Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katharina (Keiserinder af Rusland). — Katharina den første. — Katharina den anden - Katharina af Medici - Katheder - Kathedersocialister - Kathedralkirke - Katheter - Kathetere - Katholsk. — Katholicisme - Katholske Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kathaiina af Medici
den andens Exempel; hun stod i Brevvexling med
Grimm, indbød flere Gange Voltaire til sig,
formaaede Diderot til at beføge hende og foreslog
d’Alembert at fortsætte Encyklopædiens Udgivelse
i Petersburg. Hun opnaaede ogsaa virkelig hvad
hun ønskede og blev af mange Forfattere
fremstillet som en af de ypperste blandt Europas
kronede Personer. Det kan hellerikke negtes, at hun
i mange Henseender virkelig var fremragende som
Regentinde, om hun end oftest havde mere af god
Villie end af Evne til at bidrage til sit Lands
Opkomst. — I Petersburg blev der 1873 reist
hende et Mindesmærke.
Katharina af Medici, Dronning i Frank
rige, f. 15! 9, d. 1589, var Datter af Lorenzo af
Medici, Hertug af Urbino, og kom 14 Aar gam??
mel til Frankrige, hvor hun blev gift med Kong
Frans den f??rstes anden SM Henrik. Ved det
fremmede Hof stod hun saagodtsom uoen Bessyttelse
og blev paa mange Maader tilsidesat; hendes Mand
ftrte et udsuoevende Levnet, men hun fandt sig i
alt uden at klage og holdt sig med Forsatt borte
fra alle Hofintriger. Efter hendes Gemals Tron
bestigelse 1547 blev hendes Stilling ikke vesentlig
forandret; men da hendes crldsteSM, Frans den
anden, 1559 efterfulgte Faderen, rflbede hun snart
den Herskelyst, som fijult havde boet i hende. Hun
maatte dog for det ftrste dele sin Indflydelse med
de mcrgtige Guiser, hvis Magt hun fandt saa
farlig, at hun som Modvegt derimod endog traadte
i hemmelig Forbindelse med Hugenotterne. Da
Frans den anden dpde 1560 og hendes anden,
mindreaarige Spn, Karl den niende, arvede Tronen,
sik hun Regjeringen ganske i sine Hcender, idet hun
lod Parlamentet overdrage hende Statsforvaltnin
gen. Hun var igrunden ligegyldig for de religi??se
Stridigheder, som paa den Tid herstede i Frank
rige; hun hadede begge Partier, Guiserne ikke
mindre end Hugenotterne, men da disse sioste 1563
ved Freden i Amboise havde opnaaet adskillige
Fordele og som sMge deraf begyudtc at blive
dristigere, siuttede hun 1564 et hemmelig! Forbund
med Spanien til Kjcetternes Bekjempelse. De
Forf??lgelser, som Protestanterne nu blev udfatte
for, fremkaldte 1567 en ny og blodig Borgerkrig,
som 1570 sluttede med Freden i St. Germaiu.
Men Katharinll bestuttede nu ved listige Foran
staltninger at skaffe sig af med Proteftanternes
Hovedmcend; hun hyklede derfor Venstab og For
sonlighed mod dem og indbpd dem til sit Hof, ja
forberedte endog et Giftermaal mellem sin Datter
Margrethe og den unge Konge as Navarra (den
senere Henrik den fjerde). Hun traadte derpaa i For^
bindelse med Gniserne, lokkcde sin svage Son til
at deltage i Komplottet og anrettede under Bryl
luppet det skrcekkelige Blodbad, som er bekjendt
under Navnet ??Bartholomcrnsnatten". Denne
forbryderfke Gjerning befcrstede endnu mere hen
des Magt; ikke lange efter staffede hnn ved Be
stikkelser og Intriger sin tredie SM, Henrik, den
Polske Krone. Efter Religionsfreden af 1573 be
gyndte hendes og Guisernes Vilkaarlighed ogsaa
at verkte Forbitrelse blandt de maadeholdne Katho
liker, af hvilke et Parti, de saakaldte ??Politikere",
med hendes egen SM Hertugen as Alenyon i
Spidsen, forenede sig med Protestanterne. Efter
Karl den niendes DM fprte hun RigetS Styrelse,
indtil Henrik den tredie kom hjem fra Polen.
Katholsle Brevc
Ogsaa under hans Regjering vedblev hun at have
den samme Indflydelse som under sine to andre
SMners, og hun forledede ogsaa ham til det ene
ukloge Skridt ester det andet. Tilsidst gjorde
hendes trol??se Forhold, der Fiensynlig kun tilsig
tede heudes egen Fordel, hende og hendes Spn
forhadte og foragtede as alle. Magten gled hende
ud af Hcrnderne, og LErgrelsen derover bidrog til
at undergrave hendes stcrrke Natur. Hun dfide
forladt og npaaagtet. — Katharina af Medici var
en overordentlig begavet Kvinde, men tillige saa
rcrnkefuld, trol??s og hjertelps, at Historien har
faa af hendes Lige at oftvise. Frankriges stadige
Synken i alle Henseender i den Tid, hun fsrte
Roret, var en direkte F^lge af hendes ligesaa
princiPlM som samvittighedslFse Politik. Ogsaa
den overvcrttes Uscrdelighed, som herstede ved
Hoffet og derfra udbredte sig som en Smitte over
Landet, var hendes Verk.
Katheder, gr., Sæde; Talerstol i et
Auditorium eller lignende Lokale.
Kathedersocialister, i Tyskland enslags SmE
deuavn for en Del tyste Universitetsl??rere i Stats
??konomi, hvilke 1872 i Opposition mod den her
skende Frihandelsskole opstillede det Krav, at Staten
ssulde gribe ind for at forbedre Arbeidernes Kaar
og gjennemfpre sociale Reformer. De holdt flere
MjZder i Eisenach, hvor de organiserede sig og
ncermere praciserede sit Program. De betydeligste
blandt dem er??rentano, Schmoller, Adolf Waguer,
Schäffle, Held, Schonberg og Samter.
Kathedralkirke, Kirke i en By, der er Sæde
for en Biskop eller Erkebiskop; ogsaa ofte d. s. s.
Domkirke.
Katheter, de to Sider i et retvinklet Triangel,
mellem hvilke den rette Vinkel er beliggende.
Kathetere, cylindriske Rør, som i Kirurgien
anvendes til at indftre i Legemets Hulheder og
Kanaler, er enten af Metal (SFlv, Nyftlv. Tin)
tller Kautsjuk, krummede efter den Kanal, hvori de
stal indftres, og afrundede i den Ende, som indfpres
foran. De anvendes dels far at udtMme Ind
holdet af f. Ex. Maven eller Blcrren eller ogsaa
for gjennem dem at indfpre Vcrdster (Vand,
flydende Lægemidler).
Katholsk, almindelig. — Katholicisme,
egentl. en fremherskende Retning mod det hele,
det almindelige, i Modscrtning til det særegne og
individuelle, bruges særlig om den Form af den
kristne Religion, som under de romerske Pavers
Herredømme blev gjeldende i det vesterlandske
(latinske) Europa, og som siden Koncilet i Trient
har stillet sig ligeoverfor den protestantiske Kirke
som en afsluttet Organisme i Henseende til
Dogmer, Forfatning og Kultus. Undertiden
indbefatter man ogsaa under Begrebet Katholicisme
den græske (græsk-katholske) Kirke, medens man
almindelig derved kun forstaar den romerske. Om
den katholske Kirkes Historie og Forfatning se
Romersk Kirke.
Katholske Breve, de apostoliske Breve, som
af Forfatterne ikke var henvendte udtrykkelig til
en enkelt Menighed eller Person, men til flere
Menigheder eller til den hele Kirke. I
Begyndelsen indbefattede man under denne Benævnelse kun
Johannes’s første og Petri første Brev; senere
gav man dette Navn ogsaa til Petri andet samt
Jakobs og Judas’s Brev, og nu forstaar man ved
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
