Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjedebrøk. — Konvergenter - Kjedelgreb, Kjedelprøve, se Gudsdom - Kjedelsten - Kjeld - Kjendelse. — Eragtninger. — Foreløpige Kjendelser eller Interlokutorie-Kjendelser. — Kjendelse (Verdikt) afgives ogsaa af de Edsvorne i Juryretter (se Jury) - Kjernebider eller Kirsebærfugl - Kjerteminde. — Kjertemindefjord - Kjertesvende - Kjertler. — Afsondringskjertler. — Blod- og Lymfekjertler. — Kjertelsyge, se Skrofulose - Kjerulf, Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjerulf
Kjedelgreb 103
Tælleren i Nævneren, siden Resten i Tallerm og sk
saaledes fremdeles med den tllbageblevne Rest i 3
den forrige Divisor, indtil Divisionen gaar op. De
paa denne Maade erholdte Kvotienter danner ester
hverandre Kjedebrpkens Partialncevnere, medens
Tællerne, som før bemærket, alle er lig Enheden.
Er den givne Brøk uægte, omgjøres den til blandet
Tal. hvis ægte Brøk derpaa som ovenfor forvandles
til KjedebrM. Beholder man kun den fyrste, de 2
fclrste eller 3 eller 4 første osv. as Partialnavnerne
oa bortkaster de øvrige samt forvandler den saaledes
fremkomne ufuldstændige Kjedebrøk til almindelig
Brøk (hvilket kan ske saavel efter de sædvanlige
Realer for Beregning af Brøk som efter en egen for
kortet Methode), faaes en Tilnærmelsesværdi af
Kjedebrøken. De enkelte Brøker, som opstaar paa
denne Maade, kaldes Konvergenter og har føl-
qende Egensiaber: de kan ikke forkortes; de er as
veilende sterre og mindre end den oprindelige Brøk,
saaledes at den første stedse er større, den anden
mindre, den tredie større osv. og saaledes, at de
mere og mere nærmer sig den oprindelige Brøks
Værdi; enhver Brøk, som ligger mellem to paa
hinanden følgende Konvergenter, har større Næv??
nere end de begge. Kjedebrøkenes Konvergenter
bruges derfor som Middel til at udtrykke Til
nærmelsesværdier med de mindst mulige Tal.
Kjedelgreb, Kjedelprøve, se Gudsdom.
Kjedelsten, en haard Masse, som sætter sig
fast indvendig i Dampkjedler efter Fordampningen
af større Vandmængder, og især bestaar af kulsur
Kalk o. lign., som har været opløst i Vandet.
Den maa fjernes, fordi den vanskeliggjør Op
varmningen af det i Kjedlen indeholdte Vand og
udsætter Kjedlens Vægge for at forbrændes; paa
Grund af den Vanskelighed, hvormed Massen lader
sig fjerne, pleier man dels at tilsætte Vandet i
Kjedlen visse Stoffer, som skal bevirke, at Kalken
afsætter sig i Pulverform istedenfor som Kjedelsten;
bedst er det dog kun at anvende blødt Vand. som
indeholder faa mmeralste Stoffer, eller ogsaa ved
kemisi Behandling at gjore det haarde Vand bIM,
fsrend det anvendes.
Kjeld (Hæmatopus ostralegus), Fugl af
Sumpfuqlenes Orden og Brokfuglenes Familie, er sort
oa hvid, af Stprrelse som en Skjare, med rodt,
kileformet Nceb og rpde Ben. Den er en Trak
fual oa kommer til Norge i Februar og Marts.
Om Sommeren holder den til langs Kysten, hvor
den lever af SjMegler, smaa Krebsdyr og Tang
lopper. Det er en urolig og larmende Fugl, som
sjelden sees i Flokker. Sine 2Eg, som er smudsig
arMne med brune Pletter, lagger den sadvanllg
i en Bjergrift eller i en liden Fordybning i Sandet.
Kjendelse kaldes enhver dømmende Afgjørelse,
der ilke har en virkelig Doms Karaktér. Udtrykket
benyttes saaledes dels om en Domstols
foreløbige Afgjørelser i en Domssag, særlig
forsaavidt de formelle Søgsmaal angaar (kaldes
ogsaa Eragtninger). Saadanne foreløpige
Kjendelser eller Interlokutorie-Kjendelser maa
isplge Forordning af 17de Mai 1690 regelmassigen
ikke gives beskrevne eller gjøres til Gjenstand for
særstilt Paaanke, saafremt Hovedsagen derved vilde
opholdes. Dels bruges Udtrykket om retslige
Afgjørelser udenfor Domssager f. Ex. i Thingsvidne,
Skjøns- og Edsaflæggelsessager og ved Arrest,
Exekutions-, Auktions-, Expropriations- og
Udskiftnings-Forretninger osv. — I en nu forældet
Betydning anvendes Ordet undertiden i Lovsproget
om Gebyrer eller Afgifter, især til det Offentlige
(f. Ex. Norske Lovs 3-14-23 om Leilændingens
Afgiftspligt. [[** NB avsl. parentes mgl, trykkfeil **]] — Kjendelse (Verdikt) afgives ogsaa
as de Edsvorne i Juryretter (se Jury).
Kjernebider eller Kirsebærfugl
(Coccothraustes vulgaris), Fugl af Finkernes Familie,
har et særdeles tykt og stærkt Næb, plump Krop
og korte Vinger; den er udbredt i det tempererede
Europa og Asien, er sjelden i Norge og lever af
Frø, især Kirsebærkjerner, hvis Skal den let knuser.
Kjerteminde, By paa det nordøstlige Fyen, ved
den fra Storebelt indgaaende Kjertemindefjord,
med ca. 2,500 Indb. og ikke ubetydelige Fiskerier.
Den fik Kjøbstadsprivilegier 1413 af Erik af
Pommern.
Kjertesvende, enslags Hofbetjente i Norge,
hvis Pligt det var at staa med brændende Kjerter
foran Kongens Bord, en for hver Høvding eller
fyrsteliq Person, som havde Plads ved Bordet.
Skikken indførtes af Olav Kyrre, og det var især
unge Mænd af fornemme Familier, som udnævntes
til dette Hverv for at uddanne sig og lære
Vaabenfærdighed og finere Sæder.
Kjertler kaldes med et fælles Navn et stort
Antal forskjellige Organer i det dyriske Legeme,
hvilke nærmest lader sig dele i ægte eller
Afsondringskjertler og uægte eller Blod- og
Lymfekjertler. Lymfekjertlerne er smaa, faste,
b/nneformede Organer, i hvilke den af
Næringsmidlerne uddragne Chylus undergaar kemiske
Forandrinqer og gaar over til en Vædske, der nærmer
sig Blodets Beskaffenhed. Blodkjertler har man
kaldt visse større Organer, som ligeledes spiller en
Rolle ved Bloddannelsen, uden at deres Funktion
endnu er tilstrakkelig bekjendt; herhen hører
Milten, Skjoldbruskkjertelen og Thymuskjertelen (s.
disse Art.). De ægte Kjertler er
Afsondringsapparater, som af Blodet udskiller eller tilbereder
visse Vædsker, der flyder ud gjennem en
Udførselsganq fra Kjertelen. Denne Gang udmunder enten
paa Legemets ydre Overflade (f. Ex. hos
Svedkjertlerne) eller paa Fordøielseskanalens eller Luftveienes
Slimhud. Kun Nyrerne og Leveren har egne
Beholdere, hvori deres Afsondringsprodukter opsamles
før de udtømmes. Med Hensyn til Bygningen deles
Kjertlerne i drueformede og sækformede. De første
bestaar af en Gruppe af Blærer, der sidder
klaseformet paa en hul Stilk, hvilken danner
Udførselgangen; flere saadanne Klaser er i Regelen
forenede til et System af Blærer med en fælles
Udmunding. Af denne Bygning er bl. a.
Spyt- oq Slimkjertlerne, Talg- og Melkekjertlerne m. fl.
De sækformede Kjertler bestaar af lange Rør, som
enten udmunder hvert for sig (Sved-,
Mavesaft- og Tarmsaftkjertlerne) eller forener sig til en
fælles Udførselsgang (som i Nyrerne). Rørene er
enten rette eller nøsteformig sammenvundne. —
Baade de drueformede Kjertlers Blærer og de
sækformede Rør er indvendig beklædte med et enkelt
eller dobbelt Epithellag af Celler, som spiller
Hovedrollen ved Afsondringen. Et stærktforgrenet
System af fine Aarer tilfører Blærerne og Rørene
Blod. — Kjertelsyge, se Skrofulose.
Kjerulf, Theodor, norsk Geolog, Broder af
Musikeren Halfdan Kjerulf, f. 30te Marts 1825. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
