Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knipperdolling, Bernhard - Knivmusling, se Muslinger - Knjæs - Knob - Knop. — Knopskjæl - Knopurt. — Korn-Knopurten (Kornblomst) - Knorring, Sofia Margareta von, født Zelow - Knossos - Knot, se Myg - Knowles, James Sheridan - Knox, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knipperdolling
Knipperdolling, Bernhard, en af Førerne for
Gjendøberne i Münster, reiste i sin Ungdom meget
omkring og traadte navnlig i Sverige i
Forbindelse med Anabaptisternes Sekt. Da Johan Mathys
og Johan fra Leiden 1533 kom til Münster, var
Knipperdolling den første, hos hvem de fik
Indgang, og han blev nu sammen med dem Leder af
den Revolution, som sattes i Scene i Byen. 1534
valgtes han til Borgermester og førte som saadan
et Rædselsregimente af værste Slags. Da Johan
af Leiden erklærede sig for Konge, blev han
Statholder. Ved Byens Erobring blev han sammen
med Johan fangen og henrettet og hans Legeme
ophængt paa et Kirketaarn i et Jernbur.
Knivmusling, se Muslinger.
Knjæs (Fyrste), den høieste Adelsværdighed i
Rusland.
Knob, et tilsjøs brugeligt Længdemaal, der er
= ¼ Sjømil. Naar et Fartøi i en Time
tilbagelægger f. Ex. 2 Sjømil, siges det at „gjøre
8 Knob“. Knob paa Loglinen er Afstanden mellem
de paa denne anbragte Mærker, og da Logningen
er beregnet paa at undersøge Skibets Fart i en
Tid af 28 Sekunder, er denne Afstand 7 Favne,
idet Loglinens Medslæbning tages med i
Betragtning.
Knop, i Botaniken et uudviklet Skud, som
under gunstige Betingelser kan udvikle sig.
Knopperne bestaar af en Axe, hvortil er fæstet et større
eller mindre Antal Bladorganer, der gjensidig
bedækker hverandre og er sammenfoldede eller
sammenbøiede paa forskjellig Maade. Eftersom
Knoppen stal blive til et blot med Blade besat Skud
eller til én eller flere Blomster eller til en Kvist
med Blade og Blomster, skjelnes mellem
Bladknopper, Blomsterknopper og blandede Knopper.
Endeknopper afslutter en Gren; Hjørneknopper
fremkommer i Bladhjørnerne, medens Brudknopper
kun sidder i Barken, hvorfor de af dem udviklede
Skud kun staar i en mindre fast Forbindelse med
Stammens Ved. — Knopskjæl kaldes de
skjæl- eller læderagtige Blade, som bedækker den
uudviklede Knop hos de fleste Træer.
Knopurt (Centaurea), Plante af de
Kurvblomstredes Familie (Tistelgruppen), har store,
tragtformede, uregelmæssige og golde Randkroner
og Svøbblade, som er frynsede i Randen. Flere
Arter forekommer almindelig vildtvoxende; den
mest bekjendte er Korn-Knopurten
(Kornblomst, Centaurea cyanus), med smukke blaa
Blomster. Den voxer paa Agre mellem Kornet
lige til Alten (70°).
Knorring, Sofia Margareta von, født Zelow,
svensk Romanforfatterinde, f. 1797, d. 1848,
udgav 1834 anonymt sin første Roman, „Kusinerna“,
efter hvilken hun senere paa Titelbladet af sine
Skrifter kun kaldte sig „Författarinnan till
Kusinerna“. Hun skildredc i en lang Række Romaner
Livet i de aristokratiske Kredse, til hvilken hun selv
hørte, paa en Maade, der vidner om fin
Iagttaaelsesevne og stor Verdenserfaring; hendes
Fremstillingsmaade er let, livlig og tiltalende. Sjeldnere
indlod hun sig paa at skildre Landbefolkningens
Liv, men vidste ogsaa da at præstere noget
talentfuldt.
Knossos, den gamle Hovedstad paa Øen Kreta,
den fabelagtige Konge Minos’s Residens.
Knot, se Myg.
Knowles (udt. Naals), James Sheridan, engelsk
dramatisk Digter, f. 1784, d. 1862, blev tidlig
Skuespiller, men gjorde som saadan mindre Lykke,
hvorimod han snart vandt Anerkjendelse som
dramatisk Forfatter. Ved flere Tragedier og Komedier
erobrede han sig en Stilling som den mest
populære Theaterdigter i England; men hans Arbeider
har mindre poetisk Værd end scenisk Effekt. Som
hans bedste Stykke gjelder „The love chase“ (1836).
Efterat han 1845 havde trukket sig tilbage fra
Scenen, slog han sig paa Romanforfatterskabet,
men gjorde her ringe Lykke. Paa sine gamle
Dage skrev han Stridsskrifter mod Katholikerne og
reiste omkring i Landet som Baptistprædikant.
Knox (udt. Nox), John, Skotlands Reformator,
f. 1505, d. 1572, var allerede før 1530 Lærer i
Theologien og den skolastiske Filosofi ved
Akademiet i St. Andrews. Ved Studium af Bibelen
modnedes i ham friere religiøse Anskuelser,
hvorhos han paavirkedes af George Wishart og
Munken William, som prædikede mod Pavedømmet.
Ved Reformationens Udbredelse i Skotland 1542
prædikede han den nye Lære i det sydlige af
Landet. 1547 nød han første Gang Nadverden
under begge Skikkelser. Sammen med Slottets
Besætning faldt han i fransk Fangenskab og sattes
paa Galeierne; efter at have faaet sin Frihed
igjen 1549 blev han Prest i det engelske
Grevskab Berwick og 1551 Kapellan hos Kong
Edvard den sjette. Ved den katholske Dronning
Marias Tronbestigelse flygtede han til Genf og
blev 1554 Prest for en Menighed af engelske
Emigranter i Frankfurt am Main, men kunde med
sine presbyterianske Sympathier ikke forliges med
Menighedens Vedhængen ved den engelske Liturgi,
vendte derfor 1555 tilbage til Genf og reiste
derfra til Skotland, hvor han drog omkring som
Prædikant og virkede overordentlig meget for den
evangeliske Læres Udbredelse. Selv var han dog
ikke fornøiet med Resultaterne af sin Virksomhed
og forlod derfor sit Fædreland 1556 for at blive
Prest for den engelske Menighed i Genf; efter sin
Afreise blev han dømt til Baalet af de skotske
Biskoper. De skotske Protestanter, som havde sluttet
sig sammen til den saakaldte „Kristi Kongregation“,
bevægede ham imidlertid til 155? at vende tilbage
til Skotland; han vendte dog om paa Veien og
besørgede derpaa i Genf en Oversættelse af
Bibelen paa Engelsk. Fra Genf udsendte han ogsaa
Skrivelser til Dronningen samt til Adelen og
Rigsstænderne i Skotland for at søge at rydde deres
Fordomme mod Reformationen af Veien. 1558
udgav han et skarpt Stridsskrift mod Dronning
Maria af England under Titelen „Første
Trompetstød mod det monstrøse Kvinderegimente“, hvilket
paadrog ham Skotlands Regentindes og hendes
Datter, Dronning Maria Stuarts, senere ogsaa
Dronning Elisabeths Uvillie. Nu lod han sig ogsaa
bevæge til at komme hjem i det Øieblik, da
Regentinden netop havde besluttet at fordrive alle
protestantiske Lærere. Han erklærede, at man ikke
skyldte Fyrsters uretfærdige Befalinger Lydighed,
og en Prædiken, som han 1559 holdt i Perth, gav
Stødet til en Opstand, som snart udbredte sig
over hele Landet. De skrækkelige Uordener, som
det protestantiske Parti afstedkom, regnedes Knox
til Last, skjønt han selv ivrede mod dem; dog tog
han virksom Del i den væbnede Modstand mod
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
