Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kolumbias forenede Stater, tidligere Ny-Granada - Kolumbus, Kristofer, ital. Christoforo Colombo, sp. Christoval Colon. — Don Bartolomeo Colon. — Don Diego (Giacomo) Colon. — Don Diego Colon. — Don Fernando Colon. — Don Luis Colon. — Diego Colon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolumbus
iftlge hvilken enhver Provins stulde have Ret til
med Kongressens Samtykke at erklcrre sig for egen,
suvercrn Stat og tiede i Fpderativforhold til Ny??
Granada; dette gjorde Antioquia 1856 og Panama
1857. Presidenten Mariano Ospina (1857—61)
ftgte med al sin Kraft at tilveiebringe Orden i
Staten og sikre dens Frihed; 1858 inofFrtes det
nordamerikansse F^derativsystem, men dets Resul
tater var ikke heldige, og der udbrFd snart efter
en blodig Borgerkrig mellem det forfatningstro
Parti medOspina i Spidsen og detrevolutionert
demokratifie under Mosquera, som Sommeren
1861 indtog Bogotá. Den s. A. nyvalgte Pre
sident Arboleda fortsatte som det konstitutionelle
Partis Leder Kampen, men blev myrdet 1862.
Imidlertid havde de revolutioncrre 1861 samlet en
Kongres i Bogotá og konstituerede sig ftrst under
Navn af den nygranadiske Konftderation, senere
under Navn af Kolumbias forenede Stater. Ar
boledas Efterfplger, General Canal, underkastede
fig i Sluwingen af 1862 den revolutionere
Regjering og fik for sig og sine konservative Til
hengere Amnesti og fulde Borgerrettigheder. I
Februar 1863 famledes en grundlovgivende For
samling, i hvis Hender Mosquera nedlagde sin
diktatoriske Magt, og som i Mai gav den endnu
gjeldende liberale Konstitution. Denne Forsam
ling inddrog ogsaa trods en pavelig Encyklika
Kirkegodset og indfMe fuld Religionsfrihed.
1864—66 fungerede Dr. Manuel Murillo som Præsi
dent; han Mflede at gjenoprette den gamle Cen??
tralrepublik Kolumbia og traadte derfor i Under
handlinger med Venezuela, hvilke dog ftrte til en
kortvarig Krig. I Staterne Bolivar og Panama
herstede Utilfredshed med Lokalregjeringerne, som
paa begge Steder blev styrtede. For Tiden
1866—68 valgtes Mosquera til Præsident; han oplMe
1867 Kongressen, lod 68 af dens Medlemmer
fængsle og erklærede Landet i Beleiringstilstand,
men blev selv fengslet og forvist til Peru. 1869
stuttedes en Overenskomst mellem Kolumbia og
de Forenede Stater i Nordamerika om Bygningen
af en Kanal over Panamaeidet; Overenskomsten
forkastedes af Kolumbias Senat, men fornyedes
1870. Senere har den indre Fred veret herskende
i Kolumbia, naar undtages, at Mosquera 1872
igjen forsagte at vekke Uroligheder, men snart
maatte trekke sig tilbage.
Kolumbus, Kristofer, ital. Christoforo
Colombo, sp. Christoval Colon, Amerikas Opdager,
f. i Genua 1456, d. 1506, sendtes 1470 af
Faderen til Pavia for at lære nautisk Astronomi og
Kosmografi og gjorde derpaa flere længere
Sjøreiser, deriblandt 1473 til Arkipelagos og 1477 til
Island, hvor han muligvis har hørt Tale om
Nordmændenes Opdagelse af „Vinland“. Senere
opholdt han sig i Lissabon og gjorde i Tiden
mellem 1482—84 en større Reise til Guinea samt
mindre Ture til Porto-Santo og Madeira, hvor
han ved de af Bølgerne ilandkastede Træfrugter,
Stammer og Kanoer skal være bleven bestyrket i
sin Tro paa, at der existerede et stort vestligt
Kontinent. Han traadte nu i Brevvexling med den
italienske Astronom Toscanelli, som allerede
tidligere havde erklæret det for muligt at naa Indien
ved at seile mod Vest, og fik af ham tilsendt nogle
Karter. Han henvendte sig derpaa til den
portugisiske Regjering med Anmodning om en Under-
Kolumbus
støttelse til at gjøre en Expedition mod Vest, men
opnaaede intet Resultat af sin Ansøgning. 1486
traadte han i kastilianst Tjeneste og blev især mødt
med Velvillie af Hertugen af Medina-Sidonia og
Granden Luis de la Cerda. Universitetet i
Salamanca skulde bedømme hans Planer, og dets
Medlemmer udtalte sig dels for, dels mod dem.
Allerede var Kolumbns paa Veien til Frankrige for at
søge Understøttelse der, da hans Velyndere talte
hans Sag hos Kongeparret Ferdinand den katholske
og Isabella, som netop havde havt den Glede at
se Maurernes sidste faste Støttepunkt i Spanien,
Granada, falde, og bevirkede, at han blev kaldt
tilbage, hvorefter der 1492 sluttedes en
Overenskomst med ham, ifølge hvilken han udnævntes til
Storadmiral og Vicekonge i de Lande, som han
maatte opdage, samt sikredes Tiendedelen af alle
Indtægter af disse Lande. 1492, den 3die
August, seilede han ud fra Palos med tre Skibe,
Santa Maria, Pinta og Nina de la Navidad;
deres Besetning udgjorde tilsammen 120 Mand.
Efter 12te August at have landet paa Gamera og
nogle Dage efter iagttaget et vulkanst Udbrud paa
Teneriffa, satte han 6te September Kursen mod
Vest. Da man havde seilet i tre Uger, uden at
Land vifte sig, blev Mandskabet misforn^iet og
forftgte tildels at gj^re Mytteri. I Tillid til
visse Tegn paa, at man nermede sig Land, for
andrede Kolumbus 7de Oktober sin Kurs og seilede
i Sydvest istedenfor i Vest, hvorved han ikke kom
til at lande i Nordamerika. 11te Oktober om Afte
nen troede man at stimte bevegelige Lys i Hori
zonten, og om Natten fik en Matros paa det for
rest seilende Skib, Pinta, Vie paa en af Maanen
belyst Kyst. Neste Morgen steg Kolumbns i Spid
sen for sine Folk i Land med draget Sverd i den
ene Haand og Kaftiliens Fane i den anden. Han
hilstes af sit Mandstllb som Vicekonge, tog Landet
i Besiddelse for Kastilien og gav det Navnet San
Salvador. Det nyfundne Land var en af Bahama
nerne, efter al Sandsynlighed WatlingFen, som af
de IndfMe kaldtes Guanahani. De InofMe for<
talte, at der i Syd for deres V laa etGuldland;
Kolumbus seilede derfor mod Syd, opdagede 27de
Oktober Kuba og 6te December Haiti (Hispaniola).
Efterat det ene af hans Skibe var strandet og et
andet fordrevet af Storm, besluttede han at give
sig paa Veien til Sp??men for perfonlig at over
bringe Beretningen om fine Opdagelser. 16de
Januar 1493 tiltraadte han Tilbagereisen og fandt
Dagen efter det savnede Skib igjen. Underveis
blev den lille Flaade overfaldt af en saa voldsom
Storm, at Kolumbus holdt alt for tabt og over
gav Beretningen om sin Opdagelse, indestuttet i
en TMde, til Havet. Men efter mange Besverlig
heder kom han dog til Sp??men og ljsb 4de Marts
ind i Tajos Munding; 15de Marts kom han til
Palos, hvor han blev modtagen med Klokkering
ning fra alle Kirker. I April holdt han sit lM
tidelige Indtog i Barcelona, Kong FerdinandK
Residens, og aflagde i en glimrende Forfang
ling, siddende ved Siden af Tronen, Beretning
om sin Reise. Efter at vere udnævnt til Grande
af Spanien drog han 25de September s. A. med
17 Skibe og 1,500 Mand ud paa sin anden
Amerikareise, opdagede i December Dominica (San
Domingo), Guadeloupe, Portorico m. fl. og kom
22de November til Haiti, hvor 39 af hans Mænd
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
