Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kopernikus, Nikolaus - Kopervik - Kopi. — Kopierpresse. — Kopierblæk. — Kopibog - Kopisch, August - Kopist - Kopitar, Bartholomæus - Kopp, Hermann - Koppe, Johann Gottlieb - Kopper, Smaakopper eller Barnekopper. — Koppelazareter. — Kopperne hos Kjør se Kokopper - Koprolither - Kopskat - Kopsætning - Kopter. — Det koptiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kopervik
men Kopernikus var den fyrste, der udtalte dette
Forhold som en vioenfiabelig sikker Sandhed. Hans
Hovedverk, hvori han fremsatte sin Theori, er
„De orbium coelestium revolutionibus libri VI“,
som han allerede i det væsentligste havde fuldendt
1530, men som først udkom i hans Dødsaar. —
Monumenter for Kopernikus er reiste i Warschau
(1830) og Thorn (1853).
Kopervik, Ladested i Stavanger Amt, paa
Karmøens Østside, med 860 Indb.
Kopi, Efterligning af et Originalverk (f. Ex.
et Kunstverk); ligelydende Afstrift af et Brev,
Dokument eller andet ssriftligt Arbeide; Gjenpart.
— Kopiering af et strevet Brev eller Dokument
kan ikke blot foregaa ved Afstrivning, men ogsaa
ved Anvendelse af Kopierpresse, der udfører
Kopien rent mekanisk. Til den Ende skrives det,
som skal kopieres, med en egen Slags Blæk,
Kopierblæk, som bl. a. indeholder opløst Suk
ker; paa det skrevne lægges et Blad fugtigt Silke
papir, og det hele bringes i Kapierpressen, ved
hvis Tryk noget af Blækket fæster sig ved Silke
papiret, saaledes at Skriften kan læses. Selv
f??lgelig kommer den til at staa omvendt paa den
Side, som var vendt mod Originalen, men paa
Grund af Papirets Gjennemsigtighed kan den lcrses
Pan den anden Side. — Kopibog, Bog, hvori
Forretningsmænd indfører Kopier af de Breve,
de afsender.
Kopisch, August, tysk Maler og Digter, f. 1799,
d. 1853, besøgte Kunstakademiet i Prag, men fandt
sig ligesaa meget hendragen til Poesien som til
Malerkunsten, hvilken sidste han for det meste
maatte opgive, da han ved et Fald paa Isen havde
forstuvet sin Haand. Under et Ophold i Italien,
hvor han i Neapel omgittes med Platen, opdagede
han sammen med Ernst Fries paa en Sv??mme
tur den senere saa bekjendte ??Blaa Grotte" paa
Capri, der afgau Motivet til et af hans Billeder.
1828 vendte han tilbage til Tyskland, hvor han
senere levede i Berlin og Potsdam. Han over
satte D??nte og leverede en Udgave af italienske
Folkesange; af hans egne Digte er de spFgefulde
og fljelmfl-gemytlige, ofte med et fta Eventyret
hentet Motiv, de bedste.
Kopist, Afskriver; underordnet Funktionær i
et offentligt Kontor.
Kopitar, Bartholomæus, østerrigsk Sprog
forsser, f. 1780, d. 1844, udgav 1808 en,,Gram
matik over det slaviste Sprog i Krain", studerede
derpaa en Tid Retsvidenskaben i Wien og ansat
tes senere ved Hofbibliotheket; 1843 blev han første
Kustos ved det keiserlige Bibliothek. Hans Hoved
verk er en Udgave af „Glagolita Clozianus“ (1836).
Kopp, Hermann, tysk Kemiker, f. 1817, stude
rede i Heidelberg og Marburg og arbeidede derpaa
i Liebigs Laboratorium i Giessen, hvor han 1843
blev Professor. 1864 gik han i samme Egenstab
til Heidelberg. Foruden fiere andre videnstabelige
Skrifter har han udgivet ??Bidrag til Kemiens
Historie" (1869—75) og ??Kemiens UdviNing i den
nyere Tid" (1873).
Koppe, Johann Gottlieb, tysk Landbrugsfor
fatter, f. 1782, d. 1863, udgav sammen med
Schmalz, Schweitzer og Teichmann ..Mittheilungen
aus dem Gebiete der Landwirthschaft" og strev
fiere vaerdifulde agronomiste Afhandlmger.
Kopper, Smaakopper eller Barnekopper
(Variolæ), en smitsom, epidemisk optrædende
Sygdom, som viser sig ved stærk Feber og ved Udslet af
smaa, klare Blærer paa rzKd Bund, ftrst i Ansigtet,
senere overalt Paa Legemet. Blarerne fyldes efter
en Tids ForlFb med Materie under nye Feber
anfald; senere tyrker de ind til Skorper og falder
af efter ca. 3 Ugers Forftb, efterladende dybe og
vansirende Ar. Ofte er dog Sygdommens Ud
gang d??delig. Smittestoffet mdeholdes ikke alene
: Blarernes Vadste og Skorper, men ogsaa i den
Syges Uddunftninger og kan lange ligge latent i
Gjenftande (Kladningsstykler o. lign.), som har
varet i Ber^relse med den Syge. — Kopperne
har sandsynligvis allerede i Oldtiden vcrret kjendte
i Europa, men omtales ftrft i det 6te Aarh.
Gjennem Middelalderen og langt ind i den nyere
Tid har de anrettet frygtelige Vdelaggelser og
bortrevet Tusender af Mennester; ff<rst i Slut
ningen af forrige Aarhundrede fandtes i??akcina
tionen et Middel til at stanse eller indstranke deres
Udbredelse. Senere har der kun forekommet faa
og lidet udbredte Koppeepidemier i de Lande, hvor
Vakcinationen er bleven almindelig indftrt; Syg??
dommen optrader hos Bakcinerede i Regelen meget
mildere og uden at efterlade Ar. — Da Kopperne
h^rer til de allermest smitsomme Sygdomme,
pleier de deraf Angrebne at behandles sarflilt i
egne Koppelazareter, der gives en saa ifoleret
Beliggenhed som mulig. — Om Kopperne hos
Kjør se Kokopper.
Koprolither. Egentl. forstaaes herved
forstenede Exkrementer af Forverdenens Dyr, men i
Handelen udstrækkes dette Navn til mangeslags
rundagtige, gulhvide eller brune Masser, med
eller uden Fiskeskjæl, smaa Benstykker, Tænder
o. lign. af de Dyr, som har tjent vedkommende
større Dyr til Næring. De indeholder betydelige
Mængder af fosforsur Kalk og bruges derfor,
hvor de findes i større Mængde, i knust Tilstand
som Gjødning.
Kopskat (tysk Kopfsteuer, af Kopf, d.e. Hoved),
kaldes en direkte Skat, som paalagges ethvert
Individ uden Hensyn til Formue eller Indtægt.
Naar en saadan Beskatning bringes i Anvendelse,
undtages dog gjerne Børn under en vis Alder.
Kopskat er navnlig tidligere ofte bleven anvendt;
i Danmark og Norge opkrævedes den først
gjentagne Gange i Krigstid og indførtes 1762 som
permanent under Navn af Extraskat. Den
ophævedes 1772. I Sverige har man den under
Navn af Mantalspeningar, ligeledes i Frankrige.
Kopsætning er en kirurgisk Operation,
hvorved mindre Mængder Blod udtømmes paa et
bestemt Sted af Huden. Denne saares først ved et
Instrument med flere smaa Blade, hvorefter
Saarene dækkes med en liden Glaskop, hvis
Luftindhold fortyndes ved en deri anbragt Flamme. Den
suger sig da fast til Huden og fyldes med Blod.
Kopter, en Folkestamme i Ægypten, er
Efterkommerne af de gamle Ægyptere. Navnet
kommer efter nogles Antagelse af Byen Koptos i
Øvreægypten, medens andre anser det for at være
af samme Rod som Navnet Ægypten. Deres
Antal sættes for nærværende til ca. 500,000. De
er Kristne, men hører for det meste til den
monofysitiske Sekt Jakobiterne, og staar i kirkelig
Henseende under en Patriark i Kairo samt 12 Biskoper.
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
