Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjørvel. — Havekjørvel. — Vild Kjørvel, d. s. s. Hundekjeks, s. d. - Kladno - Klage - Klagenfurt - Klampenborg - Klang. — Klangfarve. — Klangfigurer. — Klangkjøn, se Tonekjøn - Klanner - Klapka, Georg - Klapmyds, se Blæresæl - Klapperslange. — Den nordamerikanske Klapperslange. — Den sydamerikanske Klapperslange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kladno 108 Klapperslange
linieformede, aflange Frugter, der ender i et kort Næb.
Havekjørvel (A. cerefolium) er en haaret
Plante, hvis Smaasvøb dannes af 2—3
lancetformede Smaablade; den dyrkes almindelig som
Kjøkkenplante. — Vild Kjørvel, d. s. s.
Hundekjeks, s. d.
Kladno, By i Bøhmen, vel 3 Mil nordvest
for Prag, med 11,000 Indb. og betydelige
Jern- og Stenkulgruber.
Klage benyttes som juridisk Udtryk i flere
forskjellige Betydninger. 1) I den juridiske
Literatur findes det oftere, med en fra den tyske
Retsvidenskab hentet Betegning, som ensbetydende med
Romerrettens actio, eller om Søgsmaalet eller
Saggivelsen i sin Almindelighed; i denne Forstand
betegnes ogsaa Sagsøgeren som Klager og
Sagvolderen som Indklagede. 2) Mere specielt bruges
det om det første Trin af Søgsmaalet, d. e. om
Indklage for Forligelseskommissionen; For
ligsklagen, hvorom Reglerne findes i Lov angaaende
Forligelsesvæsenet af 20de Juli 1824 §§ 39—49,
forkyndes som Regel med 3 Dages Varsel i By
og 6 Dages Varsel paa Landet. 3) Saafremt der
ved en Doms Paaanke til høiere Ret klages over
Rettens Fornegtelse, maa Dommeren i
Underinstansen stevnes til at stande til Rette. 4)
Ved mange Forbrydelser kan det Offentlige først
drage Forbryderen til Ansvar, naar der
fremkommer Klage fra den Fornærmedes Side; saadanne
Forbrydelser, der betegnes som privat-offentlige, er
opregnede i Straffelovens 27de Kapitel § 3. 5)
Endelig benyttes Udtrykket om Forestillinger til
overordnede Autoriteter i Anledning af
Forurettelser, som nogen mener at have været Gjenstand
for, særlig fra offentlige Funktionærers Side. I
lignende Betydning taler man ogsaa om Klage til
Overligningskommissionen over for høi ilignet Skat.
Klagenfurt, Hovedstad i det østerrigske
Hertugdømme Kärnthen, med 16,000 Indb., er Sæde
for Fyrstbiskopen af Gurk og har betydelig Handel,
især Transithandel.
Klampenborg, Vandkur- og Badeanstalt paa
Sjalland, 1¼ Mil nord for Kj??enhavn, anlagt 1845.
Klang kalder man en noget vedholdende, !
helst behagelig Lyd med et bestemt og klart !
Prag, f. Ex. af en Klokke. — Klangfarve,
en Tones eiendommelige Karakter, der for en vce>
sentlig Del beror paa det tonende Legemes Struktur.
— Klangfigurer, et System af eiendommelige
Figurer, som fremkommer, uaar en Plade af Glas,
Messing ell. lign. bestrpes med t^r Sand, under-
stettes eller fastholdes paa et eller flere Punkter
og derpaa stryges i Randen med en Violinbue.
Naar en Skive stryges saaledes, kommer nemlig
dens enkelte Dele i Svingning op og ned, hvor-
ved Stiven deler sig i Afsnit, som samtidig svin
ger i modsat Retning. De Punkter, som ligger
Paa Grandsen mellem to faadaune Assnit, for-
bliver rolige under Svingningen, og det er paa
disse faakaldte Svingningsknuder, at Sandet ved
det ovenfor omtalte Erperiment samler sig, hvor.
ved Figurerne fremkommer. De er stedse regel-
massige, hvis Pladen har en symmetrisk Form,
og deres Sammenfatning er forskjellig efter den
Tones Hjside, som frembringes ved Strøget; den
dybeste Tone giver de færreste, altsaa ogsaa største
Figurer, den bFieste de mindste, talrigste og mest
sammensatte. Klangfigurerne blev ftrft iagttagne
af Chladni (s. d.) 1787. — Klangkjøn, se
Tonekjøn.
Klanner (Dermestes), smaa til de
Køllehornedes Familie hørende Biller, anretter stor Skade i
Oplag, Spiskammere o. lign. Enkelte af dem
angriber Pelsverk, andre Kjød, Ost og andre
Madvarer.
Klapka, Georg, Fører i den ungarske
Revolutionskrlg, f. 1820, indtraadte 1838 som Kadet i
et østerrigsk Artilleriregiment, lagde sig ivrig efter
Krigsvidenskaberne og blev 1842 Underløitnant i
den ungarske Livgarde. 1847 blev han LMnant
i det 12te Grandseregiment, men tog 1848 Afsked
for at gaa i udenlandsk Militærtjeneste. Da
Martsbevægelsen i Ungarn s. A. begyndte, gik han i
den nydannede ungarske Regjerings Tjeneste og
blev snart Kaptein ved den 6te Honvedbataljon.
Efter at vare bleven Major sendtes han til Komorn
og derfra til Presburg for at lede
Befæstningsarbeiderne, hvorefter han gik som Generalstabschef
til Kiss’s Armékorps i Banatet, hvor han opgjorde
Plan til flere heldige Angreb paa Fiendens
Stilling. Ogsaa den ungarske Hovedarmés
Operationsplan i Begyndelsen af 1849 skyldtes Klapka
og ledede til et særdeles heldigt Resultat. Som
Meszáros’s Eftermand i Kommandoen over et
Hærkorps udmærkede han sig ved Kapolna,
hvorefter han som Chef for første Korps deltog i
Aprilfelttoget s. A. Slaget ved Zaszagh afgjorde han
til Ungarernes Fordel og blev af Kossuth paa
Slagmarken udnævnt til General. Ogsaa ved
Nagysárló og Komorn udmærkede hau sig,
hvorefter han overgav sin Kommando til Nagy Sandor
og foreløbig overtog Krigsministeriet. Da Görgei
afløste ham i denne Post, blev han Kommandant
i Komorn, som han forsvarede med Tapperhed og
Held, og hvorfra han gjorde flere Udfald, hvorved
han ødelagde en stor Del af den østerrigske
Beleiringshær. Efter Gorgeis Kapitulation maatte
han indeslutte sig i Komorun og endelig kapitulere,
men paa gunstige Betingelser. Derpaa reiste han
udenlands og fik 1854 Borgerret i Genf. 1866
gik han i preussisk Tjeneste, blev Generalmajor
og organiserede en ungarsk Legion, som dog ikke
kom til at deltage i Kampen. Under
Fredsunderhandlingerne fik han Amnesti og blev s. A.
indvalgt i den ungarske Rigsdag, til hvis mere
fremragende Medlemmer han siden har hørt.
Klapmyds, se Blæresæl.
Klapperslange (Crotalus), en amerikansk
Slangeslægt, der tæller faa, meget giftige Arter. De
udmarker sig ved, at der ved hver Hudstiftning
bliver en Ring af Huden tilbage paa Halen; disse
Ringe antager en haard, hornagtig Bestaffenhed,
og naar de ved Slangens Bevagelser staaes mod
hverandre, fremkommer en klaprende eller raslende
Lyd. — Den nordamerikanske
Klapperslange (C. durissus) bliver 3—6 Fod lang og
er brun med sorte og hvide Tegninger paa Ryggen.
Den er meget frugtbar og endnu udbredt over en
stor Del af Nordamerika, men udryddes mere og
mere. Den er doven og langsom og bider kun,
naar den tirres, i hvilket Tilfælde den ogsaa ud
breder en ubehagelig Lugt. — Den
sydamerikanske Klapperslange (C. horridus) er af
samme Størrelse som den foregaaende og graa
brun med mørkebrune, hvidrandede Pletter paa
Ryggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
