Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kemi. — Anoganisk Kemi (Mineralkemi). — Organisk Kemi. — Synthetisk Kemi. — Analytisk Kemi. — Kemiske Tegn - Kemitypi - Kempis, Thomas a, se Thomas a Kempis - Kempten - Kendal - Kennedy, Grace - Kenotaf - Kensington - Kent - Kent, Edmund, Greve af. — Edvard, Hertug af Kent - Kent, William - Kentauren - Kentaurer - Kentucky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kemitypi
Forsøg, og først i det 17de Aarh. optraadte Kemien
som selvstændig Videnskab. Af dens mere
fremragende Dyrkere i det nævnte Aarh. kan nævnes:
van Helmont, Boyle, Glauber, Becher og Stahl,
hvilken sidste navnlig forsøgte at grunde en Theori,
der omfattede næsten alle da bekjendte Fænomener.
Den af disfe Mand gruudede Theori udvikledes og
anstueliggjordes end yderligere, farlig af Englcrnde
ren Prieftley. Scheele, Cavendish m. fl. En af
de vigtigste Opdagelser, Forbrcrndingsfcenomenet,
flyider fornemmelig Franstmanden Lavoisier
(1793—94) sin Udvikling, og herigjennem er Lavoisier
bleven den, som har grundlagt den moderne Kemi.
Blandt den nyere Tids mest fremragende Kemikere
b??<r f^rst og fremst navnes Svensken Berzelius
(1779—1848); Kemiens mest bekjendte Navne er
forFvrigt: Englcrnderne Davy (1778—1823). Gra
ham (1805—65), Muspratt (f. 1821), Williamson
(f. 1824), Roscoe (f. 1833), Franssmcrndene The
nard (1777—1857), Chevreul (f. 1786), Gay-Lusfac
(1797—1850), Dumas (f. 1800), Laurent
(1807—53), Gerhardt (1816—56), H. Deville (1818—81),
Pafteur (f. 1822), Tyskerne Mitscherlich
(1794—1863), H. Rose (1795—1864), Wohler (f. 1800),
Liebig (1803—73), Bunsen (f. 1811), Kopp (f. 1817),
Kolbe (f. 1818), Hofmann (f. 1818). Kekule (f. 1829).
I Norge virkede lcrnge to tyste Kemiker, Strecker
(f. 1822, d. 1873) og Scheerer (f. 1813, d. 1880). Af
Nabolandenes nnlevende Kemitere mcerkcs Svensken
Blomstrane og Dansken Jul. Thomfen. — Kemien
er, uagtet den som amM tildels dyrkedes allerede
i Oldtiden, en forholdsvis ny Vioenstab, idet den
ftrst i de sidste halvhundre Nar efterhaanden er
bragt op til denHpide. hvorpaa den nu staar. —
Kemisk Forbindelse kaldes det, naar fiere
Stoffer forenes saaledes. at de tilsammen danner
et nyt Stof, hvis Egenfkaber ikke oprindelig findes
ide Stoffer, hvoraf det er sammensat. Den er
ledsaget af Varmeudvikling (som f. Ex. ved Gjæring).
Enhver kemist Forbindelse kan spaltes (dekompo
neres) til de uligeartede Stoffer, hvoraf den er
sammenfat; kun et mindre Antal Stoffer formaar
man ikke paa denne Maade at spalte; man kalder dem
Grundstoffer eller Elementer (s. d.) ; deres Antal er
mellem 60 og 70. — Kemiske Tegn kaldes de
Symboler eller Tegn, hvoraf man for Korthedens
Skyld betjener sig for at betegne et Grundstof.
Saadanne var allerede meget tidlig i Brug, idet
endog de ægyptiske Hieroglyfer har bestemte Tegn for
Ilden, Solen, Vandet, for Guld, Jern osv. Nu
bruger man istedenfor særskilte Tegn kun at sætte
Begyndelsesbogstaverne til Stoffernes latinske Navne;
Jern betegner man saaledes ved Fe, Bly ved Pb,
Guld ved Au, Kobber ved Cu osv. Disse Tegn
betyder da tillige en bestemt Vegtmængde af
vedkommende Stof, nemlig dets „Atomvegt“.
Kemitypi, en af Dansken Pihl opfunden
Methode til Trykning af Billeder og Karter. Paa en
med A3tsgrund bedækket Zinkplade raderes Teg
ningen, hvis Linier fordybes ved LEtsning. Zink
pladen befries derpaa fuldstcrndig fra Fernissen, og
de fordybede Linier fyldes med Tin. Ved A3ts
ning med Saltsyre angribes kun Zinkpladen. medens
Tinlinierne forbliver oph^iede.
Kempis, Thomas a, se Thomas a Kempis.
Kempten, By i den baierfle Provins Schwaben
og Neuburg. ved Floden Iller, med 13,000 Indb.,
Bomulds- og Papirindustri, var tidligere fri Rigsstad.
Kentucky
Kendal (udt. Kendel), By i det engelske Grev
stab Westmoreland, ved Floden Ken, med 13,500
Indb. og store Fabriker.
Kennedy, Grace, engelsk Romanforfatterinde,
f. 1782, d. 1825, levede for det meste i Edinburgh.
Hendes ..Samlede Skrifter" (Anna Ross, Dun??
allan, Guds Ord og Menneskeord, Pater ClemenS
m. fl.) er oversatte til fiere fremmede Sprog og
udmcrrker sig ved sin strengt religi??se Tone.
Kenotaf, d. e. tom Grav, et Mindesmærke.
som reistes over en Afdsd, hvis Lig ikke var be??
gravet under Mindesmcrrket.
Kensington (udt. Kensingt’n), tidligere By i
Middlesexshire i England, er nu en af Londons
vestlige Forstader. Her er et Slot (Kensington
house) og et Kunstmuseum.
Kent, Grevskab i det sydMige England, be
grcrndses af Londons Territorium, Themsen,
Nordsjøen og Pas de Calais, er 72 Kv.mil stort og
har 848,000 Indb. Størsteparten as Grevskabet
er frugtbart Bakkeland og fortræffelig dyrket; her
voxer den bedste og meste engelske Humle. Hoved
stad Maidstone (s. d.).
Kent, Edmund, Greve af, Søn af Kong Edvard
den fyrste i England, forenede sig med sin Broder
Edvard dm andens Hustru, den lastefulde og gru
somme Isabella, om at Dde Edvard fra Tronen,
hvilket ogsaa lykkedes 1327, men lokkedes derftaa
af Isabella til at iverksatte en Modrevolution til
Fordel for den afsatte Konge, som hun imidlertid
havde ladet drcrbe. 1330 blev han fcrngslet af
Dronningens Indling, Roger Mortimer, og hals
hugget. — Edvard, Hertug af Kent, Georg
den tredies fjerde Spn, f. 1767, d. 1820, fik sin
militcrre Uddannelse i Tystland, tjente fenere i
Kanadll og paa Gibraltar og blev 1799 Peer samt
Feltmarflal. I Overhuset lMte han til Opposi
tionen. Paa Grund af slette Formuesomstcrndig??
heder saa han sig 1816 n^dt til at gaa til Brys
sel, hvor han siden levede i meget indstramkede
Kaar. Han var Fader til Dronning Viktoria.
Kent, William, engelsk Arkitekt og Kunstgart
ner, f. 1685, d. 1748, var f^rst Maler, men gik
senere over til Arkitekturen, hvorhos han farlig
lagde sig efter Kunsten at anlcrgge Haver og Parle.
For Dronning Karoline anlagde han Haven i
Kensington, hvor han i Modscrtning til den stive
franske Smag lagde an paa at efterligne Naturen,
og blev derved Skaberen af den eiendommelige
engelske Stil i Haveanlcrg.
Kentauren, et Prægtigt Stjernebillede paa den
sydlige Himmel. I dette er en Stjerne af fyrste
St??rrelse, som er Solen .ncermest as alle Fir
stjerner; dens Afstand fra Solen er 4½ Billioner
Mil. Stjernebilledet er ikke synligt i Norge.
Kentaurer, i de ældste græske Sagn en Stamme
af vilde og raa Bjergfolk i Thessalien; senere be??
tegnede man med dette Navn mythiske Dobbelt
vcesener, halvt Mennester, halvt Heste, hvilke ifcer
omtales i Sagnene om LaPitherne, om Peirit??
thoos’s Bryllup og om Herakles.
Kentucky (udt. Kentøkki), en af de Forenede
Stater i Nordamerika, stilles i Nord ved Floden
Ohio fra Staterne Ohio, Indiana og Illinois og
i Vest ved Mississippi fra Missouri, begrandses
i Syd af Tennesfee og i Vst af Virginien, er
1.743 Kv.mil stor, og har 1.648,000 Indb. Lan
det er for det meste fladt; i Sydost gjennemstryges
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
