Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirchmann, Julius von - Kirgiser. — Kirgisersteppen - Kirkcudbright eller East-Galloway - Kirke (Datter af Helios) - Kirke (Herrens Hus). — Bekjendelsesskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirgiser
og Popularitet. 1848 valgtes han til Medlem af
den preussiste Nauonalforsamluig, hvor han slut
tede sig til venstre Centrum. Regjeringen, som
var Mlsforngiet med haus Ovposition, forflyttede
ham til Ratibor som Prasident for Overlands
retten, hvorved han mistede sin Plads i National
forsamlingen som Neprasentant for Berlin, men
allerede s. A. blev han valgt i Tilsit og sluttede
sig nu stedse mere til Venstre. 1850 blev han
paa Grund af en Konflikt med Overtribunalet
sufpenderet fra sit Embede Paa tre Maaneder og
saa sig kort efter Paa Grund af flere kroenkende
Forholdsregler fra hans Overordnede ncht til at
spge Tjeneftledighed i 5 Aar. Han levede nu i
langere Tid som Landmand nar Dresden og be
skjeftigede sig med filosofiske Studier. 1861 ind
valgtes han i det preussisse Deputerettammer, hvor
han blev en af Fremstridtspartiets mest fremragende
Mcend. Hans Permission blev forlanget til 1863,
hvilket Aar hau igjen tiltraadte sit Embede; men
paa Grund af et Foredrag, som han 1866 holdt
i Berlins Arbeiderforening om ??Kommunismen i
Naturen" blev han sat under Tiltale og 1867 af??
sat. Senere har han levet som Privattnand. Han
har strevet ??Bidens Filosofi", ??Om Ud^deligheden",
hvori han skarpt kritiserer de nyere idealistiske
Filosofers, navnlig Hegels System, .Msthetik Paa
et realiftist Grundlag" m. m. Af hans juridisse
Skrifter markes ??Den preussiste Civilproceslov",
..Straffelov for det nordlyste Forbund" og straffe
lov for det tyste Rige".
Kirgiser, et talrigt Folk af den tyrkisk-tatariste
Stamme, lever som Nomader paa Stepperne mel
lem den nedre Volga og det Kaspiste Hav i Vest,
den russifi??kinesiske Grandse i Bst, Tobol og Irtisch
i Nord og Aralsjoen og Sir-Darja i Syd ; denne
Strækning pleier at benævnes Kirgisersteppen.
Kirgiserne er af udpraget mongolst TypuS og taler
en af de reneste tyrkiske Dialekter ; de bekjender sig
til Islam, men lever i Monogami og hcrnger i
mange Punkter fast ved sit gamle Hedenstab. Med
Hensyn til Aandsdannelse og Kulmr staar de paa
et lavt Trin. De er dovne, letfcerdige, havesyge,
urenlige, men kraftige og smidige; deres Boliger
er Filltelte (Kibitka’er), deres Vaaben Lanser,
Sværd, Øxer, Buer og Flintebøsser. Deres Hjor
der bestaar isar af store, grovuldede Faar, Kameler
og Hefte, hvilke sidste baade er hurtige og ud
holdende. Al deres Handel er Tuskhandel. De
har en Adel, som bestaar af de gamle Khaners
Efterkommere, samt af alle arvelige Øvrighedsposters
Indehavere, Stammehøvdinger o. desl. En stor
Del af Kirgiserne opholder sig inden Kinas og
Turtestans Grandser; den Del, som lever paa
russisk Gebet, udgj^r noget over 1½ Mill. Men
nesker, huoraf i Europa (Guvernementet Astrakhan)
findes ca. 156,000). Kirgiserne i det asiatiske Rus
land deles i tre Hovedafdelinger: 1) den lille
Horde (Kitsjik-Djus). mellem Ural, Sir Darja og
Aralsjoen. ca. 650,000 Mennesker; 2) den mellemste
Horde (Orda-Djus), i Isjims Flodgebet og de i
Syd for dette liggende Str^g, ca. 369,000, og
3) den store Horde (Ulu-Djus), fra Balkasj og
Ili til den kinesiske Grandse, i Antal ca. 100,000.
— Efter Organisationen af den nye russiske Pro??
vins Turkestlln, Khokands Underkastelse og Dan??
nelsen as Provinsen Anw??Darja er nye betydelige
Strakninger, som beboes af Kirgiser, indlemmede
Kirle
i det russiste Rige. Over Kirgisersteppen er i de??
senere Tid anlagt sammenhengende Rakker af Be
fastninger fra Nord mod Syd og fra Ost mod Vest.
Kirkcudbright (udt. Kørkubri) eller
East-Galloway, Grevstab i Skotland, grandser mod
Syd til Solwaybugten, mod Best og Nordvest ti!
Wigton og Ayr, mod Bst til Dumfries, er 44
Kv.mil stort og har 42.000 Indb. Laudet er
bjergfulot og for en stor Del nfrugtbart og nj?
gent. Kvcrgavl og Fisteri er Havednariugsveie.
Kirke (lat. Circe), i Odysséen en Datter af
Helios og Perse, Okeanos’s Datter, boede i et af
LMr og Ulne bevogtet Palads paa den ææiske Ø
i det fjerne Vesten. Hun var troldkyndig og for??
vandlede Odysseus’s Ledsagere til Svin, medens
han selv ved Hermes’s Hjelp overvandt hende.
Kirke, af det græske Ord κύριακη (kyriake),
som er et Adjektiv, der kommer af κύριος (Kyrios),
Herre. Til dette Adjektiv underforstaaes da
Substantivet οίκία (oikia), Hus, Kirke betyder
altsaa Herrens Hus og bruges først egentlig om
Kirkebygningerne, dernæst om den kristne Menighed,
som samler sig der, altsaa om alle Kristne, ??som
er døbte med den kristelige Daab og bekjender den
kristelige Tro". Ligesom der af hint græske Ord
kyriake, er afledet Kirke (svensk Kyrka, tysk Kirche)
hanes lignende Afledninger i andre Sprog (saaledes
engelsk church, keltisk Cylk, i de slaviske Sprog
Zerkov osv.). I Bibelen bruges ikke Ordet Kirke,
men derimod Menighed (ἐκκλησία, Ecclesia, noget
som er sammenkaldt). I Modsætning til Partier,
som afveg i Lære eller Levnet fra selve Kirken og
udstilte sig fra denne efter kortere eller lcrngere
Stridigheder, taldtes Kirken selv fra gammel Tid
den almindelige (katholske), d. v. s. den, som
er bestemt til at omfatte alle Folk og alle Tider.
Et Schisma, som begyndte 867 og endte 1054, ad??
stilte den i to store Bestanddele, nemlig den græske
eller Merlanoste Kirke og den romerske eller
vesterlandske Kirke. Den forste kaldes den orthodoxe
eller den græsk-katholske (rettroende) Kirke, den
sidste beholdt siden Navnet den katholske eller den
romersk-katholske Kirke (se Græsk og Romersk Kirke).
Haabtt om deres Gjenforening opgaues ftrst i
Aaret 1054, og i sin L??re har de mere og mere
fjernet sig fra hinanden. I den graste Kirke har
der varet mere Stillestaaen og dMignende Til’
stand end i den romerske, der til alle Tider har
udfoldet Wrre Liv. Den vesterlandske Kirke
splittedes igjen ved Reformationen 1517—1530,
idet den evangeliske eller protestantiske
adskilte sig fra den. Men denne delte sig atter
med det samme i den evangelisk-lutherske
og den evangelisk-reformerte, hvilken sidste
igjen deler sig i flere Afandringer i de forskjellige
Lande, som den biskopelige (episkopale) i Eng
land, den presbyterianske i Skotland osv. Fra
den reformerte Kirke er ogsaa mange mindre Partier
eller Sekter udgaaede. — Som Samfund har den
kristne Kirke sine Bekjendelsesskrifter. Af
disse er der nogle, som er fcelles for alle de
stprre Kirkeafdelinger, og som derfor kaldes de
økumeniske, d. e. over hele Verden gjeldende
Bekjendelser. Disse er de tre crldste, nemlig
den Mkaldte apostoliske, den nikæiske og
den athanasianske Bekjendelse. I disse be
kjender Kirken Troen paa saadanne almindelige
Sandheder, hvorom den hele kristne Kirke er enig.
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
