Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kaution eller Forløfte. — Selvskyldner. — Den simple Kautionist - Kautokeino - Kautsjuk ell. Gummi elasticum. — „Spækgummi“. — Kautsjukolie. — Den vulkaniserede Kautsjuk. — Hærdet (horniseret) Kautsjuk, Ebonit eller Hartgummi - Kavaler - Kavaleri. — Svært og let Kavaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kautokeino
Forvaltere af fremmede Midler. En egen
Anvendelse af Kaution er derhos før anklagede Personers
Tilstedeblivelse, hvor Kautionisten, hvis den
Anklagede rømmer, efter norsk Ret maa erlægge en Bod
af 120 Kroner foruden at svare til de hin idømte
B^der og Omkostninger (Lovb. 1—21—6), samt i
Tilfælde af Undsigelse (1—21—1), hvor Retten
efter Omstændighederne maa bestemme
Sikkerhedens Art og Størrelse.
Kautokeino, Prestegjeld i Finmarkens Amt,
nær den russiske Grændse, 15 Mil syd for
Altenfjordens Bund. Befolkningen bestaar udelukkende
af Flytlapper.
Kautsjuk ell. Gummi elasticum, et
vegetabilsk Stof, som faaes ved Indtørring af
Melkesaften af flere tropiske Træer, navnlig af
Siphonia elastica (af Euphorbiaceernes Familie) i
Sydamerika og Ficus elastica og Urceola
elastica i Indien. Kautsjuk forekommer i disse
Træers Melkesaft fint fordelt i Form af
mikroskopiske Kugler; saadanne findes ogsaa i Melkesaften af
mange andre Planter, men i langt mindre Mængde.
Den Maade, hvorpaa Kautsjuk udvindes, er
forskjellig; sædvanlig gjør man Indsnit i Træernes
Bark og lader den udflydende tykke, bleggule Saft
samle sig udenpaa flaskelignende Former af Ler,
hvorefter enhver Form tørres i varm Røg og
gjentagne Gange bestryges med nye Lag Saft, indtil den
er overtrukken med et tilstrækkelig tykt Lag
Kautsjuk; nu udblødes og fjernes Formen ved Hjelp af
Vand, hvorefter Kautsjuken bliver tilbage i Form
af en Flaske. Ofte formes den ogsaa i Plader ved
at lade Saften samle sig i aflange Former og
stivne der („Spækgummi“); denne Sort er lysere
af Farve end den i Røgen tørrede. Ren Kautsjuk
er ved almindelig Temperatur i høi Grad elastisk,
men mister ved 0° næsten ganske denne Egenskab
noen dog at blive haard eller Mr; i varmt Vand
bliver den bftd, men antager, naar den tirres,
igjen sine tidligere Egenstaber. Alkohol indvirker
ikke paa den, hvorimod den opftfes, ialfald delvis,
i vandfri Wcher, crtherisse Olier, Chloroform,
Svovlkulstof, Petroleum, Benzin og Kautsjukolie.
Det bedste Opløsningsmiddel til teknisk Brng er
Svovlkulstof, som ved sin Fordampning igjen
efterlader Kautsjuken i fuldstændig uforandret Tilstand.
Af Syrer (med Undtagelse af koncentreret Svovl
og Salpetersyre) angribes Kautsjuk ikke. Ved 50°
Varme begynder den at blive blød, ved 100—120°
bliver den stærkt klæbrig og gaar ved ca. 200° over
til en tjæreagtig Masse, som ved Afkjøling ikke
igjen antager sin oprindelige Konsistens. Opvarmet
til en endnu høiere Temperatur antændes den og
brænder med rødlig, stærkt sodende Flamme. Ved
tør Destillation faaes rigelige Mængder af en
farveløs, stærkt lugtende ætherisk Olie (Kautsjukolie),
som bestaar af flere forskjellige Forbindelser af
Kulftof og Vandstof. — Kautsjuk brugtes op
rindelig (fra sidste Halvdel af forrige Aarh.) ude
lukkende som Viskelæder og derpaa som Materiale
til elastiske Bolde og andre Slags Legetøi. Ca.
1790 begyndte man at bruge den til elastiske Baand
og 1791 til at gjøre Tøier vandtætte med. 1820
opfandtes de af overspundne Kautsjuktraade vævede
elastiske Stoffer; omtrent samtidig begyndte man
ogsaa at gjøre Rør til kemiske Apparater,
Bandager, Kathetere og Bougier af Kautsjuk. 1830
gjordes de første Forsøg paa at anvende Kautsjuk
Kavaleri
til Galosjer, en Industri, son: senere har antaget
et overordentligt Omfang. Kort efter opfandtes
ogsaa den vulkaniserede Kautsjuk, som dog fM
fra 1840 blev almindelig benyttet til tekniske
Viemed. Denne Masse, som har flere Fortrin
fremfor almindelig Kautsjuk, faaes ved i Varme
at forbinde Kautsjuk med 10—20 % Svovl eller
ved at behandle den med Svovlkulstof eller Chlor
svovl og fordampe OplMningsmidlet; den vulka
niserede Kautsjuk angribes ikke af de OplMnings
midler, som anvendes til den almindelige Kautsjuk,
taber ikke sin Elasticitet i Kulde og bliver ikke
klcrbrig i Varme, men lader sig smelte og stpbe i
Former. Man benytter den ien Uendelighet?? af
Viemed, til Wr, vandtcrtte Kar, SprMeslanger,
Drivremme, Valser for Bog- og Kattuntrykkerier
osv.; scrdvanlig forfcrrdiges saadanne Gjenstande
f^rst af ren Kautsjuk og vulkaniseres siden. — Ved
Forbindelse med Wrre Mcrngder Svovl (30—60%)
bliver Kautsjuken til hærdet (horniseret)
Kautsjuk, Ebonit eller Hartgummi, der er
mørkebrun eller sort og haaid som Horn. Den
anvendes til Kamme, Knapper, Stokke og
Paraplyhaandtag, Knivskafter, Hørerør, Fløiter,
Smykkesager m. m. m. Vulkaniseret Kautsjuk, blandet
med Sand, Kvartspulver eller Smergel, bruges
til Slibestene. Kautsjukopløsninger finder
Anvendelse som Fernisser og Kit. Gamle og slidte
Kautsjutsager indkjøbes stadig af Fabrikerne og
omarbeides. — Den meste Kautsjuk kommer fra
Java og Brasilien, hvilket sidste Land leverer den
bedste Sort (Paragummi).
Kavaler (udt. Kavaler), ital. cavaliere, sp.
caballero, fr. chevalier, oprindelig Rytter; dernæst
Ridder; Adelsmand, Herre, elegant Herre.
Kavaleri, Rytteri, Militær, som kjæmper
tilhest, er i de fleste Arméer næst Infanteriet den
talrigste Vaabenart, Kavaleriet er bevæbnet med
blanke Vaaben (lange Sabler og undertiden
Landser) samt med Karabiner og Pistoler; Skydevaaben
spiller dog ved denne Vaabenart en ganske
underordnet Rolle, da dens Opgave ikke er at deltage i
egentlig Skydefegtning, men at gjøre Indhug med
blanke Vaaben og under saa hurtig Bevægelse som
mulig. I et Slag rykker Kavaleriet gjerne frem,
naar Fiendens Rækker begynder at svækkes i sin
Modstandskraft ved Angreb af Infanteri og Artilleri;
det søger da ved sine Indhug at tvinge Fienden
til Flugt, og under denne forfølger det ham for
at hindre ham i at samle og ordne sig igjen.
Kavaleriet kan i Regelen paa en effektiv Maade kun
anvendes paa aabent Terræn. Siden den
fransk-tyske [[** bindestrek må vel beholdes? **]] Krig i 1871 er dets Rolle dog bleven
betydelig udvidet, idet det under dette Felttog viste
sig fortrinlig skikket til at besørge en fremrykkende
Armés Bevogtning ved at omcirkle den paa store
Afstande og itide bringe Underretning om Fienden.
Man har i de større Arméer svært og let Kavaleri,
af hvilke det ftrste dannes af sterre og tungere
bevæbnede Ryttere end det sidste. I taktisk
Henseende inddeles Kavaleriet i Eskadroner paa
100—150 Mand under Anførsel af Ritmestere. 3—8
Eskadroner forenes til et Regiment. — Den norske
Armé har for nærværende 3 Kavalerikorpser: det
akershusske ridende Jægerkorps (5 Eskadroner), det
oplandske ridende Jægerkorps (4 Eskadroner) og det
trondhjemske ridende Jægerkorps (2 Eskadroner),
hvilke tilsammen danner Arméens Kavaleribrigade.
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
