Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeloven - Kongelys. — Mørkbladet Kongelys. — Filtbladet Kongelys - Kongernes Bøger - Kongespeilet, se Oldnorsk Sprog og Literatur - Kongestion - Kongevand - Konghelle, se Kongelf - Kongle - Kongleax eller Konglesiv. — Sjøkongleax - Konglebit, se Dompap - Konglomerat - Kongo eller Zaire. — Lualaba - Kongregation - Kongregationalister, se Independenter - Kongres - Kongruente. — Kongruens - Kongsbacka - Kongsberg - Kongsberg Sølvverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enevoldsmagten, og undertegnedes af ham 1665.
Den indeholdt Bestemmelser om Arvefølgen og om
Forfatningsforholdene i begge Riger, bygget paa
den absolute Kongemagt. Den blev holdt
hemmelig til Kristian den femtes Tronbestigelse og
først trykt 1709. Kongeloven var gjeldende i
Norge til dets Adskillelse fra Danmark og i det
sidstnævnte Land til 5te Juni 1849; dog
forandredes dens Regler for Arvefølgen først 1853.
Kongelys (Verbascum), Planteslægt af de
Maskeblomstredes Familie, omfatter kraftige,
oprette, lodne Urter med gul, hjulformet,
uregelmæssig 5-delt Krone og ægformede Blade. —
Mørkbladet Kongelys (V. nigrum) er af
2—3 Fods Høide, har mørkegrønne Blade og
rødfiolet haarede Støvtraade. — Filtbladet
Kongelys (V. Thapsus), 2—5 Fod høi, har gulhvide
filtede Blade og hvidlodne Støvtraade.
Kongernes Bøger, to Bøger i det Gamle
Testamente, indeholder Jødernes Historie fra
Davids Død til Kong Jojakins Løsladelse af Fængslet
i Babel. Bøgerne er sandsynligvis forfattede efter
ældre Kildeskrifter under den babylonske
Landflygtighed og udgjør en Hovedkilde for Israels og Juda
Rigers Historie.
Kongespeilet, se Oldnorsk Sprog og Literatur.
Kongestion, Overfyldning med Blod i et
enkelt Organ, f. Ex. i Hjernen.
Kongevand, en Blanding af Saltsyre og
Salpetersyre indeholder frit Chlor og bruges som
Opløsningsmiddel for Guld og Platina.
Konghelle, se Kongelf.
Kongle, Hunblomsterstanden hos de fleste
Naaletræer.
Kongleax eller Konglesiv (Scirpus), Plante
af Halvgræssenes Familie, med rund eller trekantet,
tildels bladløs Stilk, ægformede, taglagte Ax og
Blomsterdækket omgivet af Børster. Voxer i eller
ved Vand. En Art, Sjøkongleax (S. lacustris)
kan opnaa en Høide af indtil 4 Alen.
Konglebit, se Dompap.
Konglomerat, en sammenhobet Masse af
forskjellige Bestanddele. I Geologien og
Mineralogien forstaaes ved Konglomerat en Bergart, som
bestaar af afrundede Stykker af Kvarts, Basalt
o. lign., forbundne ved et Cement af forskjellig
Beskaffenhed. De enkelte Stykker af den
indkittede Sten kan være af meget forskjellig Størrelse.
Et finkornet Konglomerat er f. Ex. Graavakke (s. d.).
Kongo eller Zaire, en mægtig Flod i det
vestlige Sydafrika, udspringer under ca. 11° s. B.
og ca. 42° ø. L., beskriver en stor Bue mod
Nord, Vest og Sydvest og falder i
Atlanterhavet under ca. 6° s. B. Den kaldes i sit øvre
Løb Lualaba og optager mange store Bifloder.
Længden kan endnu ikke med nogen Sikkerhed
beregnes, da Floden lige til den sidste Tid har
været og tildels endnu er meget lidet bekjendt.
De vigtigste Efterretninger om den skyldes
Livingstone og Stanley. Trods sin overordentlige
Vandrigdom (den overgaar i saa Henseende
Mississippi) er den kun paa en mindre Strækning
opad fra Mundingen seilbar paa Grund af sine
Fosse. — Kongo kaldes ogsaa Landet omkring
Mundingen, hvilket er en portugisisk Vasalstat;
tidligere udstraktes Navnet til hele Nedreguinea.
Kongregation, Forening, især af Geistlige i
kirkelige Øiemed.
Kongregationalister, se Independenter.
Kongres, Sammenkomst, Møde; i det
diplomatiske Sprog Sammenkomst af Befuldmægtigede
fra flere Stater for at behandle internationale,
politiske, merkantile eller andre Spørgsmaal. Ogsaa
flere Landes Fyrster samles undertiden til
Kongresser. — I de Forenede Stater har Unionens
lovgivende Forsamling, Senatet og
Repræsentanthuset, Navn af Kongres. I Frankrige kaldes det
Kongres, naar Senatet og Deputeretkammeret træder
sammen til fælles Afgjørelse af en enkelt Sag.
Kongruente kaldes i Geometrien og
Stereometrien Rumstørrelser, som er ligestore og
ligedannede, saaledes at de kan dække hverandre, d. v. s.
at hvis de tænkes lagte paa eller stukne i
hverandre, ethvert Punkt i den ene vil falde sammen
med det tilsvarende i den anden. To rette Linier
er kongruente, naar de er lige lange; ligesaa to
ligelange Cirkelbuer med samme Radius. — At
to Rumstørrelser A og B er kongruente, betegnes
A ≅ B. — Kongruens, det, at to Rumstørrelser
er kongruente.
Kongsbacka, By i det sydvestlige Sverige, ved
Kongsbackaån lidt ovenfor dens Udløb i Kattegat.
600 Indb.
Kongsberg, Bergstad i Sandsvær, Buskeruds
Amt, 5 Mil vest for Drammen, med 4,300 Indb.
Byen anlagdes 1624, efterat der Aaret i
Forveien var opdaget Sølverts i Omegnen. I forrige
Aarh., da Sølvverkets mest blomstrende Periode
indtraf, havde Byen langt flere Indbyggere end
nu, og 1769 gik Folketallet op til 8,086. Senere
aftog det lidt efter lidt, saa at det ved
Sølvverkets Nedlæggelse 1805 ikke var fuldt 4,000.
Kongsberg fik Kjøbstadsprivilegier 1735. Byen har
en i sidste Halvdel af det 18de Aarh. af Mursten
opført Kirke, der er en af Landets skjønneste
Kirkebygninger samt en høiere offentlig Skole. Her findes
desuden den kongelige Mynt og en Staten tilhørende
Vaabenfabrik. Ved en Sidelinie staar Kongsberg
i Forbindelse med Drammen—Randsfjordbanen og
derved tillige med Landets Hovedbanenet.
Kongsberg Sølvverk er et af Norges
vigtigste Bergverker. De Gruber, som for Tiden
med en Arbeidsstyrke af 380 Mand drives for
Statens Regning, ligger paa en Aas vestenfor
Kongsberg. Verket bestyres af en Direktion
paa 3 Medlemmer. Af det øvrige overordnede
Personale kan nævnes: en Kasserer og
Schichtmester, en Sekretær, en Bogholder, en Bergmester,
en Hyttemester, en Overførster, en Hytteskriver, en
Bergproberer og to Overstigere. Til Sølvverket
hører betydelige Skoveiendomme i Sandsvær og
Numedal. Af dets talrige Gruber er nu
Størstedelen nedlagte; for Tiden er kun Kongens Grube,
Armen Grube, Gottes Hülfe in der Noth, Hans
Sachsen Grube og Kristians Stoll i Drift. Af disse
giver de to førstnævnte det bedste Udbytte. Dybden
i disse Gruber gaar ned til henholdsvis 1835 og
1865 Fod. — Sølvertsen skal tilfældigvis være
bleven opdaget 1623 af en Gjætergut, Jakob Grosvold.
Ertsens Righoldighed vakte strax Opmærksomhed, og
det følgende Aar besøgte Kristian den fjerde Stedet,
efter hvem den første Grube blev opkaldt. Der
paabegyndtes nu en ordentlig Bergverksdrift for
Kronens Regning, men allerede 1627 overdroges
Verket til et privat Selskab mod en aarlig Afgift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
