Norsk Haandlexikon / K-R / 133 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Koldfeber. — Maskeret Koldfeber. — Perniciøs Koldfeber - Kolding. — Koldinghus - Kolera. — Europæisk Kolera. — Asiatisk Kolera. — Kolerine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krampe, Aandenød og Bedøvelse og er dræbende,
naar ikke passende Midler hurtig anvendes. I
kjøligere Klimater optræder ogsaa enkelte perniciøse
Tilfælde under de store Epidemier.

Kolding, By i Veile Amt i Jylland, ved
Koldingaaens Udløb i Koldingfjorden, med 7,140
Indb. Handel og Haandverksdrift er
Indbyggernes Hovednæringsveie. — Byen er gammel, da
det allerede berettes, at den blev brændt af Erik
Plogpenning i Krigen med Abel 1247. I
Middelalderen var Byen ofte Sæde for politiske
Forhandlinger, især med Hertugerne af Sønderjylland
og de holstenske Grever. 1849 leveredes her et
uafgjørende Slag mellem Slesvigholstenerne og
Danskerne under Bülow. — Paa en Bakke ved
Byen laa tidligere Slottet Koldinghus, bygget 1248
af Hertug Abel, senere flere Gange ødelagt og
gjenopbygget og endelig 1808 totalt afbrændt,
hvorefter det har henligget som Ruin.

Kolera (af det græske Ord χολέρα,
Tagrende) er Navnet paa en overordentlig voldsom
og hurtig forløbende Sygdom, der ytrer sig ved
heftig Brækning og Diarrhoe og tildels et næsten
fuldstændigt Ophør af Livsfunktionerne, saasom
Tab af Stemme og Kræfter, umærkelig Puls,
Sammenfalden af Legemet osv. Man skjelner
mellem to Slags Kolera, nemlig: Europæisk
Kolera (Cholera nostras), en mildere Art af
Sygdommen, som ikke er epidemisk og kun sjelden
medfører Døden, og asiatisk Kolera (Cholera
asiatica), der ofte udbreder sig hurtig og tildels
strækker sine Herjinger fra en Verdensdel til en
anden. Den giver sig tilkjende ved nedtrykt
Sindsstemning, Uorden i Fordøielsen, Brækninger samt
voldsomme Udtømmelser af en vandagtig, oftest
næsten baade lugt- og farveløs Vædske. Patienten
lider af brændende Tørst, Legemsvarmen aftager,
Hjertets og Pulsens Slag bliver matte,
Yderlemmerne, Næse og Øren kolde og antager en blaalig
Farve, Ansigtet og Øinene bliver indfaldne,
Stemmen klangløs. Urinladningen ophører og Fødderne
og Læggene angribes af en smertefuld Krampe.
Hyppig (50—60 Procent af Tilfældene) paafølger
Døden under alle Tegn paa en fuldstændig Stansning
i Blodcirkulationen og paa Nervelammelse. Som
Midler mod Sygdommen bruges varme Omslag,
Sennepskager paa Maven og Læggene, oplivende
Midler osv. Tillige maa der sørges for frisk Luft,
ligesom den Syge saa meget som mulig maa
holdes afsondret fra andre for at forhindre Smitte,
hvilken efter de seneste Erfaringer
fornemmelig sker ved Exkrementerne, naar disse i kortere
eller længere Tid, under forøvrigt gunstige
Vilkaar, har været udsatte for Luftens Paavirkning.
— Den asiatiske Koleras egentlige Hjem er
Ostindien, især Egnene om Ganges, Bengalen og
Malabarkysten, hvor den i Aartusender har
hjemsøgt Befolkningen. Den var imidlertid ukjendt
for Europa, indtil Portugiserne fandt Sjøveien
til Indien, og en lang Tid efter holdt den sig
indenfor Indiens Grændser, uagtet den i Løbet
af det 18de Aarh. (1756, 1770, 1781, 1787 og
1790) flere Gange optraadte heftig. Men fra
1816 begyndte den at udbrede sig videre; det
følgende Aar hjemsøgte den Kalkutta, udbredte sig
derfra til Kina og Birma, naaede 1818 Malakka
i Bagindien, 1819 Siam og de indiske Øer, 1823
Madagaskar, og overalt faldt Tusender som Offere
for den. Vestover naaede dens Herjinger 1822
Persien, Lilleasien og Landene om det Kaspiske
Hav. Dens Voldsomhed syntes imidlertid at aftage
noget, idet den i nogle Aar ikke greb videre om
sig. Men atter blussede Epidemien op med
forøget Heftighed, og 1830 naaede den Europa, idet
den over Persien trængte ind i Rusland. Aaret
efter viste Koleraen sig i Polen og udbredte sig
hurtig derfra til det øvrige Europa, ogsaa til de
skandinaviske Lande, og allerede 1832 optraadte den
i Nordamerika og Vestindien. Norge hjemsøgtes
første Gang af den 1832. Af nedenstaaende Tabel
sees de Angrebnes og Dødes Antal i de
forskjellige Aar, hvori Koleraen er optraadt i Norge.

Aar	Sted	Angrebne	Proc. af Befolkn.	Døde
1832	Drammen	95	1,2	59
	Tilgrændsende Landdistrikt	8		7
1833	Drammen	304	4,3	180
	Kristiania	1417	6,4	817
	Holmestrand	34	2,2	21
	Moss	56	1,7	36
	De om disse Byer liggende Landdistrikter. .	212		101
1834	Fredriksstad	557	21,0	277
	Fredrikshald	318	6,5	190
	Moss..	78	2,4	50
	De om disse Byer liggende Landdistrikter. .	346		200
	Farsund	51	5,6	24
1848	Bergen	1024	4,3	605
	Stavanger	90	0,9	42
	Søndre Bergenhus Amt	850		400
	Stavanger Amt	150		60
1850	Kristiania	157	0,4	87
1853	Kristiania	2047	5,3	1421
	Samtlige øvrige angrebne Byer fra den svenske Grændse til Skiensfjorden	1000	2,2	656
	Lauddistrikterne om Kristianiafjorden	737		509
	Kristianssand	6		4
	Landdistriktet vestenfor Lindesnes	4		4
1855	Kristiania og Tønsberg	96		68
1857	Bergen..	—		27
1866	Kristiania og langs Kysten til Kristianssand ...	80		52
1873	Bergen	—		14

Saaledes blev ialt i

1832	angrebne	103,	hvoraf	66	eller	64	%	døde
1833	〃	2023	〃	1155	〃	57	〃	〃
1834	〃	1350	〃	741	〃	55	〃	〃
1848	〃	2114	〃	1107	〃	48	〃	〃
1850	〃	157	〃	87	〃	55	〃	〃
1853	〃	3794	〃	2594	〃	68	〃	〃
1855	〃	96	〃	68	〃	71	〃	〃
1857	〃	—	〃	27	〃	—	〃	〃
1866	〃	80	〃	52	〃	65	〃	〃
1873	〃	—	〃	14	〃	—	〃	〃

— I en længere Aarrække vedblev Kolera at hjemsøge
Europa, idet den viste sig snart paa et Sted, snart
paa et andet, uden dog at antage noget større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>