Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klemens. — Klemens den første, Romanus. — Klemens den anden. — Klemens den tredie (Modpave). — Den egentlige Klemens den tredie. — Klemens den fjerde. — Klemens den femte. — Klemens den sjette. — Klemens den syvende. — Klemens den ottende. — Klemens den niende. — Klemens den tiende. — Klemens den ellevte. — Klemens den tolvte. — Klemens den trettende. — Klemens den fjortende - Klemm, Friedrich Gustav - Klemming, Gustav Edvard - Klenze, Leo von - Kleobis og Biton - Kleomenes (Konger i Sparta). — Kleomenes den første. — Kleomenes den tredie - Kleomenes (Billedhuggere) - Kleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klemm 112 Kleou
Frisind og Statstlogstab. Han gjennemfMe flere
Reformer i Kirkens Styrelse, forsonede sig med de
klltholste Fyrster og viste megen Iver i at lindre
de Fattiges N^o. ’ Efter lauge Underhandlinger
undertegnede han 1773 den berMte Bulle
„Dominicus ac redemptor noster“, hvorved Jesuiterordenen
??af Hensyn til Kirkens Fred for alle Tider" er
tlaredes ophcrvet. Nogle har antaget, at hans
kort derpaa indtrufne Dfid var en Mge af For??
giftning, anstiftet af lesniterne, men dette er ikke
bevist.
Klemm, Friedrich Gustav, tysk Kulturhistorier,
f. 1802, d. 1867. studerede Historie i Leipzig og
udgav 1827 sit fyrste litercrre Verk, ..Attila efter
Historien, Sagnet og Legenden", hvorpaa fulgte
??Baierns Historie" (1828). 1830 begyndte han
at redigere et Blad i Nurnberg, blev derpaa 1831
Sekretcrr ved det kongelige Bibliothek i Dresden,
1834 Bibliothekar og 1852 Hofraad og Over
bibliothekar. 1863 tog han Afsted paa Grund af
en Viensygdom. Han har foruden de ncrvnte
Skrifter udgivet ..Haandbog i den germaniske Old
kyndighed" (1835), ??Italica", en Reisebeskrivelse
(1839), ??Mennessehedens almindelige Kultur
historie" (1—10 Bd., 1843—52), ??Almindelig Kul
turvidenflab" (1—2 Bd., 1854—55), ??Kvinderne"
(6 Bd., 1854—58), m. fl.
Klemming, Gustav Edvard, svensk Historiker
og Sprogforster, f. 1823, blev 1841 Student i
Upsala og ansattes 1847 ved det kgl. Bibliothek i
Stockholm, hvor han 1859 blev Vicebibliothekar >
og 1865 Bibliothekar. Han har siden Oprettelsen !
af det svenske Oldstriftselskab varet en af dettes
mest fremragende og virksomste Medlemmer og
har i Selskabets Skrifter offentliggjort „Svenska
medeltidens bibelarbeten“, „Skråordningar“,
„Heliga Birgittas uppenbarelser“, „Svenska
medeltidens rimkrønikor“ osv. Han har ogsaa bes??rget
i Trykken flere vigtige Kildeskrifter for Sveriges
Historie samt indlagt sig Fortjeneste ved biblio??
grafiske og litteraturhistoriske Forflninger: særlig
stal det nævnes, at han ved sine Undersogelser an-
gaaende Emanuel Swedenborg har bidraget meget
til at stille denne mcrrkelige Personlighet, i et kla
rere Lys.
Klenze, Leo von, berømt tysk Arkitekt, f.
1784, d. 1864, uddannede sig i Berlin og Paris
og blev efter at have gjort en Reise til Italien
1808 Hofarkitekt hos Kong lerome af Vestfalen.
Senere gik han til Wien og kaldtes 1815 til
Miinchen fom Hofarkitekt. Her byggede han
ftrst den crdle og storslagne Glyptothekbygning,
derpaa Hertugen af Leuchtenbergs Palads, den kgl.
Ridestole og en Mcrngde Privatbygninger. Efter
Kong Ludvigs Regjermgstiltrcedelse sik Klenze et
rigt Felt for sin Virksomhed i de af denne Konge
opfMe talrige Pragtbygninger. 1826—36 blev
Pinakotheket bygget, derpaa ,,Konigsbau" og Alle??
helgenskirken. Efter at have reist den til Minde
om de i Frihedskrigen faldne Bairere 1833 op
ff<rte Obelifl af Trofcrer gik Klenze n. A. til
Athen for at verre behjelpelig ved Udkastet til en
Reguleringsplan for Byen og ’Bestemmelsen af det
nye Slots Beliggenhed. Efter sin Hjemkomst fnld
fjMe han den 1830 paabegyndte ??Balhalla" ved
München, byggede derpaa ,,Ruhmeshalle" og fuld
endte den af Gartner paabegyndte ,,Befreiungshalle"
ved Kelheim famt opførte Münchens nye Posthus.
1836 bereiste han England, Frankrige og Nederlandene
for at studere Kanal- og Jernbanebygninger. 1839
kaldtes han til Petersburg, hvor han forestod den
indre Anordning og Indredning af Isakskirken famt
ftaabegyndte Opfsrelsen af Eremitaqen med Lo
k??ler for Keiserens stori Kunstsamlinger. Hans
sidste Verk var Propylcrerne paa Konigsplatz i
München. — Til alle sine Verker tog Klenze i
Regelen graske og italienske Bygninger til MM.
stre. Den indre Anordning af dem er ikke altid
den heldigste, men de gj^r for det meste et crdelt
og imposant Indtryk. Han var ogsaa en talent
full. Maler og strev adskilligt af Interesse, saaledes
??Den olymftiste lupiters Tempel i Agrigent"
(1827) og ..Aforististe Bemcrrkninger, samlede paa
en Reise til Grakenland" (1838), i hvilket sidste
Arbeide han paa en Maade fremsatte sin kunst-
neriske Troesbekjendelse.
Kleobis og Biton, efter et græsk Sagn Sønner
af Kydippe, Heres Prestinde i Argos, trak ved en
Fest, da de dertil bestemte Oxer ikke ankom i rette
Tid, Moderens Vogn til Templet, en Strækning
af 45 Stadier. Moderen bad Gudinden belønne
dem for denne Handling, og hun lod efter Ofringen
begge sovne ind uden mere at vaagne.
Kleomenes, Navn paa flere Konger i Sparta.
— Kleomenes den første, Demaratos’s
Medkonge, kom til Magten ca. 520 f. Kr. 510 førte
han en spartansk Hær til Attika for at
gjenindsætte Alkmæoniderne i Herredømmet i Athen, men
fordrev deres Hovedmand Kleisthenes, som sluttede
sig til Folkepartiet, og begunstigede Aristokraternes
Fører Isagoras. 508 maatte han paa Grund af
en Opstand forlade Attika; to Aar efter samlede
han en ny Hær for at angribe dette Landskab, men
kunde intet udrette, da hans Bundsforvandte
forlod ham. I Sparta gjorde han sig forhadt ved
flere vilkaarlige Handlinger, saaledes ved at erklære
Demaratos for afsat, og blev derfor forjaget; han
flygtede til Thessalien og Arkadien, hvorfra han
senere blev tilbagekaldt, men dræbte kort efter sig
selv i et Anfald af Vanvid. — Kleomenes den
tredie, Leonidas’s Søn, slog flere Gange det
achæiske Forbunds Tropper, ophævede 225 med
Magt Eforernes overhaandtagende Indflydelse,
indførte flere af Lykurgs gamle strenge Anordninger
med Hensyn til Opdragelsen osv. og foretog en ny,
ligelig Fordeling af Grundeiendommene, hvorved
han selv gav Afkald paa sine store Besiddelser. Da
han senere gjenoptog Kampen med det achæiske
Forbund, der støttedes af Kong Antigonos Doson
af Makedonien, blev han slagen ved Sellasia 221
og flygtede til Alexandria, hvor han blev vel
modtagen af Ptolemæus Euergetes, som lovede ham
Hjelp. Ptolemæus døde imidlertid kort efter, og
hans Søn Ptolemæus Filopator lod Kleomenes
kaste i Fængsel; efter et forgjeves Forsøg paa at
bringe en Reisning istand mod den tyranniske
Ptolemæus dræbte han sig selv 219.
Kleomenes, Navn paa to atheniensiske
Billedhuggere, rimeligvis Fader og Søn, som levede
paa Augustus’s Tid, og af hvilke den ene nævnes
som den medicæiske Venus’s Mester.
Kleon, bekjendt atheniensisk Demagog og
Statsmand i det 5te Aarh. f. Kr., Søn af Kleænetos,
var Garver og Læderhandler. Han synes at have
været en Mand af ringe Dannelse og plebeiiske
Manerer, dristig og samvittighedsløs i Valget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
