Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krabbe, Tyge. — Erik Krabbe. — Oluf Krabbe. — Christoffer Krabbe - Krabber, se Krebsdyr - Kradsuld (engl. Shoddy, tysk Lumpenwolle) - Krafft, Peter - Krafft, Per. — Per Krafft den yngre - Kraft - Kraft, Adam - Kraft, Jens Edvard - Krag, Anders. — Nils Krag - Kragerø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krabber
Overretssagfører i Kjøbenhavn, 1871 Birkedommer paa
Feiø og 1876 Byfoged og Borgermester i Grenaa.
1864 indvalgtes han i Folkethinget, hvis
Formand han har været siden 1870. Han hører til
det moderat liberale Parti.
Krabber, se Krebsdyr.
Kradsuld (engl. Shoddy, tysk Lumpenwolle)
kaldes den Uld, som vindes ved Opkradsning as
brugte Uldstoffer. Det er en vigtig Handelsartikel
og bruges fornemmelig til Tepper osv. Den
bedste Kradsuld, som især faaes af strikkede Sager,
brugeS ogsaa meget i Klædefabrikerne, hvor den
blandet med ægte Uld endog benyttes til de fineste Tøier.
Krafft, Peter, tysk Historiemaler, f. 1780, d.
1856, uddannede sig i Hanau, Wien og Paris, paa
hvilket sidste Sted han især paavirkedes af David.
Senere besøgte han Rom og levede derpaa som
Professor ved Akademiet m. m. i Wien.
Krafft, Per, svensk Portrætmaler, f. 1720, d.
1793, studerede i Kjøbenhavn samt i Tyskland og
Frankrige, blev Hofmaler hos Markgreven af Bai
reuth og senere Hofmaler hos Kong Stanislaus
af Polen, men vendte 1768 tilbage til Sverige
og blev kongelig Hofmaler samt Professor. Han
har bl. a. malet Bellmans Portræt. — Hans
Søn, Per Krafft den yngre, f. 1777, d. 1863,
var ogsaa Maler, fortrinsvis Portrætmaler.
Kraft er det Udtryk, hvormed man i
Almindelighed betegner de (i større eller mindre Grad
ubekjendte) Aarsager, der ligger til Grund for de
forskjellige Foreteelser, som vi iagttager i den os
omgivende Natur, saasom Legemernes Bevægelse
eller overhoved enhver Forandring, som optræder
ved Materien. Naturkræfterne er af forskjellig
Art og fremkalder forskjellige Virkninger. Tyngde,
Lys, Lyd, Varme, Magnetisme og Elektricitet er
de almindeligst bekjendte, hvortil ogsaa maa regnes
de saakaldte kemiske Krcrfter, der betinger
Legemernes indre, væsentlige Sammensætning og de
Forandringer, som denne undergaar. Saa forskjellige
disse Kræfter end kan synes for en løsere
Betragtning, viser det sig dog ved en nærmere
Granskning, at der existerer en mærkelig Forbindelse
mellem dem. Den ene Kraft lader sig enten
umiddelbart eller middelbart overføre i en anden;
den kemiske (Molekular-) Proces, som vi kalder
Forbrænding, omsættes saaledes til Varme, denne
igjen til mekanisk Arbeide, dette fremdeles til
Elektricitet og Magnetisme, som sluttelig igjen
overføres til Lys og Varme. Denne og andre lignende
Omsætningsprocesser foregaar altid i bestemte,
uforanderlige (æqvivalente) Forhold; der gaar
derunder i Virkeligheden intet tabt, ligesaalidt som
noget nyt kommer til; det oprindelig givne
Kraftforraad er der i uforandret Mængde, kun i
forandret Form. Naar der imidlertid bliver
Spørgsmaal om den praktiske Anvendelse af dette Princip,
maa det erindres, at en Del af det givne
Kraftforraad altid vil omfattes paa en saadan Maade, at
den ikke kommer det tilsigtede Øiemed tilgode.
Praktisk talt vil der altsaa ske et Tab. — Flere
af Naturkræfterne sviller allerede nu en saare vigtig
Rolle i det praktiske Liv, f. Ex. Varmen ved
Dampmaskinerne og Elektriciteten ved de elektriske
Telegrafer; og med Hensyn til den sidstnævnte
Kraft kan der vel neppe være nogen Tvivl om,
at den før eller senere vil komme til at gribe
mægtigt ind i mange forskjellige tekniske Retninger.
Kraft, Adam, tysk Billedhugger, f. omkring
Midten af det 15de Aarh., d. 1507, tilhørte den
nürnbergske Skole. Til hans tidligste og bedste
Arbeider hører hans berømte syv „Stationer“ paa
Veien fra en af Nürnbergs Porte til St.
Johanneskirkegaarden, fremstillende Episoder af Kristi
Vandring til Korset. Hans Hovedverk er
Sakramenthuset i St. Lorenzkirken i Nürnberg, 55 Fod høit,
ved hvis Fod Kunstneren efter den almindelige
Antagelse har fremstillet sig selv. Ogsaa flere
andre Arbeider af ham findes i de nürnbergske
Kirker. Baade hans Figurer og hans
Ornamenter er ypperlig udførte og vidner om en stor
kunstnerisk Begavelse.
Kraft, Jens Edvard, norsk Embedsmand og
Forfatter, f. i Kristianssand 1784, id. 1853, blev
Student i Kjsbenhavn 1800 og lagde sig først
efter Theologi, senere efter Retsvidenskaben, medens
han samtidig studerede levende Sprog,
Literaturhistorie, Statistik og Historie. 1808 blev han
juridisk Kandidat og vendte tilbage til Norge,
hvor han i sin Fødeby blev Translatør ved
Priseretten; 1817 blev han Fuldmægtig i
Indredepartementet, 1822 Bureauchef i Finansdepartementet
og 1828 Expeditionssekretær i
Revisionsdepartementet; 1832 udnævntes han til Sorenskriver i
Mandal, hvilket Embede han beholdt til sin Død.
1821 blev han Medlem af Videnskabsselskabet i
Trondhjem og senere af Société de statistique
universelle i Paris. — Han var Medarbeider i
„Almindeligt Literaturlexikon for Danmark, Norge
og Island“, udgivet af ham i Forening med R.
Nyerup, og hvori Kraft væsentlig redigerede de
norske Artikler. Senere samlede han Materialier
til et norsk Forfatterlexikon fra 1814 af, hvilket
efter hans Død blev ordnet, forøget og udgivet
af Chr. C. A. Lange. Hans Hovedverk er dog
„Topografisk-statistisk Beskrivelse over Kongeriget
Norge“, 6 Dele, 1820—35, som siden delvis
udkom omarbeidet (1—3 Del 1840, 4de Del I 1842)
samt i et Uddrag i et Bind under Titelen
„Historisk-topografisk Haandbog over Kongeriget Norge“
(1845—48). Disse hans Arbeider er endnu
Hovedverkerne over Norges Geografi og Topografi.
Krag, Anders, dansk Læge, f. 1553, d. 1600,
studerede i Udlandet og tog 1585 den medicinske
Doktorgrad i Montpellier, hvor Prøven gjaldt for
at være meget vanskeligere end i Basel og Padua,
hvor de fleste af hans Landsmænd studerede. Efter
siu Hjemkomst blev han Professor i Pædagogik,
senere i Mathematik og Fysik. Han udmærkede
sig især som en for sin Tid dygtig Kemiker. —
Hans Broder Nils Krag, f. ca. 1550, d. 1602,
studerede ogsaa i Udlandet, blev 1589 Professor i
Historie og 1592 i Græsk i Kjøbenhavn samt 1594
efter Vedel kongelig Historiograf. Kort før sin
Død blev han Forstander for Sorø Akademi.
Hans i Manuskript efterladte og ufuldendte
Hovedverk er „Annales Christiani III“, udg. med
Fortsættelse 1737.
Kragerø, By i Bratsberg Amt, paa en liden
Halvø ved Kragerøfjord, 22 Mil sydvest for
Kristiania, med 4,900 Indb. Byen ligger langs Stranden
under en Bjergaas i en vild og lidet
fremkommelig Egn. Dens fornemste Næringsveie er Handel,
især med Trælast, og Skibsfart. I 1880 havde
Byen 168 Skibe med en samlet Drægtighed af
54,251 Tons og med 1614 Mands Besætning. —
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
