guinea,
mellem 3° og 11° n. B. og mellem 148° og 181°
ø. L. Kun 4 af Øerne er større end en Kv.mil,
og alles samlede Fladeindhold beløber sig til ca.
35 Kv.mil. De fleste er lave Koraløer, kun de
største er bjergfulde og høver sig til henimod
3,000 Fod over Havet. De er skovbevoxede og
frugtbare paa tropiske Planter, men Orkaner
ødelægger ofte Afgrøden. Af Pattedyr findes kun
Hunde, Rotter og Flagermus. Indbyggerne, ca.
19,000 i Antal, er kraftige, men fredelige, tildels
ikke lidet kunstfærdige og navnlig gode Sjøfolk;
de staar under mange indfødte Smaahøvdinger.
Spanske og amerikanske Missionærer virker blandt
dem. — Karolinerne er opdagede til forskjellige
Tider og af forskjellige Nationer, de første (vestligste)
allerede i Midten af det 16de Aarh., men de fleste
først i det 19de. Spanierne regner dem til sine
Besiddelser, men holder dem ikke besatte.
Karolinger, Medlemmerne af Karl den stores
Familie, navnlig det dertil hørende andet frankiske
Dynasti. Som Slægtens Stamfader ansees Biskop
Arnulf af Metz (d. 631); hans Søn Ansegisil
blev gift med en Datter af Pipin den gamle,
Majordomus i Austrasien, og deres Søn Pipin
af Heristal blev efter Slaget ved Testri
Majordomus i hele det frankiske Rige. Fra nu af var
Merovingerne kun Skyggekonger og Majordomus
den egentlige Hersker. Efter Pipins Død 714
fulgte hans uægte Søn Karl Martel (s. d.) ham
som Majordomus. Han efterlod to Sønner,
Karlman [[** sic, ikke -o- **]] og Pipin den lille, som delte Riget mellem
sig og satte Childerich den tredie paa Tronen.
Fra 747 var Pipin Enehersker, da Broderen gik
i Kloster, og stødte 752 den sidste af Merovingerne
fra Tronen, hvorpaa han lod sig krone som
frankisk Konge. Han efterfulgtes af sin Søn Karl
den store (s. d.), som 800 blev kronet til Keiser
og var den mest fremragende af sin Slægt. Om
de øvrige Karolinger se Art. Frankrige. Slægten
uddøde med Otto af Nedrelothringen 1003.
Karotter, fast sammenpressede Bundter af
tørrede og afribbede Tobaksblade, bestemte til at
males til Snus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>