Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konsistorium. — Overkonsistorium - Konskription. — Konskribere. — Konskriberet - Konsol - Konsolidation - Konsols - Konsonans. — Konsonerende Intervaller. — Dissonerende Intervaller. — Konsonerende Akkorder. — Dissonerende Akkorder - Konsonant - Konsorter - Konsortium - Konspiration. — Konspirator eller Konspirant - Konstabel - Konstant - Konstantin, Gajus Flavius Valerius Aurelius Claudius, den store (romrsk Keiser) - Konstantin den anden (romersk Keiser). — Konstantin hed endnu 9 Keisere i det græske Keiserdømme (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konslriptiou
Vatikanet for at raadslaa om vigtige kirkelige Anliggen
der. De biskopelige Konsistorier behandler om
tvistede kirkelige Retssager. I den russtste Kirke
ftaar der ved Siden as enhver Dijscesanbistop et
Konsistorium, som haandhcrver den geistlige Juris
diktion. — Ved Reformationen gik den kirkelige
lurisdiktion over fra de katholske Biskoper til
Landsherrerne, som ud^vede den ved et Konsisto
rium. Saadanne Indrewinger udbredte sig i det
16de Aarh. overalt i de tyste evangeliske Stater
og havde navnlig at gj^re med Wgteskabssager
samt Ret til at exkommunicere. Konsistorierne fik
baade verdslige og geistlige Medlemmer. I Lande,
hvor der existerede flere Konsistorier, stilledes disse
under et Overkonsistorium. Nu er disse Ind??
retninger, hvor de findes, i Almindelighed under
ordnede Kirkeministerierne.
Konskription, Udskrivning af Soldater. —
Konskribere, udskrive. — Konskriberet,
Udskreven.
Konsol, Fremspring paa en Mur eller Voeg,
bestemt til at bære en Balkon, et Billedhuggerverk
o. lign. Ogsaa et lidet til Væggen fæstet Bord,
især under et Speil.
Konsolidation, Forening, Sammenf??else,
Doekkelse, Konsolidationsret kaldes den i forskjel
lige Stater Kongen som Lensherre tilkommende Ret
til at inddrage et Gods under Kronens Eien
domme, naar den arveberettigede Familie er uddM.
Konsols (egentl. Consolidated annuities) kaldes
de i England 1787 til en Sum sammenstaaede
forfljellige Slags engelske Statsobligationer, der
nu udgjør Hovedbestllnddelen af den engelste Stats??
gjeld. Den gaar op til en Sum af henved
14,000 Mill. Kr. og forrentes med 3 pCt. aarlig.
Konsonans kaldes i Mnsiken en Samklang af
to eller flere Toner, der i og for sig gjør et saa
tilfredsstillende Indtryk, at noget Efterfølgende ikke
behøves — i Modsætning til Dissonans, som er
en Samklang, der henviser til og bestemt fordrer
en beroligende Afslutning (Opløsning) i en
efterfølgende Konsonans. Konsonerende
Intervaller er: rene Kvarter, Kvinter og Oktaver,
store og smaa Terser og Sekster; dissonerende
Intervaller er: store og smaa Sekunder og
Septimer samt alle forstørrede og formindskede
Intervaller. Konsonerende Akkorder: store
og smaa Treklange samt disses Omvendinger;
dissonerende Akkorder er alle øvrige
Tre- og Firklange.
Konsonant, Medlyd, Bogstav, som ikke kan
udtales tydelig alene, men kun i Forbindelse med
en Vokal. Konsonanterne inddeles i flere Klasser,
hovedsagelig efter de af Taleapparatets særskilte
Organer, som er mest virksomme ved deres Frem
bringelse ; man taler saaledes om Strubelyd
(Gutturaler, k, g), Tandlyd (Dentaler, d, t), Læbelyd
(Labialer, b, p) osv.
Konsorter, Medbrødre, Stalbrødre, sædvanlig
i ond eller ringeagtende Betydning.
Konsortium, Fællesskab, Samfund.
Konspiration, Mytteri, Sammensværgelse. —
Konspirator eller Konspirant, Anstifter af
eller Deltager i en Sammensværgelse.
Konstabel, i flere Arméer Benævnelse paa en
menig Artillerist. Ogsaa Politibetjent
(Politikonstabel).
Konstantin den anden
Konstant, bestandig; i Mathematiken en
Størrelse, hvis Værdi er uforanderlig.
Konstantin, Gajus Flavius Valerius Aurelius
Claudius, den store, romersk Keiser, f. 274,
d. 337, var SM af Keiser Konstantius Chlorus og
Helena. Han blev opdragen til Krigsmand og
deltog i flere Krige, saaledes i LEgypten og mod
Perserne. Faderen udnævnte ham til sin Efter
følger, og ved Konstantius’s Død 306 blev han
ogsaa af Hæren udraabt til Keiser. Af den afdjlde
Konstantius’s Medkeiser Galerius blev han kun
anerkjendt som Cæsar (Medregent), men tog dog
sin Faders Lande i Besiddelse og fordrev Frankerne
fra det nordlige Gallien. 306 opkastede Maxentius
sig til Keiser i Rom, men efter Galerius’s Død 311
blev han angreben af Konstantin, som 312 stog
hans Feltherrer og ham selv, der omkom paa
Flugten. Paa dette Tog var det, at Konstantin
Mge Legenden paa Himlen saa et straalende Kors
med Indstriften: ??ved dette Tegn stal du seire".
Fra den Tid satte han Korsets Tegn paa sin
Krigsfane og sine Soldaters Skjolde. Han ind
gik Forbund med Licinius, som af GaleriuS var
bleven udnavnt til Keiser mad Mafentius; men
smere kom det til Krige mellem begge, og Kon
stantin beseirede og fangede endelig 323 Licinius,
som han 324 lod henrette. Nu var Konstantin
Enehersker i det romerske Rige. I hans Regje
ringstid fandt et stort Omslag Sted i de religi??se
Forhold inden Riget. Konstantins Fader havde
varet mildt stemt mod de Kristne, og han selv var
as sin fromme Moder opdragen i Kristendommens
Lcrre. Allerede 313 havde han ved et Edikt sikret
de Kristne en omfattende Tolerance, og da han var
kommen til Enemagten, blev Kristendommen den
begunstigede Statsreligion. Konstantin proesiderede
325 ved Kirkem^det i Nikcra og bidrog derved
ogsaa til Udviklingen af Kristendommens dogma
tiske Side. SkjMt han saaledes afgjort stod paa
denne Religions Side, modtog han dog selv f^rst
Daaben paa sit D??dsleie. — Ogsaa i andre Hen
seender blev Konstantins Regjering betydnmgsfuld
for det romerske Rige, saaledes ved, at han 330
flyttede Regjeringens Hovedsoede fra Rom til Byzantz,
som efter ham fik Navnet Konstantinopel (Kon
stanrinopolis, d. e. Konstantins By). Administra??
tionen omsormedes, og de fra ??eldgammel Tid ned
arvede republikanste Former forsvandt for at give
Plads for Eneuoeldets. En glimrende Hofholdning
efter Merlandsk Monster opstod; den keiserlige
Myndighet?? udFvedes gjennem en talrig Rcekke af
Ministre og Statsembedsmcend, som dannede Kei
serens Raad. Fornden Rom og Konstantinopel,
der stod under egne Prcrfekter, dettes Riget i 4
store Prcrfekturer. Den civile og den militoere
Cmbedsmyndighed skiltes strengt fra hinanden.
Hoffets og Herrens Underhald flaffedes tilveie ved
et trykkende System af Skatter. — Mod Goterne
kjempede Konstantin heldig, og 337 rustede han sig
til et Tog mod Persien, da han blev syg og d^de
i Nikomedia. Iforveien havde han delt Riget
mellem sine SMner Konstantinus, Konstantius og
Konstans samt sine BrodersMner Dalmatius og
Annibalianus.
Konstantin den anden, romersk Keiser, Søn
af Konstantin den store, f. ca. 316, kom efter
Faderens DFd i Besiddelse af Herredømmet over
Gallien, Spanien og Britannien. Han begyndte
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
