Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kolokotronis, Theodor - Kolokvinter. — Kolokvintagurk. — Kolocynthin - Kolokynthiabugten, se Marathonisibugten - Kolombo - Kolomea - Kolomna - Kolon, se Interpunktionstegn - Kolonel - Koloni. — Fønikernes Handelskolonier. — De græske Kolonier. — De romerske Kolonier. — Portugiserne. — Frankrige. — De nederlandske Kolonier. — England. — Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolotvinter
1834 dømtes til Dchen, men benaadedes med 20
Aars Fcrftningsstraf, som dog 1835 blev ham fuld
standig eftergiven. Senere fik han Generalsrang
og Sæde i Statsraadet.
Kolokvinter, Frugterne af den i Orienten
hjemmehørende Kolokvintagurk (Cucumis
Colocynthis), er af en knyttet Haands Størrelse,
kuglerunde, glatte, udvendig gule og har indvendig et
hvidt, svampet Kjød med en modbydelig og bitter
Smag. Foruden en bitter, fed Olie, Harpix og
Gummi indeholder Frugten et eiendommeligt bittert
Extraktivstof, Kolocynthin, som giver den over
ordentlig stærkt purgerende Virkninger.
Kolokvinterne kommer i Handelen i afskallet og tørret
Tilstand, mest fra Aleppo og Alexandria, men bruges
paa Grund af sine drastiske Virkninger nu kun
lidet i Medicinen. Kjernerne indeholder Olie, er
ikke bitre og bruges i Centralafrika som
Næringsmiddel. (Se 2 Kong. 4, 38—39.)
Kolokynthiabugten, se Marathonisibugten.
Kolombo, By paa Øen Ceylon i Ostindien,
tilhører England og er Sæde for Øens øverste
Styrelse. Indbyggerantallet er ca. 100,000, i
hvilket næsten alle sydasiatiske Folkeslag er repræ
senterede, foruden en Del Europæere og Negre.
Byen er stærkt befæstet, og den af Europæerne
beboede Del har et fuldkommen civiliseret Præg.
De vigtigste Udførselsartikler er Kaffe, Kokosolie,
Kanel og Tougverk.
Kolomea, By i Østgalizien, ved Floden Pruth,
med 15,000 Indb., der hovedsagelig bestaar af
Ruthener og Jøder. De første dyrker Mais og driver
Kvægavl, de sidste ernærer sig hovedsagelig ved
Handel.
Kolomna, By i det russiske Guvernement
Moskva, ved Foreningen af Floderne Moskva og
Kolomenka, med 20,500 Indb., betydelig Industri
og Handel.
Kolon, se Interpunktionstegn.
Kolonel, i Bogtrykkerierne enslags Typer af
Størrelse mellem Nonpareille og Petit.
Koloni, Nybygd, fælles Nedsættelse af et større
Antal Personer i en fremmed Egn, især en
ubeboet. I Oldtiden opstod Kolonier hovedsagelig i
militært og politisk Øiemed, idet et Antal Borgere
udsendtes eller den overflødige Befolkning vandrede
ud af en Stat og i Udlandet dannede et
Samfund, som kom til at staa i nærmere eller fjernere
Forbindelse med Moderlandet, men ellers i Regelen
var politisk uafhængigt. De ældste bekjendte
Kolonier var Fønikernes Handelskolonier, især i
Nordafrika, hvilke snart opnaaede Anseelse og
Velstand og var af stor Betydning for den materielle
Kultur i Middelhavslandene. Fra en saadan
fønikisk Koloni, Karthago (s. d.) koloniseredes senere
navnlig Spanien. — De græske Kolonier var
overordentlig talrige og udbredte sig til alle
Kanter, især over Thrakien, Lilleasien, Sicilien og
Nedreitalien, uden at deres Anlæg dog skete
systematisk; dette var derimod Tilfældet med de
romerske Kolonier. Disse havde det
udtrykkelige Øiemed at udvide og befæste Roms
Herredømme og var dels Militærkolonier af Romere,
som nedsatte sig i erobrede Provinser, dels
dannede af overvundne Stammer, som blev tvungne
til at bosætte sig udenfor sit Hjemland. — I
Middelalderen var der længe ikke Tale om nogen
Kolonisation med Undtagelse af saadanne enkelt-
Koloni
staaende Begivenheder som den norske
Kolonisation af Island og Færøerne og Islændernes
Nedsættelse paa Grønland. I en senere Periode anlagdes
Kolonier af Hanseforbundet og Johanniterordenen.
Efter Amerikas Opdagelse paafulgte i den nye
Verdensdel en storartet Kolonisation, først og fremst
af Spanierne. Disse Anlæg bar allerede tydelig
det nyere Kolonisationsvæsens Præg, idet de mere
eller mindre bestemt gik ud paa at skaffe
Moderlandet økonomiske Fordele. En stor Del af de
spanske Kolonister i Amerika dreves først og fremst
af Vindesyge og søgte derfor gjerne, ligegyldig paa
hvilken Maade, i den kortest mulige Tid at
erhverve de størst mulige Fordele, en
Fremgangsmaade, som ikke kunde undlade at hevne sig selv
paa mange Maader. En egen Art af
Kolonisation opstod siden 1511 paa de vestindiske Øer og
senere i Nordamerika ved Indførsel af
Negerslaver fra Afrika. Paa en forstandigere Maade
grebes Sagen an af Kolonisterne i Chili og La
Platastaterne, der nedsatte sig som fredelige
Agerdyrkere ved Siden af de nomadiserende
Indianerstammer. Ogsaa udenfor Amerika blev dette
sidstnævnte System anvendt paa de kanariske Øer. —
Portugiserne koloniserede fra 1420 Madeira,
fra 1440 Azorerne og ca. 1460 de kapverdiske Øer.
Brasilien blev besat dels af portugisiske
Erobringsskarer, dels af fredelige Kolonister, men
Indførelsen af det demoraliserende og fordærvelige Slaveri
modvirkede den Nytte, som denne store og rige
Koloni kunde have bragt. Portugisernes Kolonier
i Afrika, Indien og Kina har ikke udviklet sig til
mere end enkeltstaaende Handelsstationer. —
Frankrige koloniserede fra 1608 Nedrekanada paa en
ret heldig Maade, og uden at Kolonisterne gjorde
sig skyldige i nogen voldsom Undertrykkelse af de
indfødte Indianere; dog overførtes den franske
aristokratiske Samfundsordning. Fra 1682
koloniseredes Louisiana; Frankriges Besiddelse af Haiti
skyldtes Flibustierne, men Øen gik igjen tabt ved
den med Revolutionen følgende Proklamation af
Menneskerettighederne og ved de Farvedes
Ophidselse mod de Hvide. De tilbageblevne franske
Kolonier i Vestindien dyrkes efter Slaveriets
Ophævelse navnlig af indvandrede Østasiater og er
vigtige baade i politisk Henseende og ved at
forsyne Moderlandet med tropiske Produkter. Det
samme er Tilfældet med Senegambien og de franske
Besiddelser i det Indiske og Stille Hav. Cayenne
og Nykaledonien tjener hovedsagelig til
Deporteringssteder, og Algerien har væsentlig Karakter af
en Militærkoloni. — De nederlandske Kolonier
er beregnede paa Handelsomsætning og beboes i
Regelen kun af faa Nederlændere foruden
Kjøbmænd og de nødvendige Embedsmænd og
Militære; de indfødte, svage og ringe kultiverede
Stammer søges i Regelen udnyttede saa meget som
mulig i Kolonisternes Interesse. Anderledes blev
dog Forholdet i Kaplandet, hvor nederlandske
Bønder siden det 17de Aarh. nedsatte sig i
massevis, og hvorfra de under Trykket af
Englændernes Herredømme senere udbredte sig til og
koloniserede de tilgrændsende Landskaber (Natal,
Oranjerepubliken, Transvaal). — England har det
største System af Kolonier, hvis Historie ogsaa er
den interessanteste og mest righoldige.
Militær- og Marinekolonier er Gibraltar, Malta og Aden;
Mauritius, Singapore og Hongkong er desuden
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
